Svalbards landskab, der ligger under end 600 sømil fra Den geografiske Nordpol, er typisk for højarktis. Majestætiske fjorde skærer sig mellem isdækkede fjeldkæder, og gletsjere strækker sig over mange kilometer. På tundraen finder vegetationen en vej gennem permafrosten. Den uberørte, arktiske vildmark er hjemsted for nogle fascinerende skabninger.

Modstår tundraen

Som det fremgår af navnet er Svalbard-rensdyret hjemmehørende på Svalbard. Det er den eneste underart af rensdyr, der findes på øgruppen, hvor flokke findes i den isfri tundra på næsten alle øerne. De er lette at kende på deres majestætiske gevirer, og i store dele af sommeren kan man se gevirer i forskellige vækststadier.

Overspisning om sommeren

Den højarktiske vinter er en svær tid for en planteæder. Adgang til føde er begrænset, og hvis de finder noget, kan det være af dårlig kvalitet. Svalbards rensdyr udnytter derfor sommeren på bedste vis, hvor de konstant græsser på tundraens frodige vegetation. På samme måde som med dyr, der går i hi om vinteren, opbygger de fedtreserver, som de kan tære på, når tiderne er hårde i de kolde måneder.

Polarræven findes også over hele Svalbard. Den har tyk, hvid pels hele vinteren, men om sommeren skal man spejde efter en kortere pels i brune eller grå farver. Den mørkere pels passer til stenene og planterne i tundraen om sommeren, så ræven kan skjule sig, når der ikke er så meget sne.

Arktiske fugle

Svalbard er i sandhed et fristed for fugle og tilbyder gode, årlige ynglesteder for 41 havfuglearter. Hold udkig efter sorte lomvier og edderfugle, der flyver over fjordenes rolige vand, og polarlomvier, der yngler på de stejle klipper. Lyt efter skrigene fra diverse måger og den kvidrende lyd af en flok søkonger. Med en gennemsnitlig længde på 20 centimeter er søkongen den mindste alkeart, og dens reder kan findes næsten overalt på Svalbard.

Langdistanceflyvning

Cirka 40 % af alle fuglearter er trækfugle, men ingen matcher havternen, når det gælder afstande. Den klækkes om sommeren i Den arktiske Polarcirkel og forlader derefter sin yngleplads og flyver hele vejen til den modsatte side af kloden og overvintrer syd for Den antarktiske Polarcirkel. Afstanden på 30.000 kilometer er endda endnu længere, fordi den ikke flyver den direkte vej. Det betyder, at havternen har den længste, registrerede migration af alle fugle.

Akva-akrobater

I det kolde vand ved Svalbard lever adskillige hvalarter. Beluga- og vågehvaler er de mest almindelige, men pukkelhvaler og finhvaler ses også jævnligt. De enorme havpattedyr er overraskende smidige og skyder nogle gange hele deres krop ud af vandet i en imponerende akrobatikopvisning.

Man ser måske endda den mægtige blåhval, der er det største dyr, der nogensinde har levet på Jorden. Denne kæmpe fra havet kan blæse op til 10 meter op i luften gennem dens åndehuller, og den udsender den højeste og dybeste lyd fra noget væsen.

Sælernes paradis

I vandene ved Svalbard svømmer hvalros og mange sælarter. De utrolige havpattedyr har tilpasset sig livet i det iskolde vand. Et tykt lag spæk isolerer dem mod kulden, deres næsebor lukkes, når de dykker, og de kan endda spise under vandoverfladen. Du ser måske remmesæler i en lavvandet bugt eller en sky ringsæl, der flyder på isen.

Kongen af Arktis

Isbjørnen er et ikonisk symbol på Nordpolen. Isbjørne lever alene og hæver sig over mennesket, når de med en højde på cirka 3 meter står oprejst. Med skinnende hvid pels, der reflekterer sollyset, er de bestemt et uforglemmeligt syn. Fra sikker afstand kan man måske få et glimt af en af de sjældne store rovdyr, der forfølger en sæl ved en gletsjer eller svømmer fra en isflage til en anden.

Dygtige svømmere

Som de eneste bjørne, der kan betragtes som havpattedyr, tilbringer isbjørnene det meste af deres liv på havisen. Deres isolerende fedtlag hjælper med at holde dem flydende, mens de svømmer. Den længste kendte afstand, en isbjørn har svømmet uden stop, er 687 kilometer – gennemført over ni dage! Selv om bjørnen overlevede turen, tabte hun 22 % af sin kropsvægt samt ungen, hun havde båret på.