Galápagosøerne – i Darwins fodspor plus Machu Picchu
Krydstogtet
Krydstogt til Galápagosøerne | I Darwins fodspor plus Machu Picchu
Besøg storslåede Machu Picchu og de UNESCO-beskyttede Galápagosøer og oplev deres unikke dyreliv, flora og fauna på kombinerede oplevelser til lands og til vands
Tag med os på en rejse og opdag naturen, når vi rejser i Charles Darwins fodspor og ser de naturvidundere, der inspirerede ham så meget
Udforsk øerne San Cristóbal, Sante Fe, Santa Cruz og Española, og tilbring to dage i Quito, der er en af Sydamerikas mest charmerende byer
Oplevelser til lands i Sydamerika
Første del af vores eventyrlige oplevelse foregår på land. Vi starter i Perus pulserende hovedstad, Lima, og flyver til Cusco, der var centrum for inkariget, og kører op til Den hellige Dal med et luksuriøst tog til det sagnomspundne bjergcitadel Machu Picchu. Vi besøger et lokalsamfund i Andes-området, hvor forfædrenes traditioner lever videre, inden vi tager tilbage til Cusco og oplever byens mange kulturelle og arkitektoniske vidundere. Så flyver vi til charmerende Quito i Ecuador - byen "hvor det altid er forår".
De utrolige Galápagosøer
Efter udforskningen af Quitos historiske centrum og et besøg ved Ækvator, rejser vi til Galápagosøerne og får uforglemmelige, eventyrlige oplevelser til søs. Vi holder udkig efter ikoniske dyr som kæmpeskildpadder, havleguaner og blåfodede suler. På det aktive krydstogt og med et ekspeditionsteam af lokale guider på skibet kommer vi tættere på de mange naturvidundere i vores små ekspeditionsbåde (panga-både), kajakker og glasbundsbåd.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Nu begynder vores eventyrlige oplevelser på land
Dag 1
Nu begynder vores eventyrlige oplevelser på land
De eventyrlige oplevelser begynder i det gamle og moderne Lima
Velkommen til Peru, der er et af Sydamerikas mest fascinerende lande!
Hvis der er tid efter ankomsten til Lima, kan man for eksempel bare spadsere en tur rundt i gaderne for at lære byen at kende og se det, der lige fanger øjet.
Eller gå en tur ved havet på strandpromenaden i det eksklusive Miraflores-kvarter. Her ligger mange restauranter, caféer og butikker, hvis man mangler noget til den videre rejse. Lima betragtes som Latinamerikas madhovedstad, så spis nogle lokale retter som ceviche, der er rå fisk marineret i limejuice med løg og chili.
Oplev Lima
Dag 2
Oplev Lima
Oplev Limas historiske centrum og meget mere
Efter morgenmaden tager vi en byrundtur i Lima – inklusive frokost. Turen præsenterer os for Limas historiske centrum, der er fyldt med elegant spansk koloniarkitektur og er på UNESCOs verdensarvsliste, og andre interessante steder i Lima. Vi besøger også det fascinerende Museo Larco, der har landets bedste private samling af præcolumbiansk kunst.
Efter halvdagsudflugten er der endnu mere tid til at nyde den mangefacetterede by. Se en af byens store pladser eller find en restaurant, hvor man kan spise regionale specialiteter inden endnu en overnatning på hotellet.
Fra Cusco til Den hellige Dal
Dag 3
Fra Cusco til Den hellige Dal
Tag et lille kig på Cusco før turen går til Den hellige Dal
Om morgenen flyver vi til Cusco, der er Inkarigets gamle centrum.
Når vi ankommer, nyder vi en frokost på en restaurant, før vi besøger Sacsayhuamán-fæstningen, der er et ceremonielt sted og et storslået eksempel på Inkarigets militære magt med en panoramaudsigt over byen. Vi ser de imponerende byggeteknikker, det gamle folk anvendte – og det er blot en forsmag på de mange vidundere, vi oplever de kommende dage.
Bagefter besøger vi tekstilmuseet Museo Sulca Textiles, som giver os et indblik i de traditionelle klæder, der er blevet skabt og båret af mennesker siden præcolumbiansk tid. Man kan også se en udstilling af sydamerikansk alpakagarn, og man kan shoppe lidt.
Efter dette korte besøg i Cusco fortsætter vi til et hotel i Den hellige Dal, hvor vi overnatter.
Tilbage i tiden til en fortabt verden
Dag 4
Tilbage i tiden til en fortabt verden
Oplev Inkarigets forsvundne by
Tidligt om morgenen kører vi til Ollantaytambo i Den hellige Dal, hvor vi tager med et tog, der ad en smal jernbane kører gennem et fantastisk højlandslandskab op til Machu Picchu.
Efter cirka to timer stopper vi i den lille by Aguas Calientes og kører den korte strækning med bus til Machu Picchu – Inkarigets såkaldt forsvundne by.
Vi får en guidet tur i den engang skjulte by og beundrer murene, terrasserne og ramperne, der er skåret ud i klipperne. Nyd den fredelige atmosfære i Machu Picchu og udsigten over lavlandsjunglen fra den højtliggende by.
Efter frokost vender vi tilbage til hotellet, hvor vi overnatter endnu en nat.
Fra Den hellige Dal til Cusco
Dag 5
Fra Den hellige Dal til Cusco
Vandretur i det andiske lokalområde og Cusco
Vi får indsigt i den andiske lokalbefolknings hverdag med et besøg til Misminay-samfundet, der har bevaret deres forfædres hellige traditioner. Vi lærer noget om de gamle landbrugsteknikker, tekstilvævning og folkloristiske traditioner, der er gået i arv gennem generationer. Derefter nyder vi en lækker frokost med autentisk peruviansk smag.
Efter frokost er der transport til Cusco, hvor vi begiver os ud på en guidet gåtur. Den er en kompakt by fyldt med kulturel skønhed, så der er ingen bedre måde at opleve Sydamerikas arkæologiske hovedstad på end til fods.
Vi besøger byens vigtigste historiske monumenter og ser indflydelsen fra forskellige kulturer. På Plaza de Armas og i det omkringliggende område kan man se arkitektur fra efter den spanske erobring, men blot en kort gåtur derfra finder man mure fra inkatiden – nogle af dem med stenblokke så store og komplekse, at det stadig er et mysterium, hvordan de blev bygget.
I Santo Domingo-kirken, kan man se, at den er bygget på ruinerne af inkatemplet Koricancha, der var dedikeret til solguden Inti.
Efter besøget går vi tilbage til hotellet og overnatter i Cusco.
Quito – byen med evigt forår
Dag 6
Quito – byen med evigt forår
Oplev pulserende Quito
Dagen begynder med morgenmad på hotellet. Derefter kører vi til lufthavnen for at nå morgenflyet via Lima til Ecuador. Vi ankommer i Quito om eftermiddagen.
Rejsen begynder ved Ækvator i de frodige Andesbjerge. Med en højde på 2.850 meter over havets overflade er Quito verdens næsthøjest beliggende hovedstad, og dens største trækplaster er den udsøgte gamle bydel, der blev grundlagt på en gammel inkabosættelse. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste og er fuld af velbevaret koloniarkitektur, som de farverige pladser, storslåede kirker og smukke monumenter illustrerer. Kom på plads på hotellet og tag derefter på opdagelse.
Besøg historiske Quito
Dag 7
Besøg historiske Quito
Kryds ækvator ved "Byen midt i verden"
Vi nyder en guidet tur i Quitos enestående, gamle bydel, der er et af Sydamerikas største og bedst bevarede kvarterer fra kolonitiden. I de smalle brostensbelagte gader kan man beundre arkitekturen og smage lækker chokolade, der er fremstillet af den fineste ecuadorianske kakao.
Herefter tager vi til "Byen midt i verden", der ligger cirka 26 km nord for Quito. Efter frokost besøger vi det berømte monument, der angiver ækvators imaginære linje. Tag et foto, når vi står med den ene fod på den nordlige halvkugle og den anden fod på den sydlige.
Krydstogtet begynder
Dag 8
Krydstogtet begynder
Gør klar til at udforske de spektakulære Galápagosøer
Efter morgenmaden er der en flyvetur på 1.300 kilometer til Isla Baltra, der er en af Galápagosøerne. Transporten kører direkte til havnen, hvor det komfortable ekspeditionsskib M/S Santa Cruz II venter.
Vi får det første glimt af øernes fantastiske dyreliv på Isla Mosquera, der er hjemsted for en af Galápagosøernes største søløvekolonier. Vi tager skibets små ekspeditionsbåde (panga-både) og går i land for at se nærmere på søløverne.
Mens vi går på tværs af flade sandklitter, spejder vi efter blåfodede suler og røde klippekrabber og lærer noget om havmiljø og landlige økosystemer fra naturguiderne.
San Cristóbals skildpadder
Dag 9
San Cristóbals skildpadder
Mød de berømte kæmpeskildpadder
Dagens første ophold er på skildpaddereservatet Cerro Colorado, der er et avlscenter for den truede kæmpeskildpadde. Det er også hjemsted for andre endemiske arter som San Cristóbal-spottedroslen og lavafirbenet.
Kæmpeskildpadderne er sandsynligvis de mest ikoniske af alle Galápagosøernes dyr, og de kan blive over 100 år gamle. Her trives de og bevæger sig rundt i skove, der ligner deres naturlige habitat.
Med små ekspeditionsbåde (panga-både) tager vi til Punta Pitt, der er det eneste sted på Galápagosøerne, hvor man kan være heldig at se hele tre sulearter. Nyd en vandretur i naturen, udforsk kysten i båd eller tag en snorkle- eller svømmetur i det krystalklare vand.
Santa Fe og Plaza Sur
Dag 10
Santa Fe og Plaza Sur
S****pejd efter dyr i idylliske kulisser
Vi begynder dagen med en smuk vandretur i naturen på Santa Fes skønne strande, der er hjemsted for den endemiske Santa Fe-landleguan og en søløvekoloni.
Man kan svømme eller snorkle fra vores små ekspeditionsbåde (panga-både), ro i kajak rundt om øen eller deltage i en tur med vores glasbundsbåd for at se havlivet under vandoverfladen. Efter en lækker frokost, der er tilberedt af skibets kokke, tager vi til Isla Plaza Sur.
Spejd efter fregatfugle, svalehalemåger og galápagosskråper, der svæver rundt i brisen. Her – i en fortryllende vifte af flora – slapper landleguanerne af ved kysten, mens havleguanerne glider op fra og ned i vandet.
Udforsk Santa Cruz
Dag 11
Udforsk Santa Cruz
Lær noget om lokal bevarelse på Isla Santa Cruz
Vi besøger Charles Darwin Research Station i Puerto Ayora
På et gigantisk avlscenter for skildpadder kan man se nyligt udklækkede skildpaddeunger og Darwins berømte finker. Det var disse fugle, han brugte som grundlag for sin evolutionsteori. Der er også en imponerende skov med figenkaktusser, hvor mange landfugle holder til.
Nyd et køligere klima over frokosten i det frodige højland, hvor kæmpeskildpadderne trisser rundt og gumler på græs og hygger sig i vandhullerne.
Der er tid til endnu en aktivitet – for eksempel bjergvandring eller besøg på en sukkerplantage.
Dramatiske Española
Dag 12
Dramatiske Española
Lavafirben og fantastisk fugleliv
Krydstogtet til Galápagosøerne når Española, der er øgruppens sydligste ø. Fuglelivet er helt ekstraordinært. Spejd efter nazcasuler, blåfodede suler og svalehalemåger og den kæmpestore albatros på krydstogter fra april til december.
Det er også en mulighed for at se det røde lavafirben, havleguaner og den berømte havgejser El Soplador, der skyder vand 20 meter op i luften.
Efter frokost på skibet tager vi til Bahía Gardners maleriske koralstrand og den lille nærliggende ø Osborn for at finde søløver, spottedrosler og finker. Hvis man har lyst til at være aktiv, kan man snorkle eller ro i kajak.
Koralrevenes dyreliv på Isla El Edén
Dag 13
Koralrevenes dyreliv på Isla El Edén
Grønne skildpadder, hajer og sjældne fuglekolonier
Der er et væld af muligheder for at se dyr på Isla El Edén, hvor vi håber at se grønne havskildpadder (også kaldet suppeskildpadder), rokker og venlige revhajer. Spejd efter de karakteristiske fregatfugle med deres gummiagtige røde struber inde på kysten.
Man kan svømme eller snorkle for at udforske revene. Alternativt kan man se revene fra vores glasbundsbåd eller kajak. Efter frokost sejler vi til Seymour Norte.
Øen er et fantastisk sted til at observere kolonier af blåfodede suler og svalehalemåger. Søløver og havleguaner samles også her, hvor de tiltrækkes af det bugnende havliv.
Ekspeditionen slutter
Dag 14
Ekspeditionen slutter
Fra Galápagosøerne til Guayaquil
Ekspeditionskrydstogtet nærmer sig sin slutning, når vi går i land på Baltra. Vi transporteres til lufthavnen på Baltra og flyver til Guayaquil for at nå vores forbindelsesfly, eller – hvis man foretrækker det – fortsætter til Quito og flere eventyrlige oplevelser.
For at udforske mere af Ecuador kan man forlænge sit ophold og deltage i nogle af vores oplevelsesdage efter sejladsen.
Når man forlader den fascinerende region, medbringer man fantastiske minder om imponerende dyr og vidunderlige oplevelser, som kun få har mulighed for at få.
Inkluderet
Hotel
- To overnatninger i Lima, to overnatninger i Den hellige Dal, en overnatning i Cusco og to overnatninger i Quito inden ekspeditionskrydstogtet – alle inklusive morgenmad. Aftensmad dagene tre til seks.
Flyrejser
- Flyrejse på økonomiklasse fra Lima til Cusco og fra Cusco til Quito (via Lima) inklusive alle skatter
- Flyrejse på økonomiklasse fra Quito til Baltra og fra Baltra til Guayaquil – inklusive alle skatter
Transport
- Transfer i Lima fra lufthavnen til hotellet
- Bemærk: Hvis dine flybilletter ikke er booket hos os, bedes du give os alle dine flyoplysninger senest 30 dage før afrejse (gælder for alle transfers fra lufthavnen til dit bookede hotel via HX i Lima på turens startdato).
- Transfer fra lufthavnen til hotellet og fra hotellet til lufthavnen i Quito før ekspeditionskrydstogtet
- Transport mellem lufthavnen og skibet i Baltra
Udflugter
- Turpakke: Machu Picchu som beskrevet inklusive udflugter med frokost, togbilletter, entrégebyrer, transport fra hotellet til lufthavnen i Lima og i Den hellige Dal og Cusco inden ekspeditionskrydstogtet
- Heldagsudflugt: Historiske Quito og Midten af Verden – inklusive frokost inden ekspeditionskrydstogtet
Tilføjelser
- Entrébillet til Parque Nacional Galápagos
- Transitkontrolkort til Galápagosøerne
- Adgang til lufthavnslounge i Guayaquils (eller Quitos) lufthavn, når vi vender tilbage fra Galápagosøerne, for rejsende, der flyver videre udenrigs samme dag
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
- Vin, øl og spiritus (eksklusive alkoholiske premium-drikkevarer) fås i baren når som helst (i det omfang det er tilladt ifølge Ecuadors lov)
- Kaffe, te og sodavand hele dagen
- En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
- En rygsæk eller andet HX-udstyr
- Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
- Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
- Brug af boblebade, fitnesscenter, lounges og meget mere
- Drikkepenge er inkluderet. Fantastisk service er standard hos HX – men hvis du vil anerkende det med lidt ekstra, vil vi selvfølgelig altid blive glade for det.
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld adgang til skibets videnskabscenter
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Ledsagede og guidede landgange med små ekspeditionsbåde (panga-både)
- Lån af alt udstyr til aktiviteter
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejrforholdene
- Flyrejsen fra Baltra går til Guayaquil. Hvis man ønsker at slutte ekspeditionen i Quito, bedes det oplyst ved bestilling af rejsen
- Landprogrammet i Peru og Quito i Ecuador foregår i store højder. I henholdsvis 3400 og 2850 meters højde over havoverfladen kan man opleve mild højdesyge.
- Den landbaserede tur i Peru involverer lange strækninger med aktiv rejsen og gang i ujævnt terræn. Vær klar til et klima, der varierer fra høj beliggenhed til tropisk vejr.
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Sørg for, at du opfylder alle krav til indrejse og ombordstigning
- Drikkepenge forventes ikke
- Afhængigt af dine flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)
Ikke inkluderet
Ekstra overnatning(er) hvis nødvendigt på grund af internationale flyrejsetider
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilbud
Eksklusive besparelser og særlige tilbud.
* Visse tilbud kan ikke kombineres. Du kan anvende op til to tilbud, medmindre andet er angivet
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os