En del af
Hurtigruten Group

Siglufjördur: En ikke så søvnig fiskerby

Island er berømt for sine fiskerbyer, og Siglufjördur er en af de fineste. Byen med de kun 1.300 indbyggere har en malerisk havn, der takket være fiskeriet er lige så travl som andre lignende byer.

3 minutter at læse


På det seneste er turismen blevet et større og stadig vigtigere bidrag til økonomien, hvilket du får syn for sagn for under dit besøg. Siglufjördur var tidligere en af Islands største byer og kendt som sildefiskeriets hovedstad. Nu er den måske endnu bedre kendt som kulisse for detektivserien Dark Iceland af Ragnar Jónasson.

Et besøg på Herring Era Museum overgår en sildemad.

Herring Era Museum er ikke blot et af Islands største fiskerimuseer, det er også et af byens samlingssteder. Om sommeren er der dans, sang og demonstrationer af, hvordan man salter fisk. De besøgende kan høre mere om, hvordan silden både giver mad og olie, og besøge et bådehus med gamle skibe, som emmer af byens fortid.

Folk Music Center er et must for folkedansentusiaster.

Musikcenteret blev grundlagt i 2006 og er officielt åbent fra juni til august, men på anmodning også på andre tidspunkter af året. Folkemusikentusiasten og præsten Bjarni Thorsteinsson har samlet de mange optagelser og genstande ved siden af sin præstegerning.

Folk Festival er en kæmpe fest for folk i alle aldre.

Folkemusikfestivalen foregår hvert år i juli og byder på traditionel islandsk musik og internationale værker. Man kan deltage i både workshops og kurser.

Der er 2.000 fugle i Siglufjördur.

En af byens hovedattraktioner er dens fugleliv. Der er rundt regnet 18 fuglearter og omkring 2.000 fugle i alt omkring byen. Leirurnar er det mest fugletætte område, hvor mange havterner og edderfugle holder til. Det er også muligt at se andre arter såsom toppet skallesluger, havørn, hættemåger og mosehornugle.

Siglufjördur er et godt sted at vandre.

Landskabet omkring byen er en fryd for øjet med de sneklædte bjergtoppe og sorte sandstrande. Holsskard- og Hestsskard-passene er populære ruter, som begge fører til den øde Hedinsjordur-fjord. Her kan du nyde synet af de stejle bjergsider omkring dalen og Hedinssfjardarvatn-søen, der er berømt for sit ørredfiskeri. Erfarne vandrere kan gå mod nordøst fra den øde fjord til den forladte gård Hvanndalir.

Det er alle tiders sted at stå på ski.

Siglufjördurs afsides beliggenhed gør, at den ikke er helt så velkendt som skidestination, men så er der bare flere snefyldte løjper til dig. Skisæsonen går fra marts til juni, og du kan også prøve kræfter med heliskiing, hvor skiliften erstattes af en helikopter.

Tag på midnatssejlads over den arktiske polarcirkel.

Byen byder på midnatssol i juni og juli, og der er ikke nogen bedre måde at nyde naturens skønhed på end ved at tage på en romantisk midnatssejlads. De høje bjerge og den glitrende vandoverflade vil med det samme bringe dig i en tilstand af absolut ro.

Siglufjördur har ikke nogen lufthavn, men når du først er faldet til, vil den rolige kystbys behagelige omgivelser og turistattraktioner alligevel få dig til at ønske at blive hængende. De vidunderlige vandreruter og skipister bidrager til at gøre det til en fabelagtig naturoplevelse.

Andre historier

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig