Panamakanalen, indfødte samfund og kulturer samt Machu Picchu
Krydstogtet
Sejl gennem Panamakanalen ombord på dit ekspeditionsskib, og oplev et af de største moderne menneskeskabte vidundere.
Sejl gennem Panamakanalen og mod syd til kystbyerne og nationalparkerne i Panama, Ecuador og Peru, før vi udforsker Machu Picchu og Den hellige Dal
Vi dykker dybt ned i Darien-nationalparkens jungle, møder emberá-folket og fortsætter mod syd langs Stillehavskysten for at besøge charmerende lokalsamfund. Vi udforsker derefter inkasteder og steder fra kolonitiden i Den hellige Dal – blandt andre det storslåede Machu Picchu.
Kanalkrydsning og nationalparker
Ekspeditionskrydstogtet begynder i Colón, når vi sejler ind i Panamakanalens genialt konstruerede sluser- Når vi er ude af kanalen, sætter vi kurs mod Darien-nationalparken, hvor vi sejler op ad floden gennem junglen til det oprindelige emberá-folk, der bor der. Vi rejser rundt i det afro-columbianske lokalsamfund i Bahía Solano, inden vi fortsætter til Montecristi via Manta, hvor panamahatten oprindeligt stammer fra. Derfra tager vi til Isla de la Plata, hvor det vrimler med fugle i Ecuadors eneste kystnære nationalpark, Parque National Machalilla.
Arkæologiske seværdigheder
Når vi lægger til i Puerto Bolivar, er der mulighed for at besøge en bananplantage eller se eksotisk dyreliv i Buenaventura-naturreservatet på tilkøbsudflugter. Udfordrende havstrømme kan betyde, at vi ikke kan lægge til i Salaverry, men hvis vi går i land, er der mulighed for at besøge ruinerne af byen Chan Chan eller Mochican-tempelpyramiderne på tilkøbsudflugter. Vi går i land i Lima, flyver til Cusco i Den hellige Dal og udforsker resterne af inkafæstninger, Machu Picchus mysterier samt en domkirke og et kloster fra kolonitiden.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Porten til Panamakanalen
Dag 1
Porten til Panamakanalen
Byen Colón ligger ved indgangen til Panamakanalen på Atlanterhavskysten. Der er hoteller af høj kvalitet, et kasino, varme kilder, et blomstrende miljø med kunsthåndværk og gode restauranter med lokale delikatesser. Hvis du virkelig vil udforske byen eller deltage i et program før sejladsen til en smuk junglehytte ved siden af Chagres-floden, skal du rydde din kalender og sørge for at ankomme et par dage tidligere.
Når du er kommet ombord på skibet, vil du få travlt med at hente din gratis ekspeditionsjakke, slå dig ned i din kahyt, udforske skibet og deltage i den obligatoriske sikkerhedsøvelse. Efter middagen og en velkomstskål fra kaptajnens side vil du møde dit Ekspeditionsteam, der vil gennemgå de vigtige sundheds- og sikkerhedsaspekter med dig.
Forbindelsen mellem to verdenshave
Dag 2
Forbindelsen mellem to verdenshave
Tidligt om morgenen forlader vi Colón og sejler ind i Panamá-kanalen. Det komplekse kanalnetværk blev påbegyndt for over hundrede år siden og strækker sig 80 km gennem naturlige og menneskeskabte vandveje. Vi vil i spænding vente på vores tildelte tidspunkt, hvor vi kan komme ind i den første af en række enorme sluser. Det er en kæmpe bedrift inden for moderne ingeniørteknik, at disse geniale sluser løfter skibet mere end 26 meter op over havets overflade. Hvis vejret tillader det, vil Ekspeditionsteamet være ude på dækket for at udpege interessante steder langs med kanalen og tale om historien om dette ambitiøse projekt.
Godt og vel halvvejs på den 12 timer lange tur gennem kanalen sejler skibet ind i området med søen Gatun Lake. Den er lavet ved at inddæmme den nærliggende Chagres-flod og er en af de største kunstige søer i verden. Som kraftig kontrast er den omgivende regnskov næsten uberørt af enhver udvikling, og forskellige former for flora og fauna hjemmehørende til Mellemamerika blomstrer og lever ganske uforstyrret her. Langs med bredderne er du måske heldig at få øje på krokodiller og alligatorer. Kig i træerne for at få et glimt af aber og måske endda også dovendyr.
Efter et par sluser og søer mere vil skibet til sidst sejle ind i Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Når du kommer fra et stort hav til et andet på én dag, får du oplevet kulminationen af 100 års planlægning, hårdt arbejde og opfindsomhed. Det vil være en oplevelse, du ikke lige glemmer.
Afro-colombianske vibrationer
Dag 3
Afro-colombianske vibrationer
Den lille by Bahía Solano er den største bosættelse på Colombias Chocó-kyst, som ligger ved udløbet af Rio Jella og omringet af tyk jungle. Stedet kaldes også for Ciudad Mutis efter den spanske botaniker fra det 18. århundrede, hvilket måske er en henvisning til naturens biodiversitet i områderne med jungler, mangrover, bjerge, moser, floder og bugter.
Lokalsamfundet åbner deres by op for os og inviterer dig varmt inden for på en guidet tur gennem deres bosættelse. Undervejs vil du primært møde og snakke med de afro-colombianske beboere, der bor her sammen med de indfødte emberaer og andre colombianere fra det indre af landet. Når vi har passeret hovedkirken og børnehaven, kommer vi hen til den lokale ungdomsskole, hvor eleverne vil hilse på dig med en traditionel velkomstsang og vise dig rundt i deres klasseværelser. I den lille fiskerihavn vil du lære om byens fiskerikooperativ, som er den vigtigste indtægtskilde for samfundet. Din tur slutter ved strandpromenaden, hvor du vil blive forkælet med en forestilling med unik afro-colombiansk stillehavsmusik og dans.
Der er en valgfri udflugt til de botaniske haver, der ligger på den lange sandstrand ved Playa Mecana. Haverne er faktisk et stort junglereservat på 170 hektar med fascinerende naturstier, og de er hjemsted for en frøbank samt forskellige genplantningsprojekter. En anden potentiel valgfri udflugt fører dig måske til fiskerbyen ved Playa Huina, hvor du får mulighed for at gå gennem junglen til vandfaldene med deres krystalklare svømmehuller, eller du kan besøge et lokalt, oprindeligt samfund.
Krydsning af Ækvator
Dag 4
Krydsning af Ækvator
En dag til søs betyder, at du kan deltage i interessante foredrag, lære grundlæggende ekspeditionsfotografering, deltage i en kunstworkshop og nyde den friske havluft ude på dækket, mens du spejder efter dyrelivet. Du kan også bruge mikroskoperne i Videnskabscentret til at analysere prøver, som vi tager i løbet af krydstogtet. Når vi krydser ækvator, er det en tradition blandt norske sejlere at afholde en ceremoni for at få Kong Neptuns velsignelse. Hvis vi er heldige, vil han måske vise sig.
På dette tidspunkt på din rejse vil du være blevet venner med dine medforskere og fundet ud af, at I har meget til fælles med hensyn til jeres interesser og lidenskab for naturen. Du kan bruge tid på at sludre med dem over en snack i den bistrolignende Fredheim og måske minde hinanden om de bedste stunder fra ekspeditionen indtil nu. Vores Explorer Bar er også åben for drinks, og du kan muligvis fange besætningen og Ekspeditionsteamet her om aftenen til lidt hyggelig snak. Når natten falder på, er der ikke noget mere romantisk end at kigge på stjerner ude på dækket med sin elskede.
Håndlavet i Montecristi
Dag 5
Håndlavet i Montecristi
Vi krydser Ækvator tidligt om morgenen. Ombord kan man være med til en traditionel ceremoni, hvor vi beder om Kong Neptuns velsignelse. Hvis vi er heldige, vil han måske endda vise sig, før vi når vores første opholdssted i Ecuador.
Dagens hovedtur er til håndværksbyen Montecristi, der ligger inde i landet, otte kilometer fra havnebyen Manta, der gør sig i tunfiskeri. Byen blev grundlagt i det 16. århundrede af manteños, der flygtede fra de hyppige piratplyndringer langs kysten. De traditionelle panamahatte stammer trods navnet egentlig fra Montecristi i Ecuador. Den misvisende betegnelse kommer af, at USAs præsident Roosevelt bar en af disse hatte på et besøg ved Panamakanalen i 1904 og dermed gjorde dem populære over hele verden. Mange butikker i byen sælger den ægte vare i alle størrelser og nuancer, dygtigt håndvævet fra bladene af jipijapa-træet af lokale håndværkere.
Ud over at gå på hattejagt kan man besøge boderne på den smukke plads, beundre kirkens arkitektur eller se på den mangfoldige gadekunst. Et fremtrædende murmaleri på pladsen viser general Eloy Alfaro, der to gange har været den ecuadorianske præsident, og som blev født i Montecristi. Måske er der også tid til at gå op til toppen af den største bakke, hvor der er et museum og et storslået mausoleum til ære for Alfaro, der var kendt som Viejo Luchador eller “Den gamle kriger”.
Ecuadors andet Galápagos
Dag 6
Ecuadors andet Galápagos
Isla de la Plata er en del af Parque National Machalilla, Ecuadors eneste kystnære nationalpark. Øen ligger ret langt ud for kysten, og her er der tendens til store bølger, der kan gøre landgange til lidt af en udfordring. Dens navn som "Øen af sølv" menes at stamme fra legenden om, at den engelske sømand Francis Drake begravede en stor sølvskat her. Eller måske er det fordi, at alle fugleekskrementerne, kaldt guano, reflekteret i solskinnet gav øen et skinnende, sølvfarvet udseende set fra fastlandet. Og der er aldrig blevet fundet nogen skat på øen, som kun måler lidt under 6 kvadratkilometer.
Hvad øen mangler i størrelse eller sølv, kompenserer den så mere end rigeligt for med et stort dyreliv, der kan konkurrere med Galápagos-øerne Hvis vi kan gå i land her, vil de ivrige fugleobservatører blandt jer nyde at gå rundt på øen med kikkerten klar til at få øje på nogle af de 32 fuglearter, der findes her, som f.eks. de berømte blåbenede suler, redebyggende albatrosser, pelikaner, havsuler og fregatfugle. Vandene omkring øen er lige så mangfoldige, og du kan være heldig at se både hvaler, djævlerokker, grønne skildpadder og delfiner.
Her gror det grønne guld
Dag 7
Her gror det grønne guld
Machalas vigtigste årsag til sin berømmelse er Puerto Bolivar, en vigtig ecuadoriansk havn til eksport af kaffe, kakao, rejer og en stor mængde bananer, som lokalbefolkningen kalder oro verde – “det grønne guld”. Som en del af de valgfri udflugter kan du besøge en lokal bananplantage, og du kan også prøve at få øje på kolibrier, parakitter og brøleaber i Buenaventura-naturreservatet mod syd. Den nærliggende skov Puyango Petrified er en af de største samlinger af fossile træer i verden, og de menes at være omkring 100 millioner år gamle, lige så gamle som Andesbjergene selv.
I Puerto Bolivar kan du nyde frisk fisk og skaldyr på en af havnens mange restauranter og nyde udsigten til de naturlige mangrovesumpe på Isla Jambeli overfor. Machala selv har al den charme, man forventer af en lille kystby, herunder den venlige lokalbefolkning, charmerende pladser og usædvanlige monumenter dedikeret til såkaldt sort-fish og bananeros. Restauranterne udvikler sig og er begyndt at dykke ned i det hippe, moderne køkken, som Ecuador og Peru i stigende grad er kendt for.
På egen hånd
Dag 8
På egen hånd
Nyd endnu en dag med at slappe af på skibet. Udnyt skibets mange faciliteter eller deltag i foredrag feks om Perus kultur og historie som forberedelse til kommende oplevelser. Tag solbad på dækket, nyd at sidde i et udendørs boblebad eller slap af i en tilstand af zen i en guidet meditationslektion. Hvis varmen endnu ikke har åbnet porerne, vil en tur i saunaen gøre det. Bagefter kan man indendørs deltage i en kunstworkshop eller opsummere rejsen indtil nu sammen med de medrejsende i skibets Explorer Lounge og Bar.
Gamle kongeriger
Dag 9
Gamle kongeriger
På grund af vinden og bølgerne fra Stillehavet kan Salaverry være en vanskelig havn at få adgang til. Hvis alt går efter planen, er det dog et godt transitpunkt til at udforske Trujillo, der er Perus tredjestørste by, samt en række arkæologiske steder spredt ud over hele den omkringliggende region.
Trujillo ligger i en oase af en frugtbar dal overrislet af floden Moche. Byen kan prale af en farverig barok katedral fra det 17. århundrede, 10 kirker fra kolonitiden og mange nyklassicistiske palæer, for ikke at nævne et af de længste mosaikmalerier i verden på det lokale universitet. Det er dog mere end sandsynligt, at dit fokus vil være andre steder og på ting, der ikke er så moderne.
Byen Chan Chan blev skabt af Chimú-imperiet, som dukkede op i regionen omkring år 900. De store ruiner i det 20 kvadratkilometer store kompleks inkluderer Tschudi-tempelcitadellet og Huaca Esmeralda. På den anden side af Trujillo finder du de mochikanske pyramider til ære for solen og månen, som kan dateres til et par hundrede år før Chan Chan. Især Huaca del Sol er kontinentets største struktur af soltørrede mursten, mens Huaca del Luna er mere detaljeret, og mange af stedets pastelfarvede fresker er stadig synlige.
På vej til Den hellige Dal
Dag 10
På vej til Den hellige Dal
Omkring middag ankommer vi til Callao, og så er det tid til at sige farvel til kaptajnen og besætningen. Du får udleveret en madpakke til turen til lufthavnen i Lima og flyrejsen til Cusco. Når vi ankommer til Inkarigets gamle hovedstad 3.400 meter over havets overflade, tager vi hen til Tambo del Inka Resort i Den hellige Dal for at spise middag og overnatte.
Inkarigets forsvundne by
Dag 11
Inkarigets forsvundne by
Efter morgenmaden på resortet vil du få noget af en uforglemmelig dag. Vi starter i Ollantaytambo, som engang var den kongelige bopæl for kejser Pachacuti, der erobrede regionen og byggede byen, der har samme navn som den formidable stenfæstning bygget på en stor klippeside over stedet. Denne enorme struktur er konstrueret af rosenfarvet granit og var engang et blomstrende kompleks af bade, templer og militære kaserner, og befæstningen var dalenes hovedforsvar mod det rivaliserende Antis-folkeslag. Det var også stedet for inkaernes største sejr over spanierne under erobringskrigene.
Vi tager derefter hen til den nærliggende togstation for at gå ombord på det luksuriøse Hiram Bingham-tog til Machu Picchu. Her kan du få en smagfuld brunch, mens du nyder udsigten på vej til det berømte sted.
Endelig ankommer vi vil det fantastiske Machu Picchu. Byen blev bygget omkring 1450 og blev forladt på tidspunktet for den spanske erobring, og de tykke vinstokke og træer afskærmede stedet mod omverdenen i århundreder. Siden hen blev inkaernes forsvundne by “fundet” af en amerikansk arkæolog i 1911 og er efterhånden blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden.
Du kan udforske byens ruiner og forestille dig, hvordan livet må have været, da den var beboet af præster, håndværkere og tjenere. Udgravninger på stedet har afsløret skeletter, artefakter og uldtøj, og du kan beundre den berømte præcision i inkaernes murværk, der vises frem her. Da inkaerne dog ikke efterlod nogen skriftlige optegnelser om byens skabelse eller fald, forbliver Machu Picchu stadig et af de mest arkæologisk mystiske steder i verden.
Efter at have tilbragt en begivenhedsrig dag på de to steder, tager vi tilbage til Tambo del Inka Resort med tog, hvor vi får os endnu en afslappende aften og overnatning.
Inkarigets centrum
Dag 12
Inkarigets centrum
Efter morgenmaden kører vi tilbage til Cusco for at besøge Sacsayhuamán-fæstningen. Fæstningen ligger strategisk på en bakke med udsigt over Cusco og er bygget uden mørtel lige som mange andre af Inkarigets byggerier. Selv om de enorme sten vejer op til 200 tons, passer de så tæt sammen, at ikke engang et tyndt græsstrå kan sættes ind imellem dem. Det er et bevis på inkaernes sofistikerede byggeteknikker og arkitektoniske færdigheder.
Derefter fortsætter vi til den fantastiske, barokke Catedral Basílica de la Virgen de la Asunción, der er bygget af spaniere i midten af 1500-tallet på fundamentet af et inkapalads. Mange af stenene, der blev brugt til at bygge den, blev plyndret fra den nærliggende Sacsayhuamán-fæstning. Derefter fortsætter vi til Koricancha, hvor man kan beundre det fantastiske dominikanerkloster Santo Domingo, der blev bygget på fundamentet af Soltemplet, der var Inkarigets vigtigste tempel. Den kurvede, mørtelfri mur ved kirkens vestlige ende betragtes som et af de fornemmeste eksisterende eksempler på inkaernes bygningsværker.
Vi spiser frokost på en restaurant, inden vi kører til lufthavnen og flyver til Lima. I Lima mødes vi af en lokal guide og tager til hotellet. Efter check-in kan man nyde aftenen i Perus hovedstad på egen hånd. Vi anbefaler at tage hen til det trendy kvarter Barranco med barer og restauranter eller se de oplyste ruiner af de ceremonielle lerpyramider Huaca Pucllana og Huaca Huallamarca.
Kongernes by
Dag 13
Kongernes by
Desværre er dette den sidste dag på din ekspedition, og den slutter officielt efter morgenmaden på hotellet, når du siger farvel til de andre opdagelsesrejsende. Nu da du allerede er her, anbefaler vi, at du forlænger din ferie i et par dage, så du kan tilbringe mere tid i den peruanske hovedstad, der var kendt som La Ciudad de los Reyes, eller “Kongernes by”.
Det historiske centrum, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, er fuld af arkitektur fra kolonitiden, som f.eks. Plaza Mayor og San Francisco-klosteret. På den anden side ligger lerruinerne af de ceremonielle pyramider Huaca Pucllana og Huaca Huallamarca som påmindelser om en længe mistet inkacivilisation. Hvis du vil se mere præcolumbiansk arkæologi, findes der mindst fire forskellige museer at vælge imellem. Kunstelskerne blandt jer vil også nyde det lyse og boheme-agtige Barranco-kvarter, hvor man kan finde både vægmalerier, kreative caféer og to af Limas moderne kunstmuseer.
Men den ultimative oplevelse i Lima må dog være maden. Køkkenet fra hovedstaden har løftet standarden over hele kloden, og der er ikke mangel på internationalt anerkendte og prisvindende restauranter, hvor du kan glæde dig over maden. En af de klassiske, gastronomiske højdepunkter i Peru er ceviche, som er frisk fisk marineret i stærk limejuice og andre krydderier. Denne klassiske ret kan nydes mange steder rundt omkring i byen, lige fra de fine spisesteder i Miraflores til de mere simple cevicherías ved fiskehavnen i Chorrillos.
Inkluderet
Ekspeditionskrydstogt
- Ekspeditionskrydstogt med kahyt i kategori efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (skibets øl og vin, sodavand og mineralvand) på restaurant Aune.
- À la carte-restauranten Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- Te og kaffe ombord
- Internetadgang ombord. Vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse. Der er ikke mulighed for at streame.
- Genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
- Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og deltager i aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Ekspeditionsteamets eksperter holder dybdegående foredrag om en lang række emner
- Benyt skibets videnskabscenter, der har et omfattende bibliotek og avancerede biologiske og geologiske mikroskoper
- Borgervidenskabsprogram med mulighed for at hjælpe med faktisk videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver de bedste tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyr
- Brug af skibets boblebade, infinity-pool, sauna med panoramaudsigt, udendørs og indendørs motionscenter og udendørs løbebane
- Uformelle sammenkomster med besætningen – f.eks. daglige opsummeringer og forberedelser til næste dag
Aktiviteter ved landgang
- Guidede landgange med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke er inkluderet i rejsens pris.
- Ekspeditionsfotografer hjælper med kameraindstillinger før landgange
Landprogram i Peru/Machu Picchu efter ekspeditionskrydstogtet
- To overnatninger på Tambo del Inka Resort med halvpension
- Én overnatning og morgenmad i Lima.
- Treretters frokost på dagene 12 og 13 samt madpakke på dag 11
- Returrejse med fly på økonomiklasse Lima - Cusco - Lima
- Al transport og togture som beskrevet inklusive engelsktalende guide
- Entréer i henhold til programmet
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Tilkøbsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Behandlinger i skibets wellness- og spa-område