Fra tørt og stenet til grønt og fugtigt

De kanariske Øer ligger i Atlanterhavet omkring 96 kilometer fra det kontinentale Afrika, hvor afstanden er kortest. Med syv hovedøer og talrige holme ligger grupperingen lige uden for troperne i Golfstrømmen, der bringer køligere vand fra nord og skaber et rigt fødeområde for havlivet. Eftersom øerne er dannet af vulkanaktivitet varierer højden meget over øerne, så der findes en række økosystemer, der rummer en overflod af biodiversitet.

Mere end 400 kilometer nord for De kanariske Øer ligger den portugisiske ø Madeira sammen med dens meget mindre og meget anderledes følgesvend, Porto Santo, og en række ubeboede holme. Som en del af en øgruppe er Madeira den fremspringende del af en enorm stor skjoldvulkan og er karakteriseret ved sine frodige skove, der især er kendt for sine stedsegrønne laurbærskove, der er på UNESCOs verdensarvsliste.

Mere end kanariefugle

De kanariske Øer er hjemsted for talrige og forskellige fuglearter og tiltrækker fugleinteresserede fra hele verden. De endemiske arter, der findes her, omfatter den hvidhalede laurbærdue, den blå bogfinke og kravetrappen. Selvfølgelig er der også den eponyme kanariefugl, der er gulgrøn i farven og faktisk opkaldt efter øerne – snarere end omvendt.

Fuglelivet er også frugtbart på Madeira med en frodig kappe af skovdække på øens nordlige del, der giver habitater for adskillige arter. Det inkluderer den endemiske madeirafuglekonge, der bygger sine reder af spindelvæv og mos og hovedsageligt lever i højder på over 600 meter. Lidt længere nede, i huler på græsklædte fremspring, lever den truede madeirapetrel, hvis antal nu begynder at komme sig efter vedvarende bevaringsindsatser.

Et hav rigt på liv

Farvandet omkring Makaronesien – der omfatter Madeira og De kanariske Øer – har en høj biodiversitet delvist på grund af Golfstrømmen. De køligere farvande fremmer en overvældende zooplankton- og planteplanktonproduktion, der igen er grundlag for en fødekæde, der omfatter mange arter af hajer, rokker og skildpadder. Man kan også se hvaler i havene omkring øerne med kortfinnede grindehvaler som den mest almindelige omkring De kanariske Øer, mens kaskelothvaler ofte ses omkring Madeira.

Biologiske skatteøer

Mangfoldigheden af økologiske nicher har skabt et væld af livsformer, mange af dem endemiske. Man kan finde adskillige firben overalt på øerne, herunder Gran Canarias kæmpefirben – gallotia stehlini – der kan leve i varierende højder, der spænder fra havniveau op til klippehøjder. Der findes også adskillige andre krybdyr og frøer her samt forskellige skinker og gekkoer, der bidrager til øernes imponerende niveau af biodiversitet.

Flamboyant dans med De Kanariske Øers største endemiske fugl

På de mere ufrugtbare øer – Fuerteventura og Lanzarote – kan man finde kravetrappen. De kanariske Øers største, endemiske fugl, der lever af frø, insekter og små firben, er kendt for sin flamboyante parringsdans. Hannens hvide kronfjer spreder sig bredt ud, så den ligner en støvkost, og den rykker hurtigt med hovedet frem og tilbage. Samtidig suser den rundt i lige linjer eller cirkler i et forsøg på at imponere hunner i nærheden.

Flokke af hunner

Kortfinnede grindehvaler er medlemmer af den oceaniske delfinfamilie – der også inkluderer spækhuggere – og lever i flokke på op til 100 hvaler. Det er blevet observeret, at grupper omkring Tenerife er matriarkalske, ført an af en ældre hun. De matrilineære flokke består normalt af en mor og hendes afkom, sammen med forskellige andre beslægtede hunner, og har mellem 10 og 30 medlemmer. Hannerne er mere selvstændige og går fra flok til flok i håbet om at parre sig.

Evolution i aktion

Galápagosøerne har måske nok Darwins berømte finker, men De kanariske Øer har deres egen version til at demonstrere naturlig selektion. På alle øerne kan man finde den afrikanske blåmejse, og alle steder har de små gule og blå fugle lidt forskellige farver og en subtil anderledes sang. Forskere antager, at udviklingen af de biometriske forskelle skyldes lokale miljøfaktorer – en proces, der kaldes artsdannelse.