Goðafossvandfaldet
Der findes mere end 10.000 vandfald i Island på grund af det store antal gletsjere og mængden af regn og sne, som hvert år falder over landet. Et af de mest imponerende er Goðafossvandfaldet. Goðafoss betyder "gudernes vandfald". Der er muligvis ikke landets største, højeste eller ældste vandfald, men vandfaldets krystalblå nuancer og legender gør det til et af de mest berømte.
Hvor stort er Goðafossvandfaldet?
Vandfaldets højde er beskedent, men det er imponerende bredt. Det måler 30 meter i bredden, og vandet fosser ned i en malerisk sø. På trods af sin beskedne højde på kun 12 meter er Goðafoss beliggende midt i et fortryllende grønt stenet landskab, som tryllebinder både lokale og besøgende.
Vandet over Goðafoss kommer fra den mægtige elv Skjálfandafljót, hvis udspring ligger hundredvis af kilometer væk i det islandske højland, hvor elven krydser gigantiske landområder og til sidst når frem til Goðafossvandfaldet. Det er Islands fjerdelængste elv med sine 178 km. Mens Goðafoss er det mest kendte vandfald, der pryder den mægtige elv Skjálfandafljót, findes der mange andre langs elven. Hrafnabjargafoss, Aldeyjarfoss og Barnafoss er placeret langs elvens vej, før den til sidst når Atlanterhavet.
Vejen til Goðafossvandfaldet
Vejen til legendariske vandfald går enten via en tour, en lejet bil eller offentlig transport. Goðafoss er beliggende tæt på Islands Nationalvej 1 mellem den lille by Akureyri og Mývatnsøen. Efter ankomsten til den nærliggende by kører busruterne 62 og 62A til vandfaldet, og det eneste, du skal gøre, er at nyde en af landets mest storslåede seværdigheder.
Hvis du rejser med en vores Island-ekspeditionskrydstogter, har du mulighed for at besøge vandfaldet på en af vores mange udflugter.
Myten om Goðafossvandfaldet
For mere end tusind år siden blev kristendommen indført som Islands officielle religion, og den nordiske mytologi blev forladt. Ifølge legenden kastede landets mest prominente lagmand på det tidspunkt, Þorgeir Ljósvetningagoði, de hedenske statuer ned i vandfaldet for at markere indførelsen. Mens der ikke findes officielle beretninger om en sådan begivenhed, lever den populære legende fortsat i bedste velgående i Island. Uanset hvad, er vandfaldet en vigtig milepæl i Islands historie, der fungerer som en symbolsk (om ikke officiel) markering af afslutningen af den hedenske tro.
Andre islandske vandfald
På trods af Goðafossvandfaldets popularitet og skønhed konkurrerer mange andre islandske vandfald om prisen som det mest berømte.
I nationalparken Skaftafell ligger det mægtige Svartifoss-vandfald. Oversat betyder navnet "Det sorte vandfald", og det er opkaldt efter farven på de mørke basaltklipper, som danner baggrund for det glitrende hvide vand. Vandfaldet inspirerede til designet af den ikoniske Hallgrímskirkja, der er en af Reykjaviks mest berømte attraktioner.
Ved Skógafoss, som ligger i den sydlige del af Island, falder vandet fra en imponerende højde af 60 meter, og vandfaldet er dermed et af landets højeste og mest dramatiske. Et af de mest fascinerende træk ved Skógafoss er vandsprøjtet, der genereres, når vandet vælter ned over klippen. Når sollyset reflekteres af de små vanddråber, kan der observeres en enkelt eller dobbelt regnbue i vandet – et imponerende syn.
Island har ingen mangel på imponerende geologiske formationer, men blandt de mange bjerge, vandfald, elve og varme kilder er Goðafoss bestemt en oplevelse værd.