En del af
Hurtigruten Group

Western Washington University

Dr. Alia Khan er en vaskeægte snedronning, der arbejder for at øge vores viden om gletsjersne og -is for at forhindre for stor afsmeltning i en tid med klimaforandringer.


Western Washington University

Banebrydende forskning i effekten af snealger

Efter at have brugt de sidste 10 år på at forske i bjerg- og polarområder er dr. Alia Khan en af verdens førende forskere, der er dedikeret til at forstå indvirkningen af vores skiftende klima på gletsjeris og sne. Et særligt interesseområde er udviklingen af vores forståelse af lysabsorberende partikler såsom snealger, der kan have en betydelig indvirkning på sneens og isens albedo (hvidhed) og dens evne til at reflektere sollys. Dr. Alia Khans videnskabelige karriere har bragt hende vidt omkring i verden – fra indsamling af sneprøver i de chilenske Andesbjerge til Alperne i New Zealand og til National Snow and Ice Data Center ved University of Colorado, Boulder, USA. Siden 2011, da hun udgav sin første videnskabelige artikel i Journal of Applied Microbiology, har Alia Khan udgivet flere end 25 artikler med fokus på miljøkemi i kryosfæren – Jordens frosne verden.

I 2021 sluttede Alia Khan sig til et rent kvindeligt forskerhold kaldet Climate Sentinels. Alle seks forskere havde tidligere tilbragt tid på University Center i Svalbard, og sammen planlagde de at gå på ski over 450 km tværs over af den frosne øgruppe for at undersøge arktisk sne og gletsjere og indsamle prøver med den reneste metode. Af familiemæssige årsager kunne Alia Khan ikke deltage i hele ekspeditionen, men de indsamlede prøver bidrog til at forstå virkningen af sodpartikler, der er en type snealger og en stor bidragyder til klimaforandringer, og som skyldes den ufuldstændige forbrænding af fossile brændstoffer. Den mørke farve gør, at den absorberer sollys og øger smeltningen af sne og is, hvilket opvarmer klimaet.

For nylig har Alia Khan været ansat som lektor ved Department of Environmental Science ved Western Washington University. Hun fortsætter med at studere og udvikle vores forståelse af kryosfæren – især sodpartikler og snealger.

HX Hurtigruten Expeditions og Western Washington University

Som en del af vores videnskabelige partnerskabs- og samarbejdsprogram sluttede dr. Alia Khan sig i februar 2022 til besætningen ombord på M/S Roald Amundsen på sommersejladsen til Antarktis. I samarbejde med ekspeditionsteamet ombord og teamet på M/S Fram indsamlede Alia Khan omkring 20 sneprøver på Brown Station og Petermann Island for at undersøge dem for snealger (mikroalger, der lever på sne og is). Sneprøverne blev smeltet og filtreret, før de blev transporteret tilbage til Western Washington University.

Undersøgelsen fokuserede på algepigmenterne i prøverne, og en sekundær undersøgelse analyserede det opløste organiske kulstof, der blev fundet i hver prøve. Mens Alia Khan opholdt sig på skibet, blev de rejsende holdt ajour med forskningsprojektet, og de første resultater blev ombord til den resterende antarktiske sæson 2022-2023. Vi har fortsat samarbejdet med Alia Khan og øget vores fælles prøvetagningsindsats på tværs af alle vores tre ekspeditionsskibe, der sejler til Antarktis i sæsonen 2022-2023.

Andre historier

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig