Islands seismiske terræn af askestøvede vulkantinder, majestætiske gletsjere og bjergkæder har også en overflod af havpattedyr og -fugle. Island betragtes som en af Europas bedste destinationer til at se hvaler og huser også nogle af verdens største fuglebestande i sommermånederne. Læs videre for at lære mere om dyrelivet i landet af is og ild.

Atlanterhavets søpapegøjer

I sommermånederne er Island et fristed for 60 % af verdens bestand af søpapegøjer. 8-10 millioner søpapegøjer sidder på Islands forrevne klipper og klippesider. Deres pingvinlignende frakker, farverige næb og alt for nuttede måde at gå på har gjort dem til den islandske signaturfugl for mange. De kaldes både "havets klovne" og "søpapegøjer", men islændingene kalder dem blot lundi (lunder).

Der er masser af steder i Island, hvor man kan se søpapegøjer. Heimaey, den største af Westmannaøerne, er habitat for utallige fuglearter, herunder søpapegøjer. Bakkagerdis kystklipper og Grimsey i nord har også store søpapegøjekolonier. Her kan man se disse skønne fugle plaske, vralte, baske og tumle i deres naturlige habitat. Paradis!

Islands indbringende fugl

Edderdunsprodukter, der er utroligt lette, varme og luksuriøse, er det foretrukne valg for verdens rigeste. Edderfugle er en fredet art, der er blevet "dyrket" i århundreder på øen. Det vil sige, at landmændene forsyner dem med redekasser på hele Islands kyst. Til gengæld efterlader fuglene deres værdifulde dun, når de forlader rederne om sommeren. Man kan se edderfugle overalt langs kysten, og til trods for, at de er havænder, kan man også se dem i søen midt i Reykjavík.

Edderdunenes udsøgte egenskaber

Når man undersøger edderdun under et mikroskop, afsløres de hemmeligheder, der har gjort det til det mest værdifulde dun på planeten. I modsætning til fjers sirligt arrangerede modhager, der stammer fra et solidt skaft, forgrener edderduns bløde fibre sig vilkårligt fra et enkelt punkt og snor sig rundt om hinanden. Hver enkelt fiber har små kroge, der tillader dunet at klamre sig til sig selv, og fanger luft og varme, hvilket giver ekstraordinær isolering. Fortidens meget rige vikinger proppede deres sengetøj med edderdun. Ikke meget har ændret sig siden.

Sådan styrer alke deres temperament

Alken ses ofte i store grupper. Den robuste atlantiske havfugl mister aldrig besindelsen over andre havfugle. Blandt andet fordi de ikke slås om føden. Alke, lomvier og søpapegøjer kæmper ikke direkte imod hinanden om fisk. En gammel ordning sørger for at lomvier fanger store fisk, søpapegøjer fanger små fisk og alke tager alt herimellem.

Ohøj, hval!

Pukkelhvaler får al opmærksomheden på grund af deres legende narrestreger, men vågehvalen er den mest almindelige hvalart, man kan se ved Islands kyst. Den mindste af de "store" hvaler har en slank, strømlinet krop, der gør den til en hurtig, dygtig svømmer. Vågehvaler kan være nysgerrige og er kendt for at nærme sig skibe, og endda til tider holde samme tempo som skibene. Man har mulighed for at se adskillige hvalarter ved hele Islands kyst. Húsavík kaldes dog "Islands hvalhovedstad." Skjálfandi-bugten, som Húsavík har udsigt over, har et blomstrende økosystem, der fører til overdådige masser af zooplankton og dermed hvaler. Fjorden Eyjafjörðurs beskyttede beliggenhed giver også fremragende muligheder for at se hvaler. Spejd efter dem, mens vi sejler til Islands næststørste by, Akureyri.

Pukkelhvalens unikke luffer

Pukkelhvalen drejer og dykker med så stor adræthed, selv om den er større og tungere end en bus. Det hele ligger i lufferne. I modsætning til de fleste hvaler, der har luffer med glatte forkanter, har pukkelhvalen enestående store ujævnheder på deres. De skaber turbulens, der giver ekstra løft og reduceret træk ved store vinkler, hvilket gør disse gigantiske skabninger overraskende adrætte. Ingeniører låner konceptet for at modificere vandturbiner, vindmøller og bådror.

Se, om du kan kende forskel

Den spættede sæl er den mest almindelige af de to sælarter, der yngler i Island. Det er nemt at skelne dem fra gråsælen? De spættede sæler har V-formede næsebor og er synligt mindre end deres grå slægtninge, der kan veje op til 300 kilo. De kan være svære at få øje på, men man kan måske få et glimt af dem på Reykjavíks kyst, Snæfellsnes-halvøen og Eyjafjörður, Islands længste fjord.