En flydende skov

Hvis man spørger en sømand eller en caribisk strandgæst om sargassotang, vil de sandsynligvis fortælle, hvor stor en plage disse flydende skove kan være for både skibe og svømmere. En havbiolog vil måske i stedet fortælle, hvordan de gyldne tangmåtter flyder rundt i Atlanterhavets tropiske områder og giver føde og ly til nyudklækkede havskildpadder og over 100 fiskearter.

Svævende over havet

På vores oversøiske krydstogter bliver man forkælet med udsigt over et safirgrønt hav og mange af de skabninger, der lever i det. Men glem ikke at kigge op! Under himlen over Atlanterhavet findes en række havfuglearter. Mange af dem, som for eksempel brilleternen og den brune noddy, er afhængige af føde fra havet og kommer kun kortvarigt på land for at yngle.

Spejd efter tropiske havfugle, når vi kommer tættere på ækvator. Måske møder du en sule, der øjensynligt fik sit engelske navn, "booby", efter det spanske ord "bobo", der betyder "dum", på grund af dens manglende frygt, når den landede på skibe. Det gjorde den til et let måltid for sultne sømænd.

Ud for Syd- og Mellemamerikas kyster kan man spejde efter fregatfugle, der svæver på tynde vinger og forfølger andre fugle for at snuppe deres bytte. Strategien, der er kendt som "kleptoparasitisme", bevirker, at fregatfuglen ikke behøver at bruge så meget energi, når den søger efter føde, selv om det kræver stor smidighed. Fregatfuglene, der også kaldes "Man-o'-War"-fugle, kan endda finde på at chikanere andre fugle, indtil de gylper føde op, de allerede har spist, som fregatfuglene så vil tage til sig selv.

Når himmel og hav mødes

Måske ser man en ejendommelig fisk, der "flyver" over vandet. Der findes 40 flyvefiskearter, der synes at udviske grænsen mellem fugl og havdyr. Ude på det åbne hav er de en uvurderlig fødekilde for sultne havfugle, der kan tage flyvefisk fra havets overflade, når de forsøger at flygte fra rovdyrene under havoverfladen.

Flyvefiskens "flyvning" begynder underhavoverfladen, hvor den opsamler fart, inden den bryder overfladen og åbner sine vingelignende brystfinner, mens den holder den nederste del af halen i vandet. Derefter bruger den halens nederste del til at drive sig selv frem, inden den falder i vandet med et plask. Brugen af halen gør, at den kan svæve meget længere, end den ville kunne ved bare at springe op af vandet.

Havets iltåndende dyr

Spejd altid efter hvaler og delfiner! På trods af at de lever i havet, er de faktisk pattedyr, så man får måske øje på dem, når de kommer op til overfladen og blæser vand og luft gennem deres blæsehul. At se en langnæbbet delfins spektakulære piruetter eller et øresvins glade ansigt gør dagen ekstra god.

På det åbne, tropiske hav kan man se havskildpadder blandt store underlag af sargassotang eller få et glimt af én ved havoverfladen, når den skal op at have luft. Disse skjoldbærende krybdyr kan holde vejret i flere timer ad gangen og lever af bændeltang, krabber, fisk, bløddyr og andre havdyr hundredvis af meter under havoverfladen.