En del af
Hurtigruten Group

Opdag seværdighederne ved Europas kyster

Europa er mange ting for mange mennesker. Nu kan du opleve kontinentets fantastiske og forskelligartede kyst på måder, der er svære at slå og umulige at glemme.

7 minutter at læse


Hvorfor besøge Europa?

Europa er velkendt for mange, men visse dele forbliver ukendte, selv for erfarne rejsende. Man kan udforske Europa på forskellige måder, hver og en med sit eget unikke præg. Hvis du tager af sted med skib, kan du udforske fastlandets eller øernes kyst i den sydlige del.

Udforsk de skjulte skatte langs Europas Atlanterhavskyst, og opdag de mindre havne og farverige byer i lande, som f.eks. Portugal, Spanien, Frankrig, Belgien og Nederlandene.

En anden unik måde at se Europa på, er at opdage dets øer og sydlige Atlanterhavskyst. Oplev øperler, som f.eks. De Kanariske Øer, Azorerne og Madeira. Disse øer er berømte for både deres fjerne beliggenhed og skønhed.

Når du rejser med skib, er du ikke begrænset til at besøge én ø eller én by. I stedet for får du et rigt udvalg af forskellig historie, vulkanøer, elegante havnebyer, charmerende byer og steder, der er på UNESCO’s verdensarvsliste. Adgangen til kyster betyder også, at du kommer væk fra den almindelige rute og får et anderledes perspektiv.

Bedste tidspunkt at besøge

Europas fastland er bedst at besøge sidst på foråret/tidlig sommer. Europas kyst nyder godt af et mildt klima på grund af Atlanterhavets varme Golfstrømme. Hvis du kommer før højsæsonen midt om sommeren, er der mindre trængsel og temperaturen er behagelig.

Øerne i Sydeuropa står i fuld flor og de smukke landskaber er absolut smukkest i løbet af foråret. Turisterne har en tendens til at komme om vinteren og sommeren, men foråret tilbyder det samme fantastiske vejr som i højsæsonen, bare uden trængslen.

Hvad kan jeg forvente på et krydstogt i Europa

Du kan nyde besøg til store byer, charmerende byer og smukke øer i Europa. Mange af destinationerne kan udforskes til fods. Uanset hvad dit aktivitetsniveau eller dine interesser er, så kan du finde noget, der passer dig, så du kan udforske Europas kyst på den bedst mulige måde.

1. Oplev historiske steder

Lær om historien, mens du besøger gamle fæstninger, slotte, katedraler og klostre. Gå gennem historiske byer og genoplev gamle tider, mens du besøger steder fra den “gamle verden”.

2. Nyd unik, lokal kultur

Kom tæt på lokal kultur og uforglemmelige UNESCO-steder. Lær om historien og processerne ved vinfremstilling, og prøvesmag varerne på de lokale markeder. Tilbring tid i haver og museer, eller nyd blot livet på en rolig café.

3. Hold dig aktiv i fantastiske omgivelser

Se mere af hver destination på smukke vandreture i bjergene og cykelture. Test din komfortzone med paragliding og kajakroning. Hvis du vil tæt på naturen og dyrelivet, så prøv at svømme med delfiner eller tage på hvalsafari.

Steder at se og ting at lave langs Europas kyst

Bliv inspireret af de mange fantastiske destinationer, der kan nås via skib. Alle elementer kombineres for at skabe en virkelig enestående opdagelsesrejse med forskellige natur- og kulturoplevelser, der venter på at blive udforsket og nydt.

Charmerende og historiske byer

Lissabon, Portugal

Portugals hovedstad har en fascinerende historie og er værd at bruge noget tid i. Faktisk er maden alene et besøg værd. Byen er fuld af fantastiske restauranter fra Michelin-stjernede madtempler til afslappede spisesteder – og maden er førsteklasses uanset, hvad du vælger.

Det siges, at Lissabon er Europas anden ældste hovedstad og meget af dens gamle charme er stadig intakt. Kvarteret Alcântara er et godt sted at besøge for at opleve byens intakte, gamle charme. I Belém-kvarteret er klostret Mosteiro dos Jerónimos fra det 16. århundrede et besøg værd. São Jorge-slottet troner majestætisk over Lissabon og er et must at se.

Gijon, Spanien

Historiske Gijon er kendt for fine oste og cider. Den gamle bydel rummer et barokslot, smukke kirker og interessante museer. Nyd en vandretur til Santa Catalina for en spektakulær udsigt eller en gåtur i den gamle by Cimavilla.

St. Malo, Frankrig

St. Malo i Bretagne er fuld af historie. Den har været en værdsat befæstning siden 1 århundrede f.Kr. og blev grundlagt af Gauls-folket. Romerne erobrede byen, før sakserne tog over efter Romerrigets fald. Senere blev den hjem for franske kapere – og lejlighedsvis pirater.

UNESCO-steder

Bordeaux, Frankrig

Den gamle by er på UNESCO’s verdensarvsliste og har 350 monumenter og kirker omgivet af et landskab med slotte og vingårde. Byen byder på masser af muligheder for at lære om vinfremstillingens historie og processer, og er en god chance for at smage på de lokale varer. Nogle af verdens bedste og dyreste vine er fremstillet her.

Porto, Portugal

To tusind års historie beriger denne skønne by, lige fra de overpyntede kirker i romansk stil til børsbygningen i nyklassicistisk stil. Denne andenstørste by i Portugal har et af Europas ældste bymidter, som også er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Angra de Herosimo, Azorerne

Angra de Herosimo, som er beliggende på øen Iiha Terceira, er en af de tre største byer på Azorerne. Byen er et UNESCO-sted på grund af dens historiske betydning og et enestående eksempel på et sted, der tillod udveksling mellem civilisationer.

De sydlige øer

Madeira (Portugal)

Madeira er en smuk ø, der har et behageligt sommerklima året rundt. Øen er praktisk talt én stor, botanisk have. Funchal, en af Europas mest billedskønne og reneste hovedstæder, ligger smukt placeret mellem det blå Atlanterhav og dramatiske bjerge. Madeira byder på mulighed for at vandre i byen og bjergene, svømme med delfiner, hvalsafari – og paragliding for de modige.

Lige nordøst for Madeira ligger Porto Santo. Øen er kendt for sine spektakulære, uspolerede landskaber med ni km fine, gyldne sandstrande. Det hævdes, at sandet her har terapeutiske egenskaber. Øens eneste by, Vila Baleira, kan berette historier og legender om en fjern og nær fortid.

Du kan besøge Christopher Columbus Museet på Porto Santo, og få kendskab til det hus, han engang boede i. Landskabets skønhed inviterer til gåture på stierne eller cykelture på øens stier.

Santa Cruz de la Palma, De Kanariske Øer (Spanien)

La Palma ligger i den vestlige del af De Kanariske Øer. Som alle de andre øer i øhavet er den formet af en vulkan og krateret kan tydeligt ses. Santa Cruz de la Palma er øens hovedstad og en charmerende by med brostensbelagte gader og bygninger i alle tænkelige farver. Den var engang en af de vigtigste havne i det spanske imperium.

Azorerne (Portugal)

Langt ude i Atlanterhavet ligger det vulkanske øhav Azorerne, næsten som en verden for sig. Eftersom de er beliggende, hvor de eurasiske, nordamerikanske og afrikanske tektoniske plader mødes, er det et geologisk hotspot. Øernes skønhed er enestående og de salte, rene vinde tjener som en gratis ansigtsbehandling.

Horta ligger på øen Ilha do Faial i den vestlige del af øhavet. Byen er kendetegnet ved sine pastelfarvede bygninger, der sniger sig op ad bjergene. Byen har den travleste lystbådehavn på Azorerne, og de praktiserer en besynderlig tradition, hvor hvert skib, der besøger lystbådehavnen, skal efterlade et spor i form af et maleri. Dette for at garantere en sikker rejse, ifølge gammel overtro. Du vil snart opdage, at der er sådanne tegninger på enhver tænkelig overflade.

Ilha da Flores er berømt for sine mange blomster, som navnet også hentyder til. Denne frodige, grønne ø har dybe dale og høje bjergtoppe. Hovedstaden Ponta Delgada er en charmerende by med smalle gader og hyggelige restauranter.

Der er masser af aktiviteter at foretage sig på Azorerne. Du kan nyde en hvalsafari, svømme med delfiner og dykke med djævlerokker, samt ro i kano og kajak. Du kan besøge magtfulde fæstninger, få kendskab til historie via kunstskattene, besøge katedraler og slotte eller gå en tur gennem de historiske bymidter.

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig