Kap Horns historie
Kap Horn har en enormt stor betydning for menneskets historie. Opdagelsen af Kap Horn åbnede op for handelsruter og nedbrød monopoler. Selvom det ikke er den sydligste ø i Sydamerika, så er Kap Horn den sydligste spids i øgruppen Tierra del Fuego i det sydlige Chile.
Det markerer det punkt, hvor Atlanterhavet og Stillehavet mødes på åbent hav, hvilket betyder, at skibe kan sejle rundt om det sydamerikanske kontinent uden at skulle benytte sig af privat kontrollerede kanaler.
Kap Horns historie vidner om masser af viljekraft og mod, dengang sømænd forsøgte at skubbe grænserne for, hvad der var menneskeligt muligt.
Forhistorie
Kap Horn blev opdaget i 1616 af sømanden Willem Schouten, kaptajn på skibet Eendracht, der var på en rejse betalt af Isaac Le Maire. De kaldte stedet Kap Hoorn efter deres hjemby. Schouten og hans mandskab var de første, der med vilje rundede Kap Horn, selvom flere europæiske sømænd muligvis har opdaget det ved et uheld før dem. De mest fremtrædende af disse er englænderen sir Francis Drake og spanieren Francisco de Hoces. Området mellem Kap Horn og South Shetland Islands ved Antarktis har derfor fået navnet Drake-passagen af engelske historikere og Mar de Hoces (Hoceshavet) af nogle af deres spanske og latinamerikanske kolleger.
Betydning for handlen
Opdagelsen Kap Horn og Drake-passagen fik en voldsomt stor betydning for verdenshandlen. Det var ikke længere nødvendigt for skibene at sejle gennem kontrollerede farvande som Magellanstrædet. Schouten var motiveret til at finde en ny søvej på grund af uoverensstemmelser mellem hans firma og Nederlandske Ostindiske Kompagni, der havde kontrollen over Magellanstrædet og Kap Det Gode Håb.
Kap Horn blev den primære rute for skibe på vej fra Europa til Østasien eller fra kyst til kyst i USA. Selvom det var ekstremt farligt at sejle rundt om Kap Horn – man anslår, at omkring 10.000 sømænd mistede livet i området efter opdagelsen og frem til det 20. århundrede – var det at foretrække frem for andre ruter som eksempelvis gennem Magellanstrædet. I 1992 blev der rejst et monument til minde om dem, der mistede livet på sejlturen omkring Kap Horn.
Panamakanalen
Panamakanalens tilblivelse var et vendepunkt i Kap Horns historie, eftersom meget af den trafik, der tidligere gik syd om kontinentet, nu benyttede kanalen. Panamakanalen var ganske enkelt en meget kortere rute gennem Centralamerika til Østasien eller fra den ene side af USA til den anden. Nogle skibe var for store til at kunne gå gennem kanalen, men man tilrettede hurtigt skibenes design, og nu om stunder er der ikke nogen regulære handelsruter omkring Kap Horn.
Vore dage
Kap Horns sættes nu om stunder mere i forbindelse med sport og turisme end med handel. At runde Kap Horn siges at være havenes svar på at bestige Mount Everest. Det anses også for at være en del af den hurtigste sejlrute rundt om Jorden.
Mange af aktiviteterne ved Kap Horn står nu om dage i turismens tegn. 400-året for opdagelsen af Kap Horn blev i 2016 fejret med en sejlskibsregatta omkring Hornos-øen, hvor kappet ligger. Sejlruten omkring Kap Horn er nu om stunder den mest populære rute for krydstogter i Sydamerika.
Nu, hvor du kender forhistorien, kunne du måske også godt tænke dig at blive en af dem, der har rundet Kap Horn.