Krydstogtet
Krydstogt til Svalbard – Svalbard rundt I isbjørnenes rige
Tag med os, når vi forsøger at finde en vej gennem Arktis' evigt skiftende havis og vover os nord for den 80. breddegrad for at udforske iskanten og sejle rundt om Spitsbergen.
Under midnatssolens varme stråler kan man opleve store gletsjere, uberørte fjorde og arktiske dyr – blandt andre hvaler, rensdyr og måske endda isbjørne.
Oplev Longyearbyen, der er verdens nordligste by, og spejd efter vilde dyr i den imponerende Nordvest-Spitsbergen Nasjonalpark.
Nyd to dage i Svalbards hovedstad, Longyearbyen, inden ombordstigningen på krydstogtskibet og oplev byens fascinerende kulturarv på en elcykeltur.
Vi krydser breddegraden 80° Nord
På dette storslåede krydstogt vil vi forsøge at finde en vej gennem havisen og vove os nord for den 80. breddegrad og udforske iskanten. Hvis isforholdene tillader det, er vores mål at fuldføre en sejlads rundt om øen Spitsbergen og opleve det fantastiske arktiske dyreliv og de betagende landskaber.
Isbjørnenes rige
På oplevelsesrejsen kommer vi til Longyearbyen, Nordvest-Spitsbergen Nasjonalpark, de imponerende Hornsund-fjelde og den smukke Bellsund. Vi vover os ind i isbjørnenes rige og oplever de smukke landskaber, mens vi spejder efter de sky rovdyr og andre arktiske dyr som polarræve og Svalbard-rensdyr.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Udforsk kosmopolitiske Oslo
Dag 1
Udforsk kosmopolitiske Oslo
Nyd Oslo inden vi flyver til Svalbard
Ekspeditionen begynder i Oslo, der er Norges smukt beliggende hovedstad. Hvis der er tid til det, kan man udforske centrum på egen hånd.
Med dens rige historie og moderne kunstscene er Oslo en fascinerende by. Her findes museer, gallerier og betagende arkitektur – blandt andet det smukke operahus og det nye Munch-museum.
Gå en tur i skulpturparken Ekebergparken, besøg Akershus-fæstningen eller slap af i en flydende sauna. Udforsk det moderne Sørenga og nyd strandlivet midt i byen eller prøv det nye nordiske køkken, inden vi overnatter på lufthavnshotellet.
Velkommen til Longyearbyen
Dagene 2-4
Velkommen til Longyearbyen
Oplev byen på toppen af verden
Efter flyrejsen fra Oslo begynder den eventyrlige rejse med to overnatninger i verdens nordligste by. Longyearbyen er et enestående sted på kanten af den arktiske vildmark – en farverig grænseby, hvor der er flere snescootere end mennesker.
Tilbring de næste to og en halv dage med at udforske Longyearbyen og omegnen. Byen er perfekt til at komme rundt til fods – og på hovedgaden kan man være heldig at se Svalbard-rensdyr slentre forbi. Men bare rolig, selv om de lever vildt, er de nysgerrige og tamme.
For at komme længere omkring tager de lokale guider os med på en tur på elcykler rundt i området og fortæller om den historiske baggrund for byen på toppen af verden.
Vi starter ved ekspeditionscentret og kører ud af byen ad en grusvej til Hotellneset, hvor der er en sø, og hvor man kan se resterne af områdets tidligere minedrift. Her blev Svalbards første hotel bygget af Hurtigrutens grundlægger, Richard With, før nutidens moderne by blev bygget.
Derefter kører vi tilbage til Longyearbyen ad Burmavejen, der var et vigtigt forbindelsesled for kul, der skulle skibes ud fra havnen. Nyd den gode udsigt undervejs. På vejen kan man blandt andet se en gammel svævebane, den historiske Svalbard Kirke og resterne af den oprindelige Longyearbyen, der blev bombet under Anden Verdenskrig.
Vi fortsætter langs de stejle klipper ved foden af Platåfjellet, forbi kirkegården og den ikoniske bygning Huset, der har fungeret som alt fra biograf til bar, skole og kirke. Derefter kommer vi forbi kulminehytterne, hvor minearbejdere tidligere boede, og nyder en afslappet frokost, inden vi slutter turen og vender tilbage til hotellet.
På fjerdedagen kan man tilbringe formiddagen på egen hånd og se det sidste af Longyearbyen, inden vi om eftermiddagen går ombord på skibet og begynder krydstogtet.
Fredelige Ny-Ålesund
Dag 5
Fredelige Ny-Ålesund
Oplev videnskaben, roen og storslåede landskaber
Vi udforsker rolige Ny-Ålesund og de omkringliggende fjorde som for eksempel Krossfjorden og Kongsfjorden. Slap af og nyd en dag uden forstyrrelser. Den nærliggende geodætiske station, der tilhører Norges forvaltningsorgan inden for blandt andet kort og geodata, Statens kartverk, kræver, at vi slukker for internet og Bluetooth.
Ny-Ålesund, der er en af de nordligste bosættelser og en tidligere mineby, var startpunktet for Roald Amundsens ekspeditioner nordpå med luftskibet "Norge". Nu er det knudepunkt for global videnskab og klimaforskning, og man kan stadig se resterne af byens historie.
Vi er omgivet af forrevet gletsjerlandskab, mens vi udforsker fjordene omkring Ny-Ålesund. Vær klar til eventyrlige oplevelser! Vi udnytter enhver lejlighed til at søsætte skibets små ekspeditionsbåde for at komme i land og vandre eller sejle forbi de majestætiske gletsjere.
Ekspeditionsdage
Dag 6-7
Ekspeditionsdage
Oplev uberørt, arktisk vildmark
De næste tre dage udforsker vi Nordvest-Spitsbergen Nasjonalparks skønne natur og forrevne tundra. I vildmarken af stejle fjelde, nøgne gletsjere og smukke øer ud for kysten spejder vi efter arktiske dyr som hvaler, sæler, hvalrosser og rensdyr. Hvis vi er virkelig heldige, ser vi endda den sky isbjørn fra skibets observationsdæk. I den betagende Kongsfjord ser vi måske imponerende gletsjere kælve i havet.
Vær klar til eventyrlige oplevelser. Vi udnytter enhver lejlighed til at søsætte skibets kajakker eller bruge vores små ekspeditionsbåde og gå i land for at vandre eller deltage i en strandoprydning.
Forsøg på at nå iskanten
Dag 8
Forsøg på at nå iskanten
Oplev muligheden for at sejle til kanten af polarisen
Hvis forholdene tillader det, sejler vi nordpå og krydser den 80. breddegrad for at udforske den evigt foranderlige iskant. Overgangen mellem iskappen og havet er en magisk og dog foranderlig zone, hvor vandet er fyldt med isflager og drivende pakis. Fra skibet er der gode muligheder for at spotte dyreliv som for eksempel sæler og hvalrosser, der slænger sig fotogent på den glitrende is. Hvis forholdene er til det, søsætter vi ekspeditionsbådene og nyder en uforglemmelig oplevelse helt tæt på den drivende is.
Iskanten er dog ikke en fast grænse, for den bevæger sig alt efter sæson og vejrforhold, og derfor vil besøget være et forsøg og ikke garanteret. Fra maj til august, og i takt med at sommeren skrider frem, trækker iskanten sig tættere på Nordpolen, og den bliver sværere for os at nå. Skulle det være tilfældet, udforsker vi i stedet de lige så imponerende fjorde, mægtige gletsjere og betagende landskaber langs Svalbards kyst. Fra slutningen af juli og et stykke ind i august kommer de vilde blomster frem og dækker landskabet med en eksplosion af skønhed og farver.
Det østlige Spitsbergen
Dagene 9-10
Det østlige Spitsbergen
Vi spejder efter isbjørne, havfugle og hvalrosser
Vær klar til lidt af hvert på dette tidspunkt af rejsen, for den fortsætter med at være virkelig eventyrlig. Hvis havisen tillader det, sejler vi til det østlige Spitsbergens frosne havmiljø.
Vi håber meget, at vi får den sky isbjørn at se i løbet af de næste to dage. Vi spejder også efter hvalrosser og kolonier af polarlomvier og andre havfugle i Hinlopen-strædet. Vi tager måske sydpå til Freemansundet og Kap Lee eller tager skibets små ekspeditionsbåde til Edgeøya eller Barentsøya.
I ægte ekspeditionsstil ved vi på grund af forholdene først på selve dagen, hvor vi tager hen. Slip den indre opdagelsesrejsende løs på spændende landgange, vandreture og kajakture.
Og hvis isen ikke tillader os at passere gennem Hinlopen-strædet, får vi lige så mange eventyrlige oplevelser, når vi dykker dybere ned i det vestlige Svalbards vidundere. Vi tager en fleksibel rute gennem dybe fjorde og kælvende gletsjere for at finde fascinerende arktisk dyreliv.
Hornsund og Bellsund
Dagene 11-12
Hornsund og Bellsund
Majestætiske gletsjere, fugle og pionerhistorie
Ekspeditionskrydstogtet fortsætter sydpå til Hornsund, der er en af Svalbards smukkeste fjorde. Rig, farverig vegetation giver plads til høje fjelde langs den maleriske vandvej. Gå ud på dækket for at spejde efter sæler og hvaler, Hornsundtinden og gletsjere, der kælver i havet.
Herefter tager vi til Bellsunds snedækkede fjelde, hvis klipper er hjemsted for store kolonier af alke, lomvier og mallemukker samt polarræve og Svalbard-rensdyr nedenfor. Spejd efter de tidlige minebosættelser og hør om Wanny Woldstad, der var den første kvindelige fanger.
Dagens aktiviteter afhænger af Hornsunds og Bellsunds evigt skiftende vejrforhold. Ekspeditionsteamet finder de bedste muligheder for at udforske.
Tilbage til Longyearbyen
Dag 13
Tilbage til Longyearbyen
Sidste dag på toppen af verden
Vores arktiske rejse slutter i Longyearbyen. Vi bliver kørt til lufthavnen inden flyrejsen til Oslo. Man ved meget mere om arktisk dyreliv, historie, polaris og klimaforandringer end ved rejsens begyndelse – og har minder om utrolige oplevelser.
Hvis man har lyst til mere, kan man tilbringe mere tid i Arktis og tilmelde sig vores oplevelsesdag(e) efter sejladsen.
Inkluderet
Flyrejser
- Flyrejse på økonomiklasse mellem Oslo og Longyearbyen
Transport
- Al transport og alle udflugter i Longyearbyen
Hotel
- En overnatning og morgenmad i Oslo inden ekspeditionskrydstogtet
- To overnatninger med aftensmad og morgenmad i Longyearbyen før ekspeditionskrydstogtet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad hver dag
- Vin, øl og spiritus er tilgængeligt til måltider og døgnet rundt, i det omfang det er tilladt ifølge lokal lovgivning og ekskl. premium-drikkevarer
- Kaffe, te og sodavand hele dagen
- Gourmetmåltider i Restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter (kun M/S Fram)
- En drikkeflaske er inkluderet til at genopfylde ombord og tage med hjem
- En polarekspeditionsjakke, en rygsæk eller et andet stykke HX-udstyr
- Professionelle billeder fra turen taget af vores fotograf ombord
- Internetadgang er inkluderet. Bemærk, at der ikke er mulighed for at streame
- Brug af sauna, boblebade, fitnesscenter, lounges og meget mere
- Drikkepenge er inkluderet. Fantastisk service er standard hos HX, men hvis man vil anerkende det med lidt ekstra, bliver vi selvfølgelig altid glade for det.
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld adgang til skibets videnskabscenter
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyreliv
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Eskorteret landgang med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejr- og isforhold
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Sørg for, at du opfylder alle krav til indrejse og ombordstigning
- Afhængigt af dine flyrejsetider kan en ekstra overnatning være nødvendig (ikke inkluderet i rejsens pris)
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Ekstra overnatning(er) hvis nødvendigt på grund af internationale flyrejsetider
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsaktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Tilbud
Eksklusive besparelser og særlige tilbud.
* Visse tilbud kan ikke kombineres. Du kan anvende op til to tilbud, medmindre andet er angivet
Solotilbud: Vil du rejse alene?
Med vores solotilbud betaler du ikke ekstra for din kahyt, hvis du rejser på egen hånd. Dette tilbud gælder udvalgte rejser og afgange.
Læs mere
tilbud
40 dage tilbage benyt dig af vores garanti for den bedste pris
Op til 25 % rabat på All-Inclusive-ekspeditioner
Med HX er der garanti for laveste pris. Bestil nå, mens der endnu er ledige kahytter.
Læs mere
tilbud
98 dage tilbage benyt dig af vores garanti for den bedste pris
Sæt sejl med stil med vores tidsbegrænsede tilbud på suiter
Spar 5 %, hvis du bestiller en suite før 23. december 2024.
Læs mere
tilbud
1 dage tilbage benyt dig af vores garanti for den bedste pris