1. Hvor længe har du været hos Hurtigruten, og hvor bor du?

Jeg er baseret i Norge og har arbejdet fuld tid siden 2001. Men jeg startede i 1998.

2. Hvad tiltrak dig ved Hurtigruten?

Her i Norge er Hurtigruten en institution. Alle kender Hurtigruten. I de år, hvor jeg læste jura i Bergen, sad jeg på biblioteket og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne se skibene sejle ind og ud hver dag. De havde nærmest en mytisk og mystisk aura.

Hurtigruten har en særlig status i Norge. Jeg kiggede på dem og mærkede havsaltet i årene. Jeg tænkte, "hvorfor ikke prøve?" Så det gjorde jeg.

Jeg startede i restauranten og gjorde rent i kahytterne, og jeg blev glad for det. Jeg fik hurtigt mere ansvar. Folk før mig, dem, der nu er pensionerede, så noget i mig og gav mig en chance.

3. Hvad er det bedste ved dit job? Og det værste?

Jeg synes, jeg har det bedste job i firmaet! Jeg startede, da vi var meget nye inden for ekspeditionsrejser, og jeg værdsætter den frihed, jeg havde og stadig har til at udvikle vores program. Jeg har kunnet eksperimentere, prøve nye ting, starte et kajakprogram og et sneskoprogram, ændre landsgangsrækkefølge, starte vandreprogrammet og videnskabsprogrammet – der startede med bare to små mikroskoper.

Jeg er ansvarlig for alt det, jeg gør, og de beslutninger, jeg tager, men jeg tror, at det, der er det værste for mig, er når det tager lang tid at komme fra idé til handling. Og jeg bryder mig ikke om, når nogen siger, "nej, det kan vi ikke." Vi kan i det mindste prøve.

4. Hvad elsker du ved firmaet?

Der er en grund til, at jeg er blevet ved. Vi er ægte. Vi er reelle. Det, jeg bliver mere og mere glad for, er, at der er et stort fokus på inklusion, på at være venlige over for hinanden og på at få det bedste ud af hinanden. Det betyder meget. Der er en oprigtig omgangsform.

Der er plads til, at man kan være sig selv. Jeg tror, det er en af de ting, jeg elsker mest og altid har elsket.

5. Hvad ville du sige til folk, der skal på deres første krydstogt, eller folk, der ikke kender Hurtigruten?

"Glem, hvad du ved om traditionelle krydstogtsrejser."

Det her er en anden verden. Det er et eventyr til havs. Det ville ikke kunne blive mere spændende, om man så hyrede sin egen sejlbåd og sejlede til de samme områder. Der er en kæmpe følelse af eventyr, og hver eneste rejse er skræddersyet. Vi er i naturens favn meget mere end på andre rejser. På vores rejser kan man være så meget eller så lidt en del af gruppen, som man har lyst til. Man kan være social på et niveau, som passer en.

6. Hvad er din yndlingsdestination?

Det nordøstlige Grønlands nationalpark.

7. Det mest uforglemmelige møde med dyr?

Der er så mange at vælge i mellem. Jeg så engang en spækhugger i Antarktis, mens den trænede sine unger i at jage sæler, der lå på en isflage. Mange fine observationer af isbjørne. Men jeg tror, min favorit var at krydse Drakestrædet for at se vandrealbatrosser. I mit næste liv vil jeg være en vandrealbatros.

8. Hvilken er din yndlingsbog om at rejse? Eller rejseberetning?

Jeg nød virkelig at læse besætningens dagbøger fra Amundsens ekspedition til Sydpolen. Der er så mange interessante perspektiver, der kommer fra besætningen, snarere end fra Amundsen selv.

9. Hvad er det, der gør ekspeditionsrejser spændende for dig? Og hvilke forandringer ser du komme?

Jeg elsker vores position i branchen – vi er blevet en platform, der gør gavn. Vi viser ikke bare de rejsende den overfladiske side, men vi graver dybere med vores lærings- og videnskabsprogram.

Der er en fornemmelse af, at nogle vil se verden, før den forsvinder. Vi er klar. Vi ser forandringerne. Vi er midt i det, og vi kan vise folk disse steder så ansvarligt som muligt.

Flere områder vil blive tilgængelige for os i Arktis. Jeg tror, ekspeditionskrydstogter vil blive underlagt strengere regler, men jeg mener, vi er klar at imødegå forandring.