En del af
Hurtigruten Group

Sejlads på Framstrædet

Hvert år sejler vores skibe i kølvandet på store opdagelsesrejsende gennem Framstrædets isfyldte vande.

3 minutter at læse


Framstrædet ligger mellem Østgrønland og øen Spitsbergen i øgruppen Svalbard. Grønlandshavet og Norskehavet ligger syd for strædet, og det arktiske ocean nord for. Det er det eneste dybe stræde, der forbinder det arktiske ocean med andre have. Det er 300 kilometer bredt og omkring 2.500 meter på det dybeste sted, men væsentligt mere lavvandet, der hvor det dækker kontinentalsoklen. Det er også det nordligst beliggende isfrie hav, og det er derfor et vigtigt farvand for skibstrafikken i det arktiske område.

Framstrædet er opkaldt efter den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Nansens ekspeditionsskib Fram, der betyder fremad. På hans berømte ekspedition til Nordpolen (1893-96) lod Nansen Fram fastfryse i den sibiriske del af det arktiske ocean ud fra en formodning om, at det ville drive med pakisen tværs over det arktiske ocean til Nordpolen med den naturlige vestgående strøm. Det skete dog ikke, og Fram drev rundt i havisen i to år, før det endelig dukkede op i det åbne vandområde nord for Spitsbergen, som nu kendes under navnet Framstrædet.

Sjovt nok fik farvandet navnet Framstrædet af russiske oceanografer så sent som i 1970'erne, og selvom det fremgår af søkort og navigationskort er det rent faktisk ikke et officielt anerkendt navn.

Vest for Framstrædet flyder det ofte isfyldte hav mod syd fra det arktiske ocean og gør dermed Østgrønland meget koldere og mere isfyldt end Vestgrønland på samme breddegrader. Øst for Framstrædet løber de varmere atlantiske strømme mod nord og gør vestkysten på Spitsbergen relativt mild og isfri trods de høje breddegrader.

Vores isklassificerede skibe kan sejle i Framstrædet langs østkysten af Grønland og Spitsbergen helt frem i august, hvor der typisk kun kan passere isbrydere. Med vores ekspeditionsskibe kan du komme langt op i det højarktiske område – et godt stykke over den 80. breddegrad og helt ned til 600 sømil fra den geografiske nordpol. På din ekspedition i den arktiske tundras golde og imponerende omgivelser – det er den største ødemark i Europa – kan du deltage i landgange og mange andre aktiviteter.

Om vores skib MS Fram

HX Hurtigruten Expeditions MS Fram er inspireret og opkaldt efter det oprindelige skib og er specialbygget som ekspeditionsfartøj med den mest avancerede teknologi såsom en højere isklasse, kartografiske redskaber, ekkolod til måling af havdybde, udtrækbar fremadsøgende sonar, lyskastere til søgning efter isbjerge, selvstyrende sporingssystem, stort opbevaringssystem til selvforsyning af olie og et fuldt "dæk med ekspeditionsværktøjer".

Tekst af medlemmer af HX Hurtigruten Expeditionsteam Friederike Bronny –  geograf og John Chardine –  ornitolog.

Andre historier

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig