Nordvestpassagen – i de store opdagelsesrejsendes kølvand (vestgående)
Krydstogtet
Følg i fodsporene på legendariske opdagelsesrejsende
På dette ekspeditionskrydstogt sejler vi fra Island til Grønlands sydlige kyst, inden vi forsøger at sejle gennem den legendariske Nordvestpassage.
27-dages ekspeditionskrydstogt til Nordvestpassagen med forsøg på at følge den episke rute fra Island og Grønland til Nome, Alaska og videre til Vancouver
Fra Island til Grønland
Eventyret begynder i Reykjavík, inden vi sejler i Danmarksstrædet til Prins Christians Sund, en spektakulær labyrint af kanaler med granitsten. Herefter kommer vi til bemærkelsesværdige fjorde og bosættelser i Sydgrønland og hovedstaden, Nuuk.
Ind i Nordvestpassagen
Vi sejler over Davisstrædet og udforsker øerne, der ligger spredt på denne sagnomspundne rute. Vi fortsætter vestpå gennem Amundsen Gulf og Beauforthavet og sejler mod Stillehavet gennem Beringstrædet. Vores endelige anløbshavn er guldrige Nome, hvor Roald Amundsen afsluttede tre af sine store ekspeditioner.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Kosmopolitiske Reykjavík
Dag 1
Kosmopolitiske Reykjavík
Oplev Islands moderne hovedstad
Reykjavík, der er pakket med kunst, kultur og historie, er en fryd at udforske. Gå en tur på Laugavegur med dens butikker og udendørs boder eller tag til den imponerende Hallgrímskirkja eller det fascinerende Reykjavík Kunstmuseum.
M/S Fridtjof Nansen venter på os i Reykjavíks havn. Når man har hentet sin ekspeditionsjakke, der er inkluderet i rejsens pris, er det tid til at se kahytten, møde ekspeditionsteamet og udforske skibet, mens vi sætter kursen på dette episke ekspeditionskrydstogt gennem Nordvestpassagen.
Hvis man gerne vil bruge mere tid her, inden vi begiver os ud på vores ekspeditionskrydstogt gennem Nordvestpassagen, kan man bestille et program inden sejladsen for at opleve Den Gyldne Cirkel eller det islandske højland med os.
Vi krydser Danmarksstrædet
Dag 2-3
Vi krydser Danmarksstrædet
I vikingernes kølvand
Vi sejler til Grønland over Danmarksstrædet ad samme rute, som Erik den Røde tog, da han angiveligt den første europæer, der bosatte sig der. Benyt tiden til afslapning og udforskning af det hybrid-elektriske skibs stilfulde faciliteter.
Ekspeditionsteamet forklarer protokollen for, hvordan man respektfuldt besøger dyrelivshabitater og oprindelige, arktiske samfund. I videnskabscentret kan man lære mere om Grønlands geologi og deltage i et af vores borgervidenskabsprogrammer. Tag derefter i motionslokalet, slap af i et af boblebadene på dækket eller nyd et lækkert måltid i en af skibets tre restauranter.
Prins Christians Sund
Dag 4
Prins Christians Sund
Betagende panoramaudsigt og overdådigt dyreliv
Vi sigter efter at udforske Prins Christians Sunds utrolige, 96 kilometer lange farvand. Granitbjerge med skarpe tinder står i skarp kontrast til de lyse, hvide gletsjere. Kig efter kælvende isbjerge og farverige huse i Aappilattoq.
Naturen er overvældende her. Se efter ring- og remmesæler, der slapper af på isen, og diverse måger og sorte lomvier, der svæver ovenfor. Vi får måske endda våge- og pukkelhvaler at se.
Hvis havisen forhindrer os i at komme ind i sundet, sejler vi mod forrevne Kap Farvel, der er Grønlands sydligste punkt.
Ivittuut: den glemte by
Dag 5
Ivittuut: den glemte by
Ivittuuts fascinerende historie fra Anden Verdenskrig
Når man går rundt i denne spøgelsesbys forladte ruiner, er det svært at tro, at Ivittuut, der er en tidligere mineforpost, engang spillede en central rolle i historien.
I løbet af Anden Verdenskrig udstationerede amerikanerne i al hemmelighed tropper her for at forhindre, at den sjældne kryolit, der bruges til fremstilling af aluminiumslegeringer, faldt i fjendens hænder. I stedet blev forsyninger sendt til Storbritannien, hvor de blev brugt til at fremstille fly til Slaget om England.
Her kan man gå rundt blandt områdets forladte bygninger. Engang var byen Grønlands sidste vikingebosættelse. Nu er de eneste indbyggere, man sandsynligvis ser, moskusokser.
Nuuk, Grønlands hovedstad
Dag 6
Nuuk, Grønlands hovedstad
Oplev gammel og ny kultur i Nuuk
Efter flere dage med udforskning af fjerntliggende, idylliske islandskaber sejler vi ind til Nuuk, der er Grønlands farverige hovedstad. Med en befolkning på 18.000 har den en slående blanding af gamle og nye bygninger.
Sammenlign de gamle bygninger – såsom Hans Egedes hus og Vor Frelser Kirke – med den grønlandske parlamentsbygnings yderst moderne arkitektur.
Besøg Nationalmuseet, der giver en fascinerende indsigt i livet her for 500 år siden, og se seks qilakitsoq-mummier. Eller deltag i en lang vandretur i naturen gennem Paradisdalen og rundt om Lille Malene.
Krydsning af Labradorhavet
Dag 7-8
Krydsning af Labradorhavet
Spejd efter dyreliv og bliv involveret i borgervidenskabsprogrammer
Vi forlader Grønland og fortsætter ekspeditionskrydstogtet til Canada tværs over Labradorhavet. Vi kommer ind i Davisstrædet, der er opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende John Davis, der stod i spidsen for ekspeditioner her i det 16. århundrede. Ekspeditionsteamets foredrag om for eksempel dyrelivet i det nordlige Labrador, inuit-kultur og arktisk opdagelseshistorie fortsætter.
Strædet er kendt for sit væld af sæler, hvaler og torsk. Man kan deltage i en af vores borgervidenskabsprogrammer, hjælpe med at fotografere og registrere hvaler eller observere skyerne for at hjælpe forskere med at undersøge klimaet ved at bidrage til GLOBE-programmet.
Nordvestpassagen
Dag 9-21
Nordvestpassagen
Krydsning af en historisk havkorridor gennem Canadas arktiske øgruppe
Som de banebrydende opdagelsesrejsende, der kom før os, har vi heller ikke en nøjagtig rejseplan, når vi forsøger at sejle vores avancerede, isklasseskib fra Stillehavet til Atlanterhavet via den berømte sørute: Nordvestpassagen. Opholdssteder kan inkludere Pond Inlet, Dundas Harbour, Fort Ross, Gjoa Haven, Cambridge Bay og Smoking Hills.
Mens vi udforsker, går vi i land på steder, der er knyttet til tidlig opdagelseshistorie, vi besøger inuitsamfund og spejder efter det arktiske dyreliv, herunder isbjørne, hvaler, narhvaler, sæler og havfugle.
Vi sejler med små ekspeditionsbåde mellem isflager og går i land for at opleve den uberørte vildmark på første hånd. Skibets ekspeditionsteam tilpasser aktiviteterne til is- og vejrforholdene, så vi får den bedst mulige oplevelse.
Vi forsøger at nå Pond Inlet og inuit-samfundet Mittimatalik på Baffin Island. På Devon Island – Jordens største, ubeboede ø – besøger vi Dundas Harbour og lærer noget om øens Thule-arv. Vi kan endda vise vores respekt ved gravene med tre medlemmer af Franklin-ekspeditionen på Beechey Island.
Vi fortsætter til Fort Ross, der førhen var en handelsstation ved Hudson Bay, inden vi sejler til Gjoa Haven, hvor Roald Amundsen fik gode råd om at overleve i polarområdet af netsilik inuit-folket. Hvis det er muligt at komme i land her, tager vi på en gåtur for at lære mere.
Herfra sejler vi videre til dyrerige Cambridge Bay, hvor vi måske kan spejde efter fjeldørreder, moskusokser og rensdyr. Man kan købe tryk, gobeliner og andet kunsthåndværk skabt af lokale kunstnere i Ulukhaktok, inden vi kommer til Amundsen Gulf.
Her håber vi at se de bemærkelsesværdige Smoking Hills, hvor brunkul – eroderet skifer og pyrit – antændes spontant, når det udsættes for ilt, hvilket skaber det smukke fænomen af røg, der stiger op fra klipperne.
Langs Alaskas kyst
Dag 22-25
Langs Alaskas kyst
Videnskab og iagttagelse af dyreliv til søs
Efter at have krydset Nordvestpassagen fortsætter vores ekspeditionskrydstogt mod Nome. Tag med ekspeditionsteamet til flere indsigtsfulde foredrag. Emner kan omfatte dyreliv, tektonisk aktivitet, glaciologi og lokalhistorie.
Dyreelskere og fugleentusiaster kan godt glæde sig. Spejd efter grønlandshvaler og gråhvaler, mens vi krydser Beauforthavet til Point Barrow, USAs nordligste punkt, inden vi krydser den internationale datolinje – med “i morgen” på vores højre side og “i dag” på vores venstre side.
Mens vi sejler gennem Beringstrædet, kan man spejde efter flere end 30 havfuglearter inklusive sortbenede rider, alkefugle og marmordværgalke
Der er intet andet sted som Nome
Dag 26
Der er intet andet sted som Nome
Fascinerende historie om guldgravere og opdagelsesrejsende
De første guldgravere kom til Nome i 1898, og folk søger stadig efter guld her. Man kan se tegn på guldfeberæraen overalt - også i de forladte udgravninger. Her står dampmaskiner fra de første guldgraveres tid og gamle jernbanespor, der giver byen en unik og spændende atmosfære.
Vi er i godt selskab, når vi udforsker byen. Wyatt Earp, den berømte sherif, åbnede en saloon her. Nome var også slutdestinationen for tre af Roald Amundsens storslåede polarekspeditioner, hvilket gør det til et passende sted at afslutte vores egen storslåede, eventyrlige oplevelse, inden vi flyver videre til Vancouver.
Livlige Vancouver
Dag 27
Livlige Vancouver
Oplev British Columbias største by
Vores ekspeditionskrydstogt gennem Nordvestpassagen slutter i smukke Vancouver ved foden af Rocky Mountains. Her tilbringer vi natten inden hjemrejsen.
Vancouvers kvarterer summer af liv med restauranter, der byder på lækre, internationale retter. Husk også at besøge Gastown, der er Vancouvers gamle, victorianske kvarter. Her finder man Vancouver Lookout, der har en 360º panoramaudsigt over byen.
Mens man er her, kan man deltage i vores program efter sejladsen til det smukke bjergresort Banff. Hvilken bedre måde at slutte eventyret på!
Forsøg
- - - Angestrebte Route, abhängig von den Eisverhältnissen
Bei unseren Expeditionsreisen steht die Bewältigung der Elemente in echter Forschermanier im Vordergrund. Während wir diese abgelegenen und faszinierenden Gebiete auf sichere Weise erkunden, liegen alle Unternehmungen letztendlich in der Hand von Mutter Natur. Sollten die Wetter-, See- oder Eisbedingungen Abweichungen von unserer geplanten Route nötig machen, wird unsere erfahrene Crew den Reiseverlauf entsprechend anpassen. Dank unserer Flexibilität und unserer umfassenden Kenntnisse über die Region werden wir Ihnen das bestmögliche Erkundungserlebnis bieten können.
Inkluderet
Flyrejser
- Flyrejse på økonomiklasse fra Nome til Vancouver
Hotel
- Overnatning og morgenmad i Vancouver efter ekspeditionskrydstogtet
Transport
- Transport fra skibet til lufthavnen i Nome
- Transport fra lufthavnen til hotellet i Vancouver
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* i restauranterne Aune og Fredheim
- À la carte-restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- Te og kaffe ombord
- Internetadgang ombord†
- Genanvendelig vandflaske
- Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld benyttelse af skibets videnskabscenter, et omfattende bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
- Borgervidenskabsprogram, hvor man kan hjælpe med igangværende, videnskabelig forskning
- Tips og teknikker fra skibets professionelle fotograf til at fange landskaber og dyreliv
- Brug af skibets boblebade, infinity-pool, panorama-sauna, udendørs og indendørs motionsarealer og løbebane
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og havforhold
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Overhold alle krav ved indrejse og ombordstigning
- Drikkepenge forventes ikke.
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Behandlinger i skibets wellness- og spa-område - tilkøb
Inkluderede aktiviteter
Det er en blanding af oplevelser og aktiviteter for alle aldersgrupper