Ind i det ukendte
Som om det ikke var nok at udholde en lang vinter i de koldeste dybder i det arktiske område, gør polarforsker og civil videnskabskvinde Hilde Fålun Strøm sig klar til at gøre det hele én gang til.
LEAH GLYNN
Det er vist ret sikkert at antage, at kun få af os vokser op med drømmen om et liv, hvor man skal strabadsere sig gennem de mest isolerede og iskolde hjørner af verden. Men for Hilde Fålun Strøm begyndte hendes besættelse af alt, som var koldt og iset, i en meget tidlig alder.
"Lige siden jeg var lille, har jeg været fascineret af sne og vinter", fortæller Hilde, om sin barndom, der blev brugt på at køre i hundeslæde med hendes elskede hund Nanok. "Det var min drøm at være helt omgivet af naturen".
Hvis vi hurtigt spoler et par årtier frem, har Hilde nu boet 25 år på Svalbard, som er en norsk øgruppe, hvor hun har arbejdet som produktmanager for Hurtigruten Expeditions, mens hun også nyder lange ophold i fjerne hytter og at tage på jagt, skiløb og ekspeditioner på snescooter.
Det er disse bemærkelsesværdige oplevelser – og de værdifulde færdigheder, hun har tilegnet sig undervejs – der har vist sig at være altafgørende under Hildes seneste mission, som går ud på at tilbringe ni måneder med den norskfødte udforsker Sunniva Sorby, der er vokset op i Canada, i en fjerntliggende pelsjægerhytte som en del af projektet Hearts In The Ice. De to eventyrere havde kun selskab af deres pålidelige hund, en Alaskan Malamute ved navn Ettra, og de havde sat sig for at dokumentere klimaforandringerne samtidig med, at de blev de første kvinder til at overvintre i Arktis uden mænd.
"Det begyndte som en mulighed for at prøve at skabe en platform omkring diskussionen om klimaforandringer og at gøre noget, der ville inspirere folk til at involvere sig og bidrage", fortæller Hilde, som mødte Sunniva i 2016 ved en rejsebegivenhed i Alaska.
Parret ankom til Bamsebu, en historisk hytte på 20 kvadratmeter beliggende 140 kilometer fra Longyearbyen, i september 2019. Bygningen, der blev bygget i 1930, har hverken rindende vand, elektricitet eller isolering.
Det ville være en underdrivelse at sige, at forholdene var krævende. Ifølge Hilde var det bitterligt koldt med temperaturer, der faldt brat til -34 °C. Vinden var så stærk, at døren til hytten på et tidspunkt blæste af sine hængsler. Motorerne svigtede, ting gik i stykker, og det fysiske arbejde var ubønhørligt. Mørket var kvælende, og selvfølgelig gav det sine egne unikke udfordringer at tilbringe alle døgnets timer sammen.
Men som Hilde bekræfter, var hvert eneste øjeblik – både de gode og dårlige – et "privilegium".
"Man lærer så meget om sig selv og den anden person", forklarer hun. "Der er ikke plads til at lade sig genere af småting.
"Jeg tror, at vi lærte noget om taknemmelighed, at vise påskønnelse over de bidrag, vi hver især gav, og at sige tak for de simple ting, f.eks. at lave aftensmad eller hugge brænde".
At skulle forholde sig til alle disse uforudsigelige elementer gjorde deres forskning og efterfølgende resultater så meget desto mere imponerede.
Et særligt fokus var, hvordan isbjørnene tilpassede sig ændringerne i deres miljø. Hilde havde 52 møder med disse enorme rovdyr og dokumenterede hvert eneste af dem.
"Fordi der er mindre is, er isbjørnene begyndt at ændre deres adfærd", siger hun. "De er begyndt at jage på land, særligt efter rensdyr, hvilket er meget usædvanligt. De prøver at tilpasse sig et varmere klima, men ændringerne sker så hurtigt.".
De to indsamlede også uvurderlige prøver af saltvand og fytoplankton (bittesmå alger, der er ansvarlige for at overføre CO2 fra atmosfæren til havet), samt testede den nyeste teknologi, som f.eks. droner og elektriske snescootere, indsamlede mikroplastik og overvågede vejrmønstre og havisen.
Og så, da ekspeditionen var ved at være slut, kom COVID-19. På grund af planlagt afhentning den 8. maj i år blev parret informeret om, at dampskibsfirmaet havde til opgave at sørge for deres sikre hjemrejse, hvilket derfor ikke ville ske før september.
"Selvom vi følte os sikre, følte vi os også så langt væk fra alt og alle, vi holdt af", forklarer Hilde. "Vores verden faldt fra hinanden på lang afstand, og det påvirkede os rigtig meget, også selvom vi måske befandt os på det sikreste sted på kloden".
Sådanne potentielt set altødelæggende nyheder kunne have knækket de to kvinder, men i stedet tog de tilbage på arbejde, ivrige efter at tilbringe sommeren med at udføre nye tests og indsamle data – feltarbejde, som viste sig at være endnu vigtigere i betragtning af, at størstedelen af verdens forskere sad låst inde på grund af nedlukning.
Og Hilde tilføjer med et grin: "Vi blev eksperter i at være isolerede, da vi allerede havde været det i så lang tid!"
Næsten et år efter at de havde sagt farvel til deres familie og venner, kom Hilde og Sunniva hjem. Men deres tilbagevenden til den "almindelige" verden var kortvarig. Efter at have forberedt proviant til endnu en lang vinter er duoen taget tilbage til Bamsebu.
"Vi tager tilbage til mere hårdt arbejde – både fysisk og mentalt", reflekterer Hilde. "Men det handler ikke om os, det handler om hele samfundet og alle de donationer, der er blevet skænket til dette projekt.
"Vi håber på at inspirere folk til at lave ændringer i deres eget hjem og i deres eget liv og give dem nogle praktiske værktøjer, så de bliver i stand til at gøre det".
Så mens de planlægger at fortsætte deres forskning, der blev påbegyndt på den første tur, vil der blive lagt meget større vægt og brugt mere tid på at uddanne andre, især børn, om klimaændringer via onlineforedrag og digitale klasseværelser.
"De er vores fremtid", siger Hilde om den yngre generation. "De er allerede så vidende, så vågne og så engagerede. At kunne lære dem endnu mere er virkelig fantastisk og rigtig sjovt".
Og med Hilde og Sunniva i spidsen, der deler ud af deres visdom og handlingsbaserede nytænkning, ser fremtiden ret lys ud.
Hilde Fålun Strøm og Sunniva Sorby forsker igen fra Bamsebu. Du kan følge deres rejse og donere til deres forskningsprojekt på hjemmesiden.
