Desværre har det vist sig, at klimaet i Antarktis ændrer sig hurtigere end det globale gennemsnit. Den vestantarktiske halvø er et af de områder på Jorden, som hurtigst bliver varmere, mens kun nogle få områder i Arktis oplever en hurtigere temperaturstigning.

Den antarktiske iskappe indeholder ca. 61 procent af alt ferskvand på Jorden. Hvis det hele smeltede, ville det medføre en stigning i havenes vandstand på 58 meter. I det østlige Antarktis hviler iskappen på en kæmpemæssig landmasse, men i det vestlige Antarktis kan havbunden strække sig længere end 2.500 meter under havets overflade. Det betyder, at tykkelsen af den antarktiske iskappe er hele to kilometer, mens den på det tykkeste sted er næsten 4.800 meter. Den fortsatte afsmeltning af is i Antarktis vil resultere i højere vandstand og sidste ende være livstruende for millioner af mennesker, der bor i kystområder.

Havisens udbredelse mindskedes pludseligt i november 2016

Antarktis' havis har udvidet sig en smule de senere år, og dette har været et vigtigt argument for dem, der betvivler en menneskeskabt global opvarmning. The National Snow and Ice Data Centre (NSIDC) i Colorado leverer daglige opdateringer af isforholdene i polaregnene. Centeret rapporterer, at efter havisen i Antarktis nåede sin maksimale udbredelse den 31. august (tidligere end forventet), er den efterfølgende aftaget hurtigt og var i november 2016 mere end en million kvadratkilometer under det tidligere rekordminimum. 

Kortet her viser udbredelsen af havisen i Antarktis fra 1. november til 30. november 2016 – en periode hvor den har sin mindste udbredelse, der nogensinde er registreret for den pågældende måned. Forskere fortæller, at det er vanskeligt at sige nøjagtigt, hvad der sker. Vindene, der normalt blæser rundt om Antarktis, var de svageste  i to årtier for november måned og kan have haft medindflydelse. Gendannelse af ozonlaget over Antarktis, der medfører køligere luft, kan også have spillet ind.

Kan mindskningen af iskappen i Antarktis standses?

I et halvt århundrede har klimaforskere anset iskappen i det vestlige Antarktis for et Damoklessværd, der hænger over menneskehedens hoved. Med alarmerende temperaturer i såvel havet som atmosfæren kan iskappen begynde at gå i opløsning og resultere i en stigning i vandstanden på to meter eller mere i 2100 og endnu mere efterfølgende. Det faktum, at iskappen i det vestlige Antarktis hviler på havbunden under vandet, gør den særlig sårbar over for varmere vand.

Pine Island-gletsjeren

Pine Island-gletsjeren har trukket sig ca. 50 kilometer tilbage gennem de seneste 70 år. I november 2015 brækkede et isbjerg på størrelse med Singapore af gletsjeren og gav et fingerpeg om dens forringede tilstand.

Figuren her viser, hvordan dette kan ske, når varmere vand smelter isen nedefra. 

Før løsrivelsen fra Pine Island-gletsjeren i 2015 havde forskerne observeret en revnedannelse helt inde i bunden 30 kilometer inde på land, hvilket indikerede, at iskappen blev nedbrudt indefra. En ny revne blev registreret i november 2016 og indikerede nye bevægelser, der kan medføre nye løsrivelser i fremtiden. Pine Island-gletsjeren er placeret ved den yderste kant af en af kontinentets mest aktive isstrømme. Som en prop i en flaske blokerer den for strømmen af is til havet. Hvis iskappen i det vestlige Antarktis kollapser, hvilket er en mulighed inden for de næste 100 år, kan det medføre en forhøjet vandstand på næsten tre meter.

Den Antarktiske halvø

Den Antarktiske halvø, som indeholder næsten 700 gletsjere, har oplevet en opvarmning på mere end 3 ˚C gennem de seneste 50 år. 90 % af gletsjerne i Antarktis trækker sig tilbage. Den nyeste forskning indikerer, at den hurtige tilbagetrækning skyldes såvel en varmere atmosfære som en øget havtemperatur. Kortet her  af Cook et al (2016) viser et antal røde og blå prikker, hvor de røde prikker viser gletsjere på tilbagetrækning som en konsekvens af en øget havtemperatur, og de blå prikker viser gletsjere, der ikke tilbagetrækkes i øjeblikket.

Konsekvenser af klimaforandringer i Antarktis

Den mest dramatiske påvirkning fra opvarmningen af vand og atmosfære i Antarktis er forøgelsen af den globale vandstand. Et kollaps af den vestantarktiske iskappe kan ske allerede i vores børns levetid og vil oversvømme store byområder, som f.eks. New York og Miami, og forflytte op til 150 millioner mennesker verden over.

Mængden af krill, der primært lever af alger under havisen, mindskes, når mængden af is mindskes. Antallet af adeliepingviner har været aftagende de senere år som følge af en reduktion af mængden af krill og ændringer af vejret i deres traditionelle yngleområder. Kejserpingvinerne er også truet. En anden art, der er identificeret som udrydningstruet på grund af klimaforandringer, er den antarktiske isfisk.

Klimaændringer i Antarktis vil have dramatisk effekt både lokalt og globalt.

Om forfatteren

Svein Tveitdal er civilingeniør med em omfattende erfaring fra den private sektor og FN. I 1989 grundlagde han miljøcenteret GRID-Arendal i Norge, som er tilknyttet FN's miljøprogram (UNEP).  Efter at have fungeret som direktør i næsten 10 år blev han tilknyttet FN som divisionsdirektør i FN's hovedkvarter i Nairobi. Da han forlod FN, startede han sit eget firma, Klima2020, og tjente syv år som miljøambassadør for Arendal i Norge.

Han har været bestyrelsesformand eller -medlem i adskillige private firmaer og offentlige institutioner. Sveins aktuelle fokus er på at lukke hullet mellem videnskaben, politikere og den brede offentlighed for at fremme forståelsen af de trusler og muligheden, som klimaforandringerne skaber. Han er forfatter, foredragsholder og aktiv bruger af sociale medier med mere end 200.000 følgere på Twitter (@tveitdal). Han taler typisk om, hvad der sker globalt med klimaforandringerne og vedvarende energi, herunder om Arktis og Antarktis.

Ombord på MS Midnatsol vil Svein holde tre foredrag om historien bag klimaforandringerne og give den nyeste status på menneskeskabte globale klimaforandringer og deres påvirkning med speciel fokus på den smeltende is i Arktis og Antarktis. Han vil tale om Paris-klimaaftalen, nødvendige løsninger og handlinger og diskutere chancen for at begrænse den globale opvarmning til et niveau, der vil forhindre verdensomspændende ødelæggelser. Han vil desuden tale om trusler og muligheder i det grønne fokus, der vinder indpas i erhvervslivet og i offentligheden.