Alaskas toprovdyr

Med estimeret 30.000 bjørne er Alaska hjemsted for langt størstedelen af USAs brun- og grizzlybjørne. De kraftige, altædende dyr kan være op til tre meter høje, når de står oprejst, og de lever hovedsageligt af bær, fisk og små pattedyr. Ud over diende mødre og deres unger er de normalt alene, men man skal ikke blive overrasket, hvis man ser grupper af bjørne samlet til et festmåltid, når laks svømmer op mod strømmen. Sortbjørnene, der er mere almindelige end brunbjørne, strejfer også rundt i vildmarken. De er fantastiske klatrere, så man kan endda se dem slappe af oppe i træerne. Til trods for deres navn varierer deres pels i farve fra sort til grå til kanelfarvet. Nogle er endda hvide som isbjørnene, der lever blandt isbræer længere nordpå.

Kystdyr

I Alaskas varierede landskaber lever tre hjortearter, der let genkendes på deres majestætiske gevirer. Spejd efter sitka-hjortens firskårne figur i de kystnære regnskove i sydøst og se elge i de nordlige skove og rensdyr på tundraen.

Sæsonbestemte modedyr

Polarræve lever på tundraen og kystområder uden træer. Stående er de cirka 60 centimeter høje og deres firskårne bygning og tykke pels og hale forhindrer varmetab i de kolde vintre. Disse små rovdyr æder næsten alt, hvad de kan finde, inklusive ådsler, der er efterladt af større rovdyr. Polarræven er ofte afbildet med sin karakteristiske lange, hvide pels, der fungerer som en overbevisende camouflage mod vinterlandskabet. Men med mindre hyppig sne i de varmere måneder ville en hvid pels gøre dem sårbart tydelige for deres rovdyr, så hvert eneste forår gennemgår rævene en fascinerende forvandling. De smider vinterfrakken til fordel for en kortere brun eller grå pels, der falder i med klipperne og planterne på sommertundraen.

Et spektakulært havlandskab

Alaskas kolde vand er hjemsted for syv hvalarter – hvidhvaler, pukkelhvaler, gråhvaler, grønlandshvaler, blåhvaler, rethvaler og vågehvaler. Den største delfinart, spækhuggeren, der misvisende også kaldes "dræberhvalen", kan også ses her. Spækhuggere har været kendt for at jagte visse hvalarter, hvilket inspirerede hvalfangere til at kalde dem "hvaldræber". Det blev til "dræberhval" med tiden, hvilket fik de sorte og hvide havrovdyr til ironisk nok at blive forvekslet med deres eget bytte. Spejd ud over havet for at få øje på en af disse havets kæmper, der bryder op gennem vandoverfladen for at trække vejret.

Et uventet hjem

Pattedyr med ben lever som regel på land, så havodderens habitat overrasker mange. Med svømmehud mellem tæerne, vandtæt pels og fremragende syn er de godt tilpasset til udelukkende at leve i vand og ses oftest flydende på ryggen på havoverfladen. Havoddere spiser, sover og føder endda i vandet, og de er omhyggelige med at holde pelsen ren, så den forbliver vandafvisende. Tættere på kysten kan man spejde efter havoddere, der flyder på ryggen i det lave vand. Dette medlem af væselfamilien tilbringer det meste af sit liv på vandet og lever primært af skaldyr, som den smadrer mod sten for at åbne dem. At se et par havoddere holde i hånd, mens de får sig en lur, eller en mor, der holder sin unge ind til sit bryst, kan få ens hjerte til at smelte.

Rigt fugleliv

Alaskas forskelligartede fugleliv gør staten til en drømmedestination for fuglekiggere. To lignende arter, havørnen og kongeørnen, kan let kendetegnes ved deres forskellige habitater. Kongeørnen finder man hovedsagelig over åbent terræn, mens den ensomme havørn foretrækker at yngle omkring floder og fjorde. Mens man udforsker landskabet, kan man lytte efter skræppen fra trompetersvaner i vandet og summen fra den rødbrune kolibri, mens den svæver blandt floraen. For det blotte øje er vingerne på den lille fugl kun et luftslør, der slår med omkring 75 slag i sekundet. Det er det, der skaber den karakteristiske "summende" lyd, som dens navn er afledt af.