Da den store polarforsker Roald Amundsen i 1911 blev den første til at nå den geografiske sydpol, var det i høj grad forskning og innovation fra tidligere ekspeditioner, som gjorde det muligt for ham at nå sikkert frem.

Få år tidligere, da han var blevet den første til at navigere gennem den farlige Nordvestpassage, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet, havde Amundsen lært af de indfødte inuitter at bære dyreskind for at overleve.

Tidligere havde han været afhængig af traditionelle tunge pelse, som ikke kunne holde kulden væk, når de blev våde. Denne nye viden om termisk videnskab var en afgørende faktor for Amundsen og hans besætning.

Store opdagelsesrejsende som Amundsen trækker på innovation fra deres omgivelser for at få succes. Derfor har Hurtigruten Expeditions mere end 100 år senere, i en tid hvor behov for miljøbevidsthed og bæredygtighed trænger sig på i vores daglige bevidsthed, arbejdet utrætteligt bag kulisserne for at redefinere ekspeditionskrydstogtoplevelsen for de rejsende.

Amundsens bedrifter er en historisk inspiration, der understøttes af innovation. Der er ikke mange mennesker, der har fået opkaldt en gletsjer, en stor del af det sydlige ocean eller endda et krater nær Månens sydpol efter sig. Så da Hurtigruten Expeditions søsatte verdens første batteridrevne krydstogtskib, var det ikke svært at finde på et navn.

M/S Roald Amundsen er et fartøj, der har sat nye standarder for klimavenlige ekspeditioner, lige fra sit revolutionerende nye hybriddrevne driftssystem, store batteripakker, genvindingssystemer og et innovativt bølgebrydende bovdesign, og det fuldender den vision, som en ung Amundsen selv havde om det ultimative polarskib helt tilbage i 1882.

"I min fantasi skabte jeg et elektrisk skib, der kunne bryde gennem alle slags is", skrev Amundsen i sin dagbog som håbefuld 10-årig. "Som let og elegant, frygtløst og uimodståeligt kunne sejle gennem de arktiske farvande helt til Nordpolen" – Roald Amundsen

I 2022 gør Hurtigruten Expeditions' skibe, som er opkaldt efter Amundsen og andre opdagelsesrejsende, netop dette.

I Videnskabscenteret på M/S Roald Amundsens dæk 6 kan de rejsende i dag lære mere om udforskning og om arbejdet med bæredygtighed og innovation, som ikke kun foregår på dette fartøj men overalt på Hurtigruten Expeditions' flåde.

Ifølge Tudor Morgan, en af Hurtigruten Expeditions' mest erfarne Antarktiseksperter, er nøglen til innovation ombord på M/S Roald Amundsen udrulningen af grøn teknologi – anført af skibets sofistikerede batteri-hybridsystem – som har reduceret brændstofforbruget og den overordnede udledning markant.

Kort fortalt understøttes de fire topmoderne hybridmotorer af store batteripakker. På de fleste skibe er der brug for en ekstra motor, når behovet for kortvarig ekstra energi opstår. Men ombord på M/S Roald Amundsen bruger de batterier til disse situationer og elektrisk strøm til at klare perioder med spidsbelastning – et fænomen, der kaldes "peakshaving".

"Det vil sige, at når belastningen af dieselmotorerne er på det højeste, vil den elektriske energi, opbevaret i batterierne, blive brugt til at kompensere og udjævne belastningen", fortæller Morgan.

Og når motorerne producerer mere energi, end skibet behøver, så kanaliseres denne energi tilbage i batterierne. Det svarer lidt til en kæmpestor havgående Toyota Prius eller en hybridbil.

Dette betyder, at maskinerne hele tiden kører med den optimale belastning, fortæller Morgan, så forbruget og udledningen reduceres yderligere, samtidig med at det ikke belaster og slider nær så meget på motorerne, hvilket sænker vedligeholdelsesomkostningerne.

I modsætning til andre krydstogtsskibe, der færdes i miljøsensitive områder, kan skibet i korte perioder sejle udelukkende på batterikraft, hvilket reducerer støjforureningen, og gør at man undgår at forstyrre de følsomme økosystemer. Derudover udgør batterierne en vigtig energikilde i de tilfælde, hvor skibets motorer af den ene eller anden grund ikke virker.

"I stedet for kun at bruge diesel og have et stort benzinforbrug har M/S Roald Amundsen mulighed for at skifte til det rene batterisystem", fortæller Morgan.

I alle traditionelle motorer – uanset om det er i lastbiler eller græsslåmaskiner – er varme et uønsket biprodukt. På M/S Roald Amundsen leveres varmen tilbage til skibet via den innovative varmegenvinding, som giver varme til kabysserne, ventilationssystemet og infinitypoolen.

"Således undgår vi, at varmen går tabt. Selv bruseren i din kahyt trækker på den genvundne varme", fortæller Morgan os. "Separate temperaturnetværk for henholdsvis kulde og varme optimerer varmeenergien og distribuerer den til skibets forskellige sektioner.

Udforskning af verdenshavene og polerne er en ganske anden sag i dag, end da Roald Amundsen tog på sine utrolige opdagelsesrejser.

Men disse steder er stadig omgærdet af mystik, og her er innovation alfa og omega. Videnskaben og nye teknologier vil give rejsende mulighed for at bevæge sig længere ud i det ukendte.

Men denne gang kan det gøres uden dyreskind – til gengæld venter der et varmt brusebad i kahytten efter dagens strabadser.