Et arktisk net af liv

Med færre end 60.000 mennesker, der bor i et område på over 2.165.230 kvadratkilometer, er den overvældende del af Grønland vild og uspoleret ødemark. Til trods for sin nordlige breddegrad trives en række dyrearter i de dybe fjorde, på de fjerntliggende øer og langs de fredelige kyster. Hele Grønland er faktisk ét stort forbundet økosystem, der understøtter et delikat net af liv.

Med omkring fire femtedele af Grønland dækket af en barsk iskappe findes det meste dyreliv i landets isfri periferi, der sammenlagt dækker et område på størrelse med Tyskland. Kystfarvande, der er rige på fisk, er ideelle for det kystbaserede liv. Sæler og fugle er bytte for isbjørne, polarræve og andre rovdyr.

Varmt blod i et koldt klima

De korte somre og kolde vintre i Grønland gør overlevelse til en udfordring for de varmblodede dyr. Alligevel har ni indfødte pattedyrarter tilpasset sig det barske miljø. De har alle tyk pels til isolering, og tre arter – isbjørne, polarharer og polarræve – har hvid pels, der hjælper med at camouflere dem i sneen.

Gennemsigtig pels

Selv om isbjørne er klassificeret som havpattedyr, er de ikke, som man måske tror, en helt unik art. Faktisk er isbjørnen en underart af brunbjørnen, der har udviklet sig til at leve nord for Den arktiske Polarcirkel. De varmblodede skabninger holder på varmen ved hjælp af en kombination af tæt kropsfedt og gennemsigtig pels med hule hår, der holder på luft og spreder lys. Overraskende nok er isbjørnenes hud under al pelsen sort, hvilket betyder, at de kan absorbere solens stråler mere effektivt.

Et af de pattedyr, der er mere almindeligt at se, er moskusoksen, omend den som regel er langt væk fra beboede områder. De varmblodede dyr, der ikke ses så ofte, inkluderer den arktiske lemming, rensdyr, lækatten, polarulven, jærven og isbjørne, der alle lever i fjerntliggende områder. De tamme grønlænderhunde, der er et dagligdags syn omkring nogle bosættelser, er faktisk ikke indfødte og stammer fra sibiriske ulve.

Varmere end uld

Ved første øjekast kunne man tro, at moskusoksen er en bisontype, men faktisk er den tættere beslægtet med geder. Det kan forklare, hvorfor pelsen på deres bug er så højt værdsat og siges at være verdens varmeste og blødeste form for uld. Quiviut, som det kaldes på grønlandsk, indsamles traditionelt fra vilde moskusoksers fældede pels hvert forår og spindes til garn til hatte og tørklæder.

Livet i havet og langs kysterne

Mens vi sejler langs Grønlands uspolerede kyst, spejder vi efter de dyr, der lever i havet og langs kysterne. Der er registreret seksten hvalarter i de kystnære farvande, herunder vågehvalen og pukkelhvalen, og marsvin og delfiner ses undertiden søge efter føde i de næringsrige farvande omkring fjordene. Diskobugten er det bedste sted, hvis man vil se hvaler.

Der er desuden et varieret udvalg af fugle med omkring 230 observerede arter, der enten lever i Grønland året rundt eller kommer på besøg i løbet af sæsonerne, herunder rovfuglearter. På kysterne kan man spejde kjover, mallemukker og gråmåger, mens de mest almindelige på land er lapværlinger og snespurve.

Øboere

Snespurven er unik, fordi den yngler længst mod nord af alle fugle, der lever på land. De små, hvide sangfugle kommer til det højarktiske område om foråret for at gøre krav på deres ynglesteder. Ynglepladserne er ofte på nunataks, der er klippetoppe, der rager op igennem en iskappe. Snespurve bygger reder i klippesprækker og isolerer dem med fjer og pelsstykker, og de er en af de få arter, der bor på disse “øer”, der ligger spredt ud over landskabet.

Ekspeditionsteamet tager os til de steder, der erfaringsmæssigt er de bedste steder at se dyr, og videnskabscentret har et væld af information om lokal natur, som man kan trække på som hjælp til at få det bedste ud af rejsen til Grønland.