Med temperaturer under nul og barske vinde er det ingen overdrivelse at sige, at Antarktis har et meget krævende klima for et levested. Det gælder i det mindste for de fleste dyr. Men de dyr, der lever her, er ikke som de fleste dyr. Hvert og et er en inspirerende historie om tilpasningsevne, overlevelsesevne og samarbejde. Lad os møde et par af dem.

Kontinentets ikoner

Otte af verdens 17 pingvinarter findes i Antarktis og i det subantarktiske område. De inkluderer adelie-, rem-, æsel-, konge-, guldlokkede pingviner, spring-, kejser- og Magellanpingviner. Omkring tolv millioner pingviner lever i de relativt milde forhold på Den antarktiske Halvø.

At gå i land for at besøge en pingvinkoloni er et minde for livet. Pingviner larmer meget, og de lugter ikke ligefrem fortryllende. Selv om man holder afstand for ikke at forstyrre dem, er det et minde for livet at opleve de charmerende skabninger, der tusser rundt.

En passende frakke til en pingvin

Alle pingviner i Antarktis har fjer, der udelukkende bruges til isolering. Pingvinens fjer er korte, tæt pakkede og overlapper på smart vis hinanden. Strukturen og ordningen af deres fjer hjælper dem med at holde på luften rundt om kroppen. Et tykt lag fedt lige under huden fuldender den rustning, som de varmblodede pingviner har brug for, ikke kun for at overleve, men også for at trives på Jordens koldeste sted.

Kæmperne under havoverfladen

Havet omkring Antarktis er fødeplads for adskillige hvalarter – blåhvaler, finhvaler, pukkelhvaler, vågehvaler, spækhuggere, sydlige rethvaler og kaskelothvaler. Man får måske øje på de storslåede kæmper, når de kredser nær skibet og endda bryder op af vandet på akrobatisk og dramatisk vis.

Dybe vejrtrækninger

Hvaler er ikke fisk; de tilhører pattedyrearten. Og som ethvert andet pattedyr, skal hvaler kunne trække vejret. Det tvinger dem op til havoverfladen cirka hvert 20. minut. Alle de hvalarter, man kan se i Antarktis, har været nødt til at migrere langvejs fra og svømme tusindvis af kilometer. Det kræver en masse vejrtrækninger. Selv med en overflod af mad udløst af den antarktiske sommers 24-timers sollys, glemmer hvaler aldrig at tage pauser fra deres indtag af føde døgnet rundt for at komme til havoverfladen og trække vejret.

Sælreservat

Med deres lange, løgformede krop og hoved, korte snude og dybe, udtryksfulde, sjælfulde øjne er der få dyr, der erobrer hjerter som weddellsælen. Og en weddellsælunge er blot endnu mere nuttet.

På grund af deres tykke spæklag og pels er de antarktiske sæler ekstremt godt tilpasset til de iskolde forhold. Der lever seks sælarter i de arktiske farvande: Rosssæler, weddellsæler, krillsæler, leopardsæler, pelssæler og søelefanter. Fire af arterne er specialister i at bo på isen og yngler på havisen om foråret. Leopard- og rosssæler har tendens til at være solitære, hvorimod weddell- og krillsæler danner ynglegrupper eller kolonier.

Sæler er kødædende og spiser afhængigt af arten fisk, blæksprutte eller krill. Leopardsælen kan også spise pingviner og andre sæler. Sæler kan dykke til mere end 600 meter s dybde på jagt efter føde og har særligt tilpassede øjne til undervandssyn i svagt lys. Mens sæler er under vandoverfladen, kalder de på hinanden, og det kan nogle gange høres ovenover på isen.

Det handler om ører

Der er to naturlige grupper af sæler – ægte sæler og pelssæler. De ægte sæler er anderledes end pelssælerne som søløven, for de har ikke ydre ører og kan ikke gå på alle fire lemmer. Pelssæler er også mindre. De voksne hunner vejer kun 150 kilo. Ægte sæler kan derimod blive enormt store. En han-elefantsæl kan for eksempel veje imponerende fire ton!

Et paradis for fuglekiggere

Pingviner er ikke de eneste fugle i Antarktis. At opleve det rige fugleliv er helt klar en af grundene til at tage på ekspeditionskrydstogt til Antarktis. Bortset fra pingvinerne er skedenæb den eneste fugl, der er hjemmehørende i Antarktis. Men regionen er et sandt paradis for fugleentusiaster, der tiltrækker millioner af fugle fra over 46 ikke-hjemmehørende arter. Vær på udkig efter omvandrende (flyvende) albatrosser, skråper, kæmpestormfugle, stormsvaler, blåøjede skarver, dykpetreller, skedenæb, måger og terner.