Der er masser af fisk i havet, men Happywhale giver rejsende til Antarktis en chance for at lære deres hvaler lidt bedre at kende. Programmet, der blev etableret i 2015, lader borgerforskere indsende billeder i høj kvalitet af pukkelhvalens halefinner, rygfinner fra andre hvalarter og ar fra andre havdyr til en database. Når et billede er blevet indsendt, finder en AI-baseret banebrydende algoritme til billedbehandling ud af, om der er et match blandt de eksisterende 330.917 billeder.

Det sjove ved det? Hvis den hval, du fik øje på, bliver set en uge, en måned eller endda flere år senere, får du en opdatering på e-mail omkring dens seneste lokation. Mere end 51.260 hvaler er blevet identificeret, hvilket har hjulpet forskerne til at få en bedre forståelse af deres helbred, migration og miljømæssige forhold ved at spore dem på tværs af de ruter, de svømmer.

Har du nogensinde drømt om at blive astronaut? Selvom det måske ikke er muligt at tage på en rumfartsmission, kan du stadig arbejde med NASA ombord på et af Hurtigruten Expeditions' skibe ved at deltage i GLOBE Cloud Observations-programmet. Det er sponsoreret af NASA og involverer, at gæster observerer og registrerer skydække, der er tidsbestemt af satellitflyvninger. På ethvert givet tidspunkt er mere end 70 % af Jorden dækket af skyer, hvilket påvirker den globale temperaturer og klima kraftigt ved enten at afkøle eller opvarme vores planets atmosfære.

Selvom satellitterne leverer vigtige data om skydækningen oppefra, ved vi kun meget lidt om, hvad der sker under den. Ved at tage ud for at registrere data i det præcise øjeblik, hvor satellitterne er over os, kan gæsterne undersøge, hvilken påvirkning skydækket har på overflade- og lufttemperaturer i skrøbelige polarområder. Dette hjælper forskere med at få et tydeligere, overordnet billede af, hvordan disse masser af vanddråber påvirker de globale klimaændringer.

Borgerforskere med falkeøjne kan deltage i et af Antarktis ældste borgervidenskabelige programmer, Antarctic Site Inventory (ASI). Det er det eneste ikke-statslige havfuglevidenskabsprojekt i verden, og det fokuserer på overvågning af ændringer i pingvin- og havfuglebestande over hele Antarktis. Under vejledning og oplæring af guider og besætning kan du deltage i undersøgelser ombord ved at lære at identificere fuglearter og overvåge deres forhold på forskellige landgangssteder i løbet af en rejse.

Dette skibsbaserede dataindsamlingsprojekt, der har kørt i mere end 25 sommersæsoner, hjælper forskere med at forstå udbredelsen af havfugle og anvender kvantitative analyser af datasæt til at detaljere langsigtede ændringer, der finder sted på mere end 235 steder over hele den antarktiske halvø. Arbejdet undersøger, hvordan havfugle bruger og tilpasser sig forskellige habitater, deres mønstre for indtag af føde, antal af bestande ved kolonier og artsvandring og bruges til at forudsige fremtidige ændringer i niveauer af bestandene blandt havfuglearter.

Fytoplankton er havets drivgarnsfisker og udgør det nederste led i Antarktis' fødekæde. Selvom den er usynlig for det menneskelige øje, er den krillens primære fødekilde, og fordi den trækker kuldioxid ind, er den ansvarlig for mere end 50 % af jordens ilt. Et af Hurtigruten Expeditions' mest praktisk orienterede videnskabsprojekter for borgere er Fjord Phyto. Her tager du havvandsprøver og bruger fiskegarn og en CTD (en enhed, som oceanografer bruger til at måle ledningsevne, temperatur og dybde) til at indsamle data fra en af de 16 gletsjerfyldte fjorde.

Den anden del af projektet foregår tilbage ombord, hvor filtrerede havvandsprøver placeres under et mikroskop i videnskabscentret, så du kan observere disse bittesmå organismer tæt på og registrere dine fund. Ved brug af data indsamlet af borgerforskere forsøger forskere fra Scripps Institution of Oceanography at bestemme indvirkningen af frisk gletsjersmeltevand på fytoplankton i fjordene, hvor de trives.