Krydstogtet
Krydstogt i Alaska | Alaska og British Columbia – Den indre Passage, bjørne og Aleuterne (nordgående)
Udforsk Alaskas forrevne kystlinje og Aleuterne på et ekspeditionskrydstogt fra Vancouver til Nome.
Hold udkig efter bjørne i Katmai National Park og på Kodiak-øen, og spejd efter hvaler, sæler, havoddere og sjældne fugle som f.eks. den rødbenede ride.
Oplev fantastiske fristeder for vilde dyr, uberørte landskaber og den fascinerende historie på de sjældent besøgte, isolerede øer Saint Paul og Saint Matthew.
Vilde Alaska
Oplev uberørt vildmark langs kysten i nationalparken Misty Fjords og besøg afsides øer på dette ekstraordinære ekspeditionskrydstogt. Hold udkig efter sorte og brune bjørne på den berømte Kodiak Island og i Katmai National Park og spejd efter hvaler, spættede sæler og sjældne havfugle.
Fascinerende historie
Stift bekendtskab med de indfødte kulturer hos tlingitter og aleuter, kig efter helleristninger i Wrangell og træd i fodsporene efter guldgravere og opdagelsesrejsende. Besøg den idylliske spøgelsesby Unga og afdæk gamle historier på mosklædte totempæle ved stammehuset.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejser du alene? Se datoer og priser eksklusivt for solorejsende
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Smag på Vancouver
Dag 1
Smag på Vancouver
Oplev British Columbias største by
Ekspeditionskrydstogtet begynder med en overnatning i Vancouver, der er en sprudlende og smuk havneby med stejle bjerge tæt på.
Vancouvers forskellige kvarterer summer med jord-til-bord-køkkener i verdensklasse. Gå ikke glip af Gastown, der er Vancouvers victorianske kvarter. Her findes udsigtspunktet Vancouver Lookout på 168 meter, hvorfra der er en perfekt 360-graders panoramaudsigt over byen.
Kom eventuelt et par dage tidligere og tag en luksuriøs togtur med den berømte Rocky Mountaineer gennem Rocky Mountains og smukke landskaber på vores tilkøbsprogram inden sejladsen. Der findes ingen bedre måde at begynde den eventyrlige rejse på!
Ekspeditionsrejsen begynder
Dag 2
Ekspeditionsrejsen begynder
Oplev Vancouver og få en god start på den eventyrlige rejse.
Efter morgenmad på hotellet tager vi på byrundtur og ser Vancouvers største seværdigheder.
Udflugten slutter ved kajen, hvor M/S Roald Amundsen venter. Kom på plads og brug lidt tid på at lære skibet at kende, at finde videnskabscenter, fitnesscenter og restauranter.
Skibets kyndige ekspeditionsteam viser vejen på udflugter og ved landgang. Lær teamet at kende og nyd en smagfuld velkomstmiddag. Bagefter kan man læne sig tilbage og slappe af: Den storslåede eventyrlige rejse i Alaska er i gang.
Den indre Passage
Dag 3
Den indre Passage
Oplev Vancouver og få en god start på eventyret
Efter morgenmad på hotellet tager vi på byrundtur og ser Vancouvers største seværdigheder.
Udflugten slutter ved kajen, hvor M/S Roald Amundsen venter. Kom på plads og brug lidt tid på at lære skibet at kende, at finde videnskabscenter, fitnesscenter og restauranter.
Vores kyndige ekspeditionsteam viser vejen på udflugter og ved landgang. Lær teamet at kende og nyd en smagfuld velkomstmiddag. Bagefter kan man læne sig tilbage og slappe af: Den storslåede eventyrlige rejse i Alaska er i gang.
Uspolerede Misty Fjords
Dag 4
Uspolerede Misty Fjords
Oplev en natur, hvor dyrelivet trives
Misty Fjords (de tågede fjorde) er en del af Tongass National Forest og en uberørt vildmark med stedsegrønne træer, vandfald og snedækkede bjergtoppe. Den anerkendte naturskribent John Muir beskrev området som et af de smukkeste steder, han nogensinde havde set.
Hvis vejret tillader det, tager ekspeditionsteamet os med på tur rundt i Misty Fjords i skibets små ekspeditionsbåde eller kajakker.
Misty Fjords har et rigt dyreliv. Man kan spejde efter bjerggeder, bjørne og elge på turen. I vandet lever stillehavslaks, odder, søløver, spættet sæl, spækhugger og hvidsidemarsvin. Under himlen kan vi måske se hejre og hvidhovedet havørn.
Wrangells helleristninger
Dag 5
Wrangells helleristninger
Besøg en af Alaskas ældste havnebyer
Vi fortsætter vores sejlads ved øerne i Alaska til Wrangell. Kun et par kilometer uden for byen ligger den utrolige “Petroglyph Beach” (helleristningernes strand), hvor man i sandet finder de oldgamle udskæringer i sten.
Besøg museet og hør mere om Wrangells fascinerende fortid. Det er nu en del af USA, men blev ligere regeret af Storbritannien, Rusland og tlingitterne. Vi sejler over til Shakes Island, hvor stammehuset og totempæle fortæller historien om de indfødte tlingitter.
Vandrere kan nyde naturstierne omgivet af fascinerende landskaber ved Stikine-flodens udmunding og ved foden af Mount Dewey på kanten af regnskoven.
Sitkas blandede kulturer
Dag 6
Sitkas blandede kulturer
Nyd udsigten og den unikke blanding af kulturer i Sitka
Sitka er omgivet af Tongass National Forest og kan kun nås med båd eller fly. Kom ud på dækket og nyd den storslåede udsigt over Sisters Mountains og vulkanen Mount Edgecumbe.
Hør mere om Sitkas fascinerende historie fra skibets ekspeditionsteam. Byen var beboet af tlingit-folket i 10.000 år, og blev besat af Rusland i 1804, før den blev solgt til USA efter Krimkrigen. Nu forener Sitka alle tre kulturer.
Besøg den russisk-ortodokse katedral og den russiske biskops hus. Man kan beundre de udførligt dekorerede haida- og tlingit-totempæle i Sitka National Historical Park, der virkelig er en seværdighed. Alternativt kan man gå ad en vandresti gennem skoven til havet.
Isbræerne i Icy Bay
Dag 7
Isbræerne i Icy Bay
Dyresafari i vand, der stammer fra isbræer
Der er mulighed for en fantastisk ekspedition i Icy Bay. Tre isbræer – Guyot, Yahtse og Tyndall – kælver jævnligt ud i bugten. Hvis forholdene er til det, tager vi på opdagelse i bugten i skibets små ekspeditionsbåde eller i kajak, så vi kan opleve områdets skønhed helt tæt på.
Det vrimler med dyreliv i Alaskas golf, så der er enestående fotomuligheder. I farvandene kan man ofte se pukkelhvaler, spækhuggere, stellers-søløver, havoddere samt spættede sæler, der daser på flydende isflager.
Over Alaskagolfen
Dag 8
Over Alaskagolfen
En dag med wellness og fuglesafari til havs
Vores krydstogt fortsætter over Alaskagolfen Tidspunktet er perfekt til at nyde faciliteterne ombord, såsom infinity-pool, boblebad og sauna. Løb en tur, gå i fitnesscenter eller nyd en massage i spaen.
I videnskabscentret byder ekspeditionsteamet indenfor til foredrag om regionens dyreliv, geologi, glaciologi, historie og kultur.
Slap af i Explorer Lounge & Bar og nyd en drink med de andre rejsende eller slap af og nyd udsigten. Lad os se, om vi kan spotte alle tre arter af albatrosser i det nordlige Stillehav. Laysanalbatrossen og den sortfodede albatros ses ofte, men korthalet albatros er sværere at finde.
De brune bjørne i Kodiak
Dag 9
De brune bjørne i Kodiak
Udforsk alutiiq-folkets hjemegn
Kodiak-øen fik sit kælenavn "Smaragdøen" på grund af nåleskovene og græsområderne, og det er USA's næststørste ø.
Øens mest berømte indbyggere er de brune Kodiak-bjørne. Der lever cirka 3.500 af dem i Kodiak National Wildlife Refuge, der dækker to tredjedele af øen.
Vi holder udkig efter de mægtige dyr i deres naturlige habitat og beundrer deres størrelse og ynde på sikker afstand fra vores lille ekspeditionsbåd. Perspektivet giver et sjældent glimt af bjørnenes liv med Alaskas betagende forrevne landskab som bagtæppe.
Brune bjørne i Katmai
Dag 10
Brune bjørne i Katmai
Udkig efter brune bjørne i Katmai National Park
Eventyret fortsætter i Katmai National Park på 16.187 km2, hvor der ligger flere end ti aktive vulkaner. Katmai er hjemsted for flere end 2.000 fredede brune bjørne, hvilket er den største koncentration i verden.
Vi ledsages af en erfaren bjørnevagt og kan trygt holde udkig efter bjørne fra dækket eller fra skibets små ekspeditionsbåde. De kan være i færd med at samle bær, grave efter muslinger eller fange fisk i bækken.
Alt efter forholdene besøger vi måske enten Geographic Harbor, Kinak Bay eller Kukak Bay. Vær på udkig efter havoddere, havfugle og pukkelhvaler.
Alaska-halvøens afsides bugter
Dag 11
Alaska-halvøens afsides bugter
Udforsk det forrevne landskab i en utæmmet ødemark
Alaska-halvøen er en utæmmet ødemark og et paradis for dyrelivet Regionen er karakteriseret ved sit rå kystlandskab med høje bjerge og afsondrede bugter.
Tag med ekspeditionsteamet på en udforskning af skjulte bugter og fjorde langs kysten, hvor man kan se bjørne, hvidhovedede havørne og havpattedyr som havoddere og pukkelhvaler. Hør om regionens geologiske udvikling og sæt pris på, hvordan naturens kræfter har formet den unikke topografi rundt om os.
Spøgelsesbyen Unga
Dag 12
Spøgelsesbyen Unga
Oplev Unga, en forladt by i Alaska
Landsbyen Unga ligger vild og forladt, men er alligevel en idyllisk bosættelse i den sydlige del af øen Unga.
Den blev grundlagt af aleutere i 1833, men blev forladt i 1969, da fiskeriet ikke længere var tilstrækkeligt til at opretholde et liv her. Nu er de få tilbageværende træbygninger det eneste bevis på, at der engang har levet mennesker her.
Et tæppe af pink mose-troldurt, gederams og andre vilde blomster omgiver de forladte skure, efterhånden som naturen har taget over. Oplev stedets mystiske skønhed under en natur-landgang med skibets små ekspeditionsbåde.
Oplev Dutch Harbor
Dag 13
Oplev Dutch Harbor
Dyk ned i historien og naturen i denne fiskerby
Med en vulkan som baggrund er Dutch Harbor – Amerikas største fiskerihavn – et fascinerende sted at besøge. Her lærer man om de lokale, indfødte ununga-folk på Museum of the Aleutians. Besøg den russisk-ortodokse katedral eller gå rundt i museet om Anden Verdenskrig, hvor man mindes et slag, der fandt sted her i 1942.
Hold udkig efter hvidhovedede havørne og lundefugle på himlen. Ræve, lemminger og vilde heste trives på land, og hvaler, søløver og marsvin i vandet. Reality tv-serien Livsfarlig fangst (The Deadliest Catch) blev filmet i Dutch Harbor, hvor man følger krabbefiskere under ekstreme forhold.
Læring og fritid
Dag 14
Læring og fritid
Slap af og reflekter på vores sejlads langs kysten
En del af oplevelsen på ekspeditionskrydstogt er at tage sig tid til at dvæle ved seværdighederne og lydene omkring en. På en dag til havs har vi præcis den mulighed. Her kan man læne sig tilbage og suge panoramaet til sig fra skibets Explorer Lounge & Bar, fra infinity-poolen eller fra de udendørs boblebade.
Hold stadig øje med vandet og himlen for at se lunder, dværgalke og alkefugle - især tæt på kysten. Hvis man er heldig, kan man fange et glimt af den rødbenede ride, som kun findes i denne del af verden.
Ekspeditionsteamet lærer os mere om områdets geografi, klima og fugleliv i videnskabscentret.
Aleuternes liv i Saint Paul
Dag 15
Aleuternes liv i Saint Paul
Kultur og dyreliv på den største Pribilof Island
Den vindomsuste ø Saint Paul er hjemsted for den største befolkning af aleutere i USA; der er cirka 400. Her kan man besøge de historiske rester efter barabaras - traditionelle huse bygget delvist under jorden for at beskytte mod vinden fra havet.
Saint Paul er udpeget som vigtigt fugleområde, og cirka 300 trækfuglearter bruger det som hvilested. Spejd efter hornet lunde og toplunde, beringsryle og den sjældne rødbenede ride.
På land kan man måske finde den nordlige pelssæl, der plasker og leger. Halvdelen af jordens bestand af de charmerende dyr lever på disse øer.
Vilde Saint Matthew
Dag 16
Vilde Saint Matthew
Oplev den vilde, afsides og isolerede ø
Saint Matthew Island er vild, afsides og isoleret. Den er en del af Alaska Maritime National Wildlife Refuge og ligger mere end 320 km fra nærmeste by. Der er spor efter forladte bygninger mellem sorte sandstrande og tundra med pletter af vilde blomster. Nogle få hærdede sjæle har forgæves forsøgt at skabe sig et hjem her..
Nu er de eneste indbyggere fugle, herunder tusindvis af lunder, lomvier og skarver. På vores landgang til naturen får vi med lidt held et glimt af den sjældne beringssnespurv, der yngler næsten udelukkende her. Lyt efter lyden af den syngende vole, der er navngivet efter sit usædvanlige advarselsskrig.
Over Beringshavet
Dag 17
Over Beringshavet
Hold udkig efter dyreliv, og slap af til søs
På vej over Beringshavet har vi Rusland mod vest og USA mod øst.
Det vrimler med naturvidundere her, så hold øje med pukkelhvaler og havfugle, der cirkler rundt på himlen.
Det er sidste hele dag til havs, så slap af og nyd tiden ombord. Ekspeditionsteamet vil opsummere højdepunkterne fra Alaska-ekspeditionen, og man kan fortsætte udforskningen i videnskabscentret.
Der er intet andet sted som Nome
Dag 18
Der er intet andet sted som Nome
Lær om Nomes gyldne fortid
De første guldgravere kom til Nome i 1898, og der søges fortsat efter guld her. Man kan se tegn på guldfeberen overalt, også i de forladte udgravninger, dampmaskiner fra guldfeberepoken og gamle jernbanespor, hvilket giver byen en unik atmosfære.
Nome var også slutpunktet for tre af Roald Amundsens store polarekspeditioner, herunder et forsøg på at nå Nordpolen med fly i 1926.
Nome er helt naturligt et passende sted at vinke farvel til vores eget M/S Roald Amundsen før flyveturen tilbage til Vancouver, hvor vi overnatter.
Tilbage til Vancouver
Dag 19
Tilbage til Vancouver
Se mere af Vancouver eller forlæng eventyrrejsen
Ekspeditionskrydstogtet slutter i Vancouver, hvor der igen er mulighed for at udforske den idylliske metropol. Nyd café-kulturen på Granville Island eller tag til det berømte, multikulturelle aftenmarked i Richmond og prøv smagfulde lækkerier fra madboderne.
Der er masser af gallerier, museer, events, udstillinger og forestillinger at se her, men hvis man vil tage den med ro, er sandstranden Kitsilano Beach et alternativ.
Forlæng den eventyrlige rejse med vores tilkøbsprogram efter sejladsen til det nærliggende bjergresort Whistler. Vi stopper ved Shannon Falls og tager op med svævebanen Sea to Sky Gondola, hvor vi får panoramaudsigt cirka 900 meter over havets overflade.
Inkluderet
Flyrejser
- Flyrejse på økonomiklasse fra Nome til Vancouver efter ekspeditionskrydstogtet. Der kan blive pålagt ekstrabetaling for flyrejsen.
Hotel
- Overnatning og morgenmad i Vancouver inden ekspeditionskrydstogtet
- Overnatning og morgenmad i Vancouver efter ekspeditionskrydstogtet
Transport
- Transport fra hotellet til skibet i Vancouver, herunder en rundtur i byen inden ekspeditionskrydstogtet
- Transport fra skibet til lufthavnen i Nome
- Transport fra lufthavnen til hotellet i Vancouver efter ekspeditionskrydstogtet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* i restauranterne Aune og Fredheim
- À la carte-restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- Te og kaffe ombord
- Internetadgang ombord†
- Genanvendelig vandflaske
- Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et omfattende bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
- Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
- Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at fange landskaber og dyreliv
- Brug af skibets boblebade, infinity-pool, panorama-sauna, udendørs og indendørs motionsarealer og løbebane
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og havforhold
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Overhold alle krav ved tilmelding og ombordstigning
- Drikkepenge forventes ikke
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Behandlinger i skibets wellness- og spa-område.
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os