Er jeres skibe kørestolsvenlige?
Hos HX Hurtigruten Expeditions er alle rejsende hjerteligt velkomne
På grund af ekspeditionssejladsens art kommer vi ofte langt væk fra de ressourcer og de faciliteter, vi er vant til i hverdagen. Vi anerkender, at handicap og mobilitetsproblemer kan variere i sværhedsgrad og anbefaler, at alle rejsende overvejer at tage en ledsager med, hvis de har brug for hjælp enten ombord eller på land, på grund af miljøet, driften og de unikke sikkerhedskrav, der findes på et ekspeditionsskib.
Vi drøfter gerne forholdene for handicappede og personer med nedsat mobilitet på hver rejseplan for at forstå behovene og forventningerne, som hver enkelt rejsende måtte have, for både at lette deltagelse i vores programmer og sikre, at forventningerne matcher den oplevelse, vi kan levere.
Rejsende, der benytter kørestol, skal selv medbringe kørestol. For at sikre. at det er nemt at bevæge sig rundt på skibet. må kørestole og mobilitetshjælpemidler ikke være bredere end 60 cm.
Alt mobilitetsudstyr eller medicinsk udstyr, der medtages på skibet, skal kunne bæres på sikker vis og skal deklareres inden sejladsen. Vi kan sætte begrænsninger for antallet af enheder og værdien af udstyret, og vi kan nægte at transportere udstyr, hvis det ikke er sikkert at gøre det, eller hvis vi ikke er blevet underrettet i tide til, at vi kan nå at foretage en risikovurdering.
Besætningen er ikke forpligtet til at løfte rejsende, skubbe kørestole eller yde personlig pleje som hjælp med at spise, at give medicin, yde personlig hygiejne eller benytte toilettet. Vi byder rejsende, der har brug for sådan ekstra hjælp, velkommen, men vi kræver, at de skal have en ledsager med, der kan yde denne hjælp for egen regning. I nødstilfælde yder skibets besætning ekstra evakueringshjælp til handicappede rejsende og rejsende med nedsat mobilitet.
HX Hurtigruten Expeditions kan ikke garantere, at handicappede rejsende eller rejsende med nedsat mobilitet vil være i stand til at deltage i operationer, der kræver brug af stive, oppustede gummibåde (RIB-både) eller andre lette fartøjer. HX Hurtigruten Expeditions tilbyder oplevelser såsom sejlads og landgang på steder med infrastruktur (herunder anløbsbroer, flydende pontoner, gangbroer og bådramper) samt naturlandgange. Vi kan ikke tilbyde naturlandgange til rejsende, der har brug for en kørestol.
Ombordstigning i små både fra skibet eller kysten kræver, at de rejsende er i stand til at komme om bord og fra borde i dem. Beslutningen er taget med de rejsendes og besætningens sikkerhed i tankerne.
HX Hurtigruten Expeditions tilbyder mange udflugter, der udbydes af trejdepartsudbydere. Vi stræber efter at gøre vores udflugter tilgængelige, men vi kan ikke garantere, at alle udflugter er kørestolsvenlige eller egnede til rejsende med nedsat mobilitet, selv om vi vil gøre rimelige anstrengelser for at arrangere det på forhånd, hvis muligt. Nogle anløbshavne kan have begrænsede faciliteter, og rejsende skal måske navigere på anløbsbroer, flydende pontoner, gangbroer og bådramper, stejle ramper eller trapper med forhindringer.
For at sikre, at alle rejsende sikkert kan evakueres under en nødsituation, kan rejsende, der er afhængig af kørestol, kun indkvarteres i kahytter med kørestolsadgang.
Antallet af rejsende med kørestol, som vi kan tage med på skibet på et givet tidspunkt, afhænger af antallet af besætningsmedlemmer, der kan afsættes til at hjælpe med at evakuere i en nødsituation. Antallet er direkte forbundet til antallet af kahytter med kørestolsadgang på hvert skib.Kahytter med kørestolsadgang er tilgængelige for rejsende, der har brug for handicapvenlige badeværelser og andre hjælpemidler. Vores standardkahytter har hævede dørtrin og er muligvis ikke egnede til større mobilitetshjælpemidler.
Vi beklager, at vi ikke kan yde vedvarende eller langsigtet hjælp ombord. Rejsende, der vælger at rejse alene, og som finder ud af, at de oplever store mobilitets- og tilgængelighedsproblemer, kan blive bedt om at mødes med en seniorofficer for at diskutere deres egen sikkerhed og velbefindende. I ekstreme tilfælde kan rejsende blive bedt om at afslutte rejsen for egen regning.
Vi bestræber os på at give alle rejsende en behagelig og tilgængelig oplevelse, og vi besvarer gerne spørgsmål eller bekymringer.