I nordisk farvand – fra Norges vildmark til Skotlands øer
Krydstogtet
Krydstogt i Norge – I nordisk farvand – fra Norges vildmark til Skotlands øer
Oplev et vidunderligt vinterlandskab i det arktiske Norge i slutningen af nordlyssæsonen, før turen går på tværs af Norskehavet til de vindblæste skotske øer Shetland og Orkney.
Aktiviteter er inkluderet i prisen, så man kan tage på vandreture, ro i kajak, gå i land i naturen fra små ekspeditionsbåde, besøge lokalsamfund, gå med snesko og meget mere.
Oplev det ægte Norge med enestående og skræddersyede norske oplevelser: Solopgang og skumring – strandbål og smagsindtryk.Sauna og svømning i isvand. Ud i natten – middag på museet.
Fra det arktiske Norge til Skotlands vilde øer
Med afrejse fra Tromsø går turen til nogle af Norges spektakulære destinationer i den fortryllende vintertid. Med fem dage nord for polarcirklen står oplevelserne i kø med blandt andet Lofoten-øernes dramatiske skønhed, Vesterålens skovklædte fjeldsider, roen på Senja og det storslåede syn af Svartisen-gletsjeren. Det er en årstid med frostklædte fjelde, dybblå fjorde og – med lidt held – nordlys. Herefter går rejsen over Norskehavet til Skotlands vindblæste, nordlige øer Shetland og Orkney, der er fulde af historie.
Kom endnu tættere på med enestående oplevelser.
På en ekspeditionsagtige oplevelsesrejse kommer vi tættere på naturen og kulturen i både Norge og Skotland med inkluderede aktiviteter som sneskovandring, traditionel vandring, kajakroning og RIB-bådssejlads. I Norge er programmet fyldt med oplevelser som bål på stranden under stjernerne, sauna og svømning i iskoldt vand samt en eksklusiv middag på det berømte Hurtigrutemuseet efter lukketid.s Når vi kommer til Shetland og Orkney, lærer vi noget om deres nordiske arv og smager måske et par lokale whiskyer, før vi fortsætter sydpå, og rejsen slutter i Glasgow.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Afrejse fra Tromsø
Dag 1
Afrejse fra Tromsø
Oplev Porten til Arktis
På et bagtæppe af sneklædte fjelde er Tromsø det perfekte sted at begynde en eventyrlig rejse. Den var base for mange historiske arktiske ekspeditioner, herunder Roald Amundsens, og dens placering 350 kilometer nord for polarcirklen har givet byen sit kælenavn som "Porten til Arktis".
Hvis man ankommer tidligt til Tromsø, anbefaler vi, at man udforsker byen før starten på krydstogtet. Der er masser at se, som f.eks. Polarmuseet, hvor man kan få mere at vide om byens fortid som base for opdagelsesrejser. Sørg også for at besøge den imponerende Ishavskatedral – med sit enorme blyindfattede vindue. Ønsker man en ekstra oplevelse, kan man kaste et blik i vores program for oplevelser før sejladsen.
Opdag Norge i miniatureudgave
Dag 2
Opdag Norge i miniatureudgave
Senja er Norges næststørste ø, og den bliver nogle gange kaldt "mini-Norge". Med sine forrevne fjelde, sandstrande, mørke skove og idylliske fiskerlejer forstår man godt, hvorfor øen har fået sit tilnavn. Fritgående rensdyr går rundt på øen, så hold udkig efter dem.
Her besøger vi et lokalsamfund og oplever den varme skandinaviske gæstfrihed. Vi hører mere om samisk kultur og om livet i fjerntliggende landsbyer i vinterhalvåret. En del af tiden sejler vi i mørket og i skumringen – men det forstærker blot oplevelsen med glitrende snelandskaber oplyst af den lave sol og stjernerne.
Da det er en udforskningsdag, kan den faktiske rute, vi følger, kan fra ovenstående tekst.
Vesterålen
Dag 3
Vesterålen
Få en eksklusiv oplevelse
Mens vi sejler mod Vesterålen, finder ekspeditionsteamet det bedste sted til en naturlandgang – måske ved en af de mange flotte strande, der sandsynligvis er dækket af nyfalden sne. Vi stævner muligvis ud i vores små ekspeditionsbåde for at udforske de fjerntliggende øer, eller vi finder kajakkerne frem.
Vesterålen venter os med sine smukke sneklædte landskaber, ideelle for ekspeditionsaktiviteter, som f.eks. ture på snesko, sejlads i mindre både og kajakroning. Her venter endnu en eksklusiv oplevelse, når vi tilbringer aftenen på Hurtigrutemuseet, hvor vi får serveret aftensmad med meget specielle omgivelser.
Lofoten
Dag 4
Lofoten
Oplev dramatiske udsigter
Mens vi sejler fra Vesterålen til Lofoten, krydser vi gennem den snævre Trollfjord ind i Raftsundet, mens vi passerer knejsende fjelde. Mens vi gør det, kan man få en enestående udsigt fra dækket, og vi sejler så tæt på fjeldsiderne, at det føles som om, man næsten kan røre ved dem!
Om vinteren forvandles Lofotenøerne til et snedækket eventyrland. De smalle fjorde og de skjulte strande mellem knejsende fjelde og maleriske fiskerlandsbyer er alle ideelle til mindre skibe, som f.eks. M/S Spitsbergen. Udforsk Svolvær eller slap af i en traditionel nordisk sauna før et dyp i det iskolde polarvand – det vil helt sikkert give ny energi!
Da det er en udforskningsdag, kan den faktiske rute, vi følger, afvige fra ovenstående tekst.
Svartisen
Dag 5
Svartisen
Oplev Norges næststørste gletsjer
Vi sejler ind i Holandsfjorden ud for den barske Helgelandskyst og sætter kursen mod Svartisen-gletsjeren. Med et areal på 230 kvadratkilometer og med 60 "fingre" er det utrolige geografiske fænomen Norges næststørste gletsjer efter Jostedalsbreen.
Den storslåede Svartisen, der betyder "sort is", består af to separate gletsjere, Vestisen og Østisen, der gennemskæres af den en kilometer lange Vesterdalen.Isens farve varierer fra turkis til mørkeblå, men er aldrig helt sort.
Hvis forholdene tillader det, lægger ekspeditionsteamet til ved en anløbsbro og tager os med i land, hvor vi tager en vandretur for at komme tættere på den fantastiske gletsjer.
Til søs
Dagene 6 og 7
Til søs
Slap af på havet, når vi sætter kursen mod Skotlands Shetlandsøer
Mens vi bevæger os sydpå gennem de afskærmede fjorde, fortsætter det bjergtagende landskab. Mens vi passerer gennem de indre farvande, kan man se, hvordan den bløde vintersol kaster sit magiske tryllestøv over det snedækkede landskab og de høje fjelde.
Brug nogen tid på at slappe af og nyde faciliteterne på ekspeditionsskibet. Nyd udsigten fra dækket, få varmen i saunaen, eller tag med ekspeditionsholdet til fascinerende foredrag og demonstrationer i videnskabscentret.
Når vi kommer tættere på Skotlands nordlige øer, sejler vi ud i Nordsøen.
Lerwicks fortid og nutid
Dag 8
Lerwicks fortid og nutid
Oplev Skotlands nordligste beboede øer
Vi når De Britiske Øers nordligste punkt og lægger til i hovedstaden på de skotske Shetlandsøer, Lerwick. Øerne har en rig kulturarv, og lokalbefolkningen er med rette stolt af den. Vi ser referencer til monumenter og forgangne tider, uanset hvor vi bevæger os hen.
Efter at have krydset Norskehavet finder vi landjorden igen ved at gå rundt i den venlige, victorianskprægede fiskerby. Gå i byens smalle gader og opdag små butikker, der sælger lokalt fremstillede produkter som whisky, uldsweatre og fudge. Ved den gamle havnefront ligger Shetland Museum, der fortæller områdets rige historie. I nærheden findes Fort Charlotte og det storslåede rådhus.
Orkneyøernes seværdigheder
Dag 9
Orkneyøernes seværdigheder
Få mere at vide om Kirkwalls nordiske arv
Vi ankommer vi Orkneyøernes største by, Kirkwall. Udforsk den livlige, vikingepåvirkede ø-hovedstad, der stadig er tilstrækkelig lille til at blive udforsket til fods.
Besøg den storslåede Saint Magnus Cathedral, der er bygget af den karakteristiske lokale røde sandsten, og det tilstødende Earl's Palace for at se ruinerne af den engang storslåede renæssancebygning. Den berømte neolitiske bosættelse Skara Brae ligger kun en bustur væk.
Whiskyelskere kan nyde Kirkwalls Highland Park- og Scapa-destillerier og deres sublime single malt-whiskyer. Hvis man har lyst til noget andet, producerer Orkney Distillery gin, der er lavet af planter fra Orkney.
Glasgow
Dag 10
Glasgow
Rejsen slutter i Skotlands største by
I løbet af den sidste halvanden uge har vi rejst fra vildmarken i det arktiske Norge til de skotske øer, og i dag slutter ekspeditionen i Greenock i Glasgow. Hvis man stadig er i humør til at udforske, så tilbyder Glasgow masser af oplevelser til nysgerrige rejsende.
På havnen findes det fantastiske Riverside Museum og den tremastede bark Glenlee ved siden af. Glenlee blev søsat i 1896 – hvilket gør hende lige så gammel som HX – og hun har sejlet Jorden rundt flere gange. Inde i byen kan man nyde synet af Glasgow Cathedrals gotiske arkitektur og se den eklektiske kunst og naturhistorie på Kelvingrove Art Gallery and Museum. Det er en fremragende måde at afrunde en eventyrlig oplevelse på.
Inkluderet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
- Vin, øl og spiritus til måltiderne og i løbet af dagen og aftenen (underlagt licenslovgivningen)
- Kaffe, te og sodavand hele dagen
- Gratis vandflaske til genopfyldning om bord og til at tage med hjem
- Polarekspeditionsjakke, rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
- Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
- Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
- Brug af sauna, boblebade, pool, fitnesscenter, lounges og meget mere
- Drikkepenge er inkluderet. Fantastisk service er standard hos HX – men hvis du vil anerkende det med lidt ekstra, vil vi selvfølgelig altid blive glade for det
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
- Inkluderede unikke og skræddersyede oplevelser
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld adgang til skibets videnskabscenter
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Overhold alle krav ved tilmelding og boarding
- Afhængigt af dine flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Afhængigt af flyankomsttider kan en ekstra overnatning blive føjet til turen
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Valgfrie udflugter i land med vores lokale partnere
Tilbud
Eksklusive besparelser og særlige tilbud.
* Visse tilbud kan ikke kombineres. Du kan anvende op til to tilbud, medmindre andet er angivet
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os