Krydstogtet
Udforsk fire latinamerikanske lande fra Chile til Panama, oplev gamle pyramider, smukke nationalparker og smag lækker, lokal mad.
Udforsk fire latinamerikanske lande fra Chile til Panama, oplev gamle pyramider, smukke nationalparker og smag lækker, lokal mad.
16-dages ekspeditionskrydstogt fra Valparaíso til Colón med Atacama-ørkenen og Ecuadors og Colombias tropeskove
Gamle steder og livlige byer
Fra UNESCO-listede Valparaíso sejler vi til smukke La Serena og Iquiques og Aricas solbeskinnede seværdigheder. Fra Paracas kan man besøge Islas Ballestas biodiversitet og nyde en guidet tur i det historiske Lima og opleve ruinerne efter gamle kongeriger i Trujillo.
Igennem Panamakanalen
Vi nyder farverige Puerto Bolívar og udforsker hjemstedet for panamahatten i Montecristi. Når vi krydser Ækvator, oplever vi Bahía Solanos livlige afro-colombianske kultur, inden vi sejler gennem den berømte Panamakanal fra Stillehavet til Det caribiske Hav.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Valparaíso, en UNESCO-perle
Dag 1
Valparaíso, en UNESCO-perle
Vi begynder vores eventyrlige rejse i den livlige by på bjergsiderne
Ekspeditionsskibet M/S Fram venter på os i Valparaíso, der kaldes ”Stillehavets juvel.” Byen er bygget på stejle bjergsider med udsigt over havet, er på UNESCOs verdensarvsliste og et besøg værd.
Byen er fyldt med fascinerende indtryk og har en spændende labyrint af snoede gyder og kvarterer, farverige huse og mercados. der er spækket med lokale råvarer. Nyd det hele på en tur med kabelbanen op til Cerro Alegre og Concepción. Hvis man ønsker at udforske mere af Valparaíso inden sejladsen, kan man tilmelde sig et af Hurtigrutens tilkøbsprogrammer.
Når man har hentet sin ekspeditionsjakke og har mødt ekspeditionsteamet, er der tid til at komme på plads i kahytten og til at udforske skibet inden det første af mange lækre måltider ombord, mens vi stikker til søs.
Betagende La Serena
Dag 2
Betagende La Serena
Udforsk “kirkernes by” og Serena-stranden
Vi lægger til i Coquimbos havn og tager til Chiles næstældste by, La Serena.
La Serena er velsignet med smukke sandstrande langs Avenida del Mar og længere væk. Her er masser af klassisk arkitektur og cirka 30 omhyggeligt restaurerede stenkirker at opleve, og man kan besøge det arkæologiske museum for at beundre de prækoloniale kunstgenstande.
Gå en tur i byens velplejede, offentlige haver - f.eks. den japanskinspirerede Jardín del Corazón - eller tag på Recova-markedet med kunsthåndværk. På det diskrete stræde Patio Colonial nær Balmaceda ligger afslappede caféer og spisesteder. Udforsk Coquimbo inden ombordstigning.
Slap af til søs
Dag 3
Slap af til søs
Slap af og gør klar til en eventyrlig rejse
Nyd roen til søs, slap af og nyd synet af landskabet fra observationsdækket eller inde fra Explorer Lounge & Bar.
I løbet af rejsen holder ekspeditionsteamet foredrag i videnskabscentret og deler omfattende viden om regionen. Emnerne kan blandt andet omfatte perioder fra den præcolumbianske historie, geologien i de omkringliggende bjerge og øer, og lokalsamfundenes folklore. Men ikke alle foredrag holdes indendørs. Hvis skibet tiltrækker havfugle, der kommer for at flyve sammen med os, kan Ekspeditionsteamet muligvis hjælpe med at spotte og identificere dem ude på dækket.
Iquique og Atacama
Dag 4
Iquique og Atacama
Oplev historiske Humberstone, der er på UNESCOs verdensarvsliste
Krydstogtet fortsætter til travle Iquique, der er en flad by med promenader og palmetræer.
Vi besøger de forladte saltpeterminebyer Santa Laura og UNESCO-stedet Humberstone i den golde Atacama-ørken. Tilbage i Iquique udforsker vi den smarte by ved havet til fods eller sætter os på en café og kigger på mennesker.
Mens vi er der, kan man nyde en lækker kop kaffe eller en traditionel mango sour og en chumbeque, der er en populær sød egnsdelikatesse. Besøg La Esmeralda, der er en firemastet korvet af historisk betydning fra det 19. århundrede.
Solrige Arica
Dag 5
Solrige Arica
Lær Aricas historie at kende og smag nogle lokale retter
Arica har et konstant ørkenklima og er en af verdens tørreste byer. Det er usædvanligt for en by ved havet. Man forstår, hvorfor byen er populær hos solelskere og surfere.
På de livlige gader Calle 21 de Mayo og Bolognesi kan man smage lokale lækkerier og granske El Agro-markedet. Tag på en 15-minutters vandretur op til den bemærkelsesværdige El Morro-klippe med en fantastisk udsigt, eller besøg San Marcos-katedralen, der blev tegnet af Gustave Eiffel.
Man kan se mumier og lære noget om chinchorro-kulturen på det arkæologiske museum, strække benene på en vandretur på Playa Corazones eller udforske hulerne i Cuevas de Anzota.
Klar himmel, koldt klima
Dag 6
Klar himmel, koldt klima
Følg strømmen ... Humboldtstrømmen
Undervejs nordpå mod Peru, sejler vi gennem Humboldtstrømmen. Det kolde havklima her skaber forhold, der opretholder en utrolig mængde havliv - blandt andet store stimer af ansjoser, makreller og sardiner. Ekspeditionsteamet fortæller mere om Humboldtstrømmens vigtige rolle i forhold til havøkosystemet.
Der er masser af tid på egen hånd, mens vi tilbringer dagen til søs. Man kan slappe af i den opvarmede infinity-pool, løbe en tur på den udendørs løbebane og nyde den fantastiske udsigt og de behagelige briser på dækket.
Ballestas og Nazca
Dag 7
Ballestas og Nazca
Oplev ekstraordinært dyreliv og gamle mysterier
Blandt Perus mest bemærkelsesværdige seværdigheder er Nazca-linjerne og Islas Ballestas, der begge er tilgængelige fra Paracas.
Byen, der er kendt som El Chaco, har mange restauranter på hovedstranden, hvor man kan nyde traditionel jalea - stegte fisk og skaldyr med salsa criolla og yuca-rod. Lige ud for kysten ligger de dyrerige Islas Ballestas. På dagens bådtur kan man spejde efter humboldtpingviner, skildpadder, pelikaner, søløver, inkaterner og pukkelhvaler, mens vi sejler rundt om øerne.
Man kan desuden udforske La Reserva Nacional de Paracas med næsten overnaturlige, gule sandklitter og røde strande, eller flyve over de mystiske Nazca-linjer, der er ridset ned i den peruvianske kystørken - en oplevelse, der står på manges rejseønskeliste.
Gamle og moderne Lima
Dag 8
Gamle og moderne Lima
Dyk ned i Perus historiske hovedstad
Limas historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er en juvel af spansk arkitektur fra kolonitiden med alt fra kirker og klostre til elegante palæer. Går man længere tilbage i tiden, kan man lære mere om byens arv fra den førspanske tid ved ruinerne af pyramiden Huaca Pucllana.
Lima er kendt som Sydamerikas madhovedstad og har alt fra gourmetrestauranter til uundværlig streetfood. Vi anbefaler at smage Perus nationalret, ceviche, der er fisk marineret i limejuice, løg og chili.
Trujillo og Chan Chan
Dag 9
Trujillo og Chan Chan
Bliv imponeret over Trujillos gamle kongeriger
Salaverry er havneportalen til Perus tredjestørste by, Trujillo, og nogle fascinerende, arkæologiske steder. Farverige Trujillo har en barok katedral, kirker fra kolonitiden, nyklassicistiske palæer og et af verdens længste mosaikudsmykninger.
I nærheden kan man se de store, gamle ruiner fra Chimú-byen i Chan Chan, der som minimum går tilbage til år 900 efter vor tidsregning. På den anden side af Trujillo finder man de endnu ældre mochikanske pyramider til ære for solen og månen.
Tilbage på skibet er der en forestilling med traditionelle, peruvianske danse.
Videnskab og tid på egen hånd
Dag 10
Videnskab og tid på egen hånd
Nyd lidt afslapning, forskning - eller lidt af begge
Sejladsen langs Stillehavskysten fortsætter, når vi sætter kurs mod Ecuador. Mens vi sejler, kan man nyde landskabet fra dækket, læse en bog ved vinduet eller bare nyde skibets faciliteter.
På dette tidspunkt af rejsen er man blevet venner med nogle af de medrejsende og har fundet ud af, at man har mange fælles interesser og en lidenskab for naturen. Man kan sludre sammen i Explorer Lounge & Bar og måske minde hinanden om de bedste stunder fra ekspeditionskrydstogtet indtil nu.
Ekspeditionsteamet fortsætter naturligvis med at holde indsigtsfulde foredrag i videnskabscentret, og man kan dykke ned i bøgerne i skibets bibliotek, hvis man vil lære mere om et bestemt emne.
Overdådige Puerto López
Dag 11
Overdådige Puerto López
Oplev livet i en typisk fiskerlandsby på Stillehavskysten
Med sine lange sandstrande er Puerto López en lille by centreret omkring fiskeri. Den ligger i en buet bugt, og folk kommer her for at tage på hvalsafari og besøge den nærliggende nationalpark Parque Nacional Machalilla.
Tag en slentretur på gaden, der løber langs stranden, og gå på opdagelse i de afslappede restauranter og caféer. De er de perfekte steder til at læne sig tilbage og lade sig omslutte af den rolige stemning i dette fiskersamfund på Stillehavskysten.
Håndlavet i Montecristi
Dag 12
Håndlavet i Montecristi
Oplev stedet, hvor panamahattene stammer fra ... i Ecuador
Vi lægger vi til i havnen i Manta og sætter fødderne på sydamerikansk jord, når vi besøger byen Montecristi. Byen er kendt for kunsthåndværk, og her kan man købe en stilfuld, ægte panamahat, der med sikker hånd er vævet af bladene fra jipijapa-træet.
Gå en tur i den moderne by og tag et kig på den imponerende, hvide kirke eller nyd den farverige gadekunst og vægmalerierne. Vi vender tilbage til Manta og besøger det arkæologiske museum.
Slap af til søs
Dag 13
Slap af til søs
Ro på havet
Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at bede om Neptuns velsignelse. Vi gør netop det ved en traditionel - og lidt sjov - ceremoni, når vi krydser Ækvator tidligt om morgenen.
Dagens sejltur til Colombia kan være fyldt med eventyrlige oplevelser på skibet. Spejd efter vilde dyr fra dækket. Man kan ofte se hvaler i farvandet. Ekspeditionsteamet holder til i videnskabscentret.
I videnskabscentret kan man finde ud af mere om de borgervidenskabsprogrammer, Hurtigruten afvikler. Man kan slappe af og nyde et ophold i et boblebad eller i Explorer Lounge & Bar, mens verden passerer forbi. Slut dagen med at kigge stjerne fra dækket.
Afro-colombiansk kultur
Dag 14
Afro-colombiansk kultur
Musik, dans og gåture i regnskoven ved Bahía Solano
Vi begynder dagen i Bahí Solano med en gåtur i byen sammen med vores værter - medlemmer af det lokale afro-colombianske samfund.
Vi mødes af studerende med en traditionel sang og senere, med en unik afro-colombiansk musik- og danseforestilling. Indimellem fortæller de om byen og deres kultur.
Tag på vandretur gennem tropisk regnskov ved de botaniske haver. Ved dette 170 hektar store reservat kan man nyde en guidet gåtur og lære noget om stedets flora og fauna, samt om de vigtige bevaringsprojekter, der forsøger at beskytte det.
Igennem Panamakanalen
Dag 15
Igennem Panamakanalen
Vi sejler i et af verdens største bedrifter inden for ingeniørkunst
Tidligt om morgenen sejler vi ind i Panamakanalens komplekse netværk med kæmpe, ingeniørskabte sluser, der strækker sig 82 kilometer gennem naturlige og menneskeskabte vandveje. Hvis vejret tillader det, inviterer ekspeditionsteamet os ud på dækket og fortæller historien om det ambitiøse projekt.
Halvvejs gennem kanalen sejler vi ind i området med Gatúnsøen, der er omgivet af frodig regnskov - og en af verdens største kunstige søer. Spejd efter krokodiller, alligatorer, aber og endda dovendyr.
Efter cirka tolv timer kommer vi ud i Atlanterhavet - fra ét stort hav til et andet.
Landgang i Colón
Dag 16
Landgang i Colón
Byens kraftige lys midt i et frodigt regnskovslandskab
Ekspeditionskrydstogtet i Sydamerika slutter i Colón, der ligger ved indsejlingen til Panamakanalen på Atlanterhavskysten. Det er et travlt, kosmopolitisk centrum med varme kilder, masser af kunsthåndværk og vidunderlige restauranter.
Selv om krydstogtet er slut, kan man, hvis man er klar til flere eventyrlige oplevelser efter sejladsen, deltage i et tilkøbsprogram.
Uanset, hvad man vælger, ønsker vi god rejse videre og ser frem til at se dig igen på din næste eventyrrejse.
Inkluderet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* på Restaurant Aune
- À la carte-restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- Te og kaffe ombord
- Internetadgang ombord†
- Genanvendelig vandflaske
- Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Fuld brug af vores Videnskabscenter, bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
- Borgerforskningsprogram, hvor du kan hjælpe med igangværende videnskabelige undersøgelser
- Fotograferingstips og teknikker til at fange landskaber og dyreliv fra vores professionelle fotograf om bord
- Brug af skibets boblebade, sauna og indendørs motionscenter
- Uformelle sammenkomster med besætningen til daglige orienteringer
- Uformelle møder med besætningen til daglige briefinger
Aktiviteter ved landgang
- Eskorteret landgang med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejrforholdene
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Overhold alle krav ved tilmelding og ombordstigning
- Drikkepenge forventes ikke
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os