Krydstogtet
Afdæk de gamle vidundere, farverige byer og tropiske regnskove, mens vi følger de legendariske ruter fra Peru til Panama på eventyr til lands og til vands.
Afdæk de gamle vidundere, farverige byer og tropiske regnskove, mens vi følger de legendariske ruter fra Peru til Panama på eventyr til lands og til vands.
14-dages ekspedition fra Lima til Colón med Altiplano, Perus ørkener og Ecuadors og Colombias tropiske skove.
Altiplanos seværdigheder
Gå en tur rundt i Limas centrum, der er på UNESCOs verdensarvsliste, og besøg Sillustani-gravene fra præ-inkatiden, inden vi tager til den store Titicaca-sø, der er verdens største højtliggende sø. Derefter begynder vores uforglemmelige rejse langs Altiplano til mystiske Machu Picchu og smukke Cusco.
Vi sejler nordpå langs Stillehavskysten
Vi møder skibet i Lima og sejler op ad Stillehavskysten, oplever Trujillos gamle kongeriger, farverige Puerto Bolívar og surfstrandene i Manta undervejs. Vi oplever Bahía Solanos livlige afro-colombianske kultur, inden vi sejler gennem den legendariske Panamakanal.
Det skal du vide, før du rejser
Praktiske oplysninger, du har brug for at vide
Afrejse
Søger efter
Kahyt 1
Voksne
Ledige datoer
Rejser du alene? Se datoer og priser eksklusivt for solorejsende
Ingen ledige kahytter
Rejserute
Vi hjælper dig med at planlægge, hvor rejsen skal gå til, hvornår og hvor længe
Limas UNESCO-skatte
Dag 1
Limas UNESCO-skatte
Vores eventyrlige rejse begynder i Lima, “kongernes by”
Med sin spændende cocktail af kosmopolitisk, smart storby og gammel kulturarv er Lima det perfekte udgangspunkt for en eventyrlig rejse. Se farverige vægmalerier, travle caféer og moderne kunstmuseer i det lyse, bohème-agtige område Barranco.
Limas historiske centrum er på UNESCOs verdensarvsliste. Det er en perle af spansk arkitektur med kirker, klostre og elegante palæer fra kolonitiden. Man kan også se Limas kulturarv fra inkatiden i ruinerne fra de ceremonielle pyramider Huaca Pucllana og Huaca Huallamarca.
Lima er kendt som Sydamerikas madhovedstad og har alt fra gourmetrestauranter til uundværlig streetfood. Vi anbefaler Perus nationalret, ceviche, der er fisk marineret i limejuice, løg og chili.
Besøg Sillustani-gravene
Dag 2
Besøg Sillustani-gravene
Flyv til Juliaca og besøg Sillustani-gravene
Dagen begynder med en flyvetur til Juliaca. Ved ankomsten ser vi Sillustani-gravene fra præ-inkatiden, der omgives af Umayo-søen, hvor vi får en guidet tur.
Gravstederne - eller chullas - er tårnlignende strukturer, der blev bygget over jorden af det antikke colla-folk. Nogle af dem er op til 12 meter høje og store nok til at rumme hele familier. Nyd en picnic-frokost ved søbredden på det fredelige og mystiske sted.
Efter at have udforsket det arkæologiske vidunder fortsætter vi til hotellet i Puno på Titicaca-søens bred - vores hjem de næste to dage.
Titicaca-søens uru-folk
Dag 3
Titicaca-søens uru-folk
Oplev håndvævede øer i Sydamerikas største sø
Titicaca-søens rene skønhed imponerer. Vi besøger landsbyen Llachón, der har en spektakulær udsigt over søen. Vi nyder en guidet kajaktur på det fredelige, dybe blå vand. Der er også en guidet gåtur, inden vi besøger en lokal familie og spiser en typisk frokost.
Derefter tager vi på bådtur til uru-folket på deres flydende øer, der glitrer i solen. De forunderlige byer på havet er vævet af siv, der er høstet i søen.
Ved dagens slutning kan man slappe af på hotellet i Puno og reflektere over oplevelserne.
Altiplano-ruten
Dag 4
Altiplano-ruten
Vi krydser det imponerende område Altiplano
Nyd en uforglemmelig rejse over Andesbjergenes nordlige højslette Altiplano.
Altiplano er en af verdens største højsletter og ligger 3700 meter over havoverfladen. Den store slette strækker sig ind i Bolivia, Peru og Chile. I løbet af den eventyrlige dag kommer vi forbi imponerende landskaber og betages af de imponerende Andesbjerge.
Spejd efter de berømte pucará-tyrefigurer på hustagene, nyd en frokost ved Tinajanis gamle klippeformationer og se vilde lamaer og alpakaer ved passet Abra la Raya. Nyd også det arkæologiske kompleks Raqch'i fra det 15. århundrede.
Turen slutter med en behagelig overnatning i Cusco.
Mystiske Machu Picchu
Dag 5
Mystiske Machu Picchu
Udforsk Inkarigets forsvundne by
Vi kører til Ollantaytambo i Den hellige Dal. Herefter tager vi med det luksuriøse Hiram Bingham-tog til Machu Picchu og nyder en frokost, mens de bjergtagende andeslandskaber passerer forbi.
Machu Picchu anslås til at være blevet bygget omkring år 1450 og blev forladt under den spanske erobring. Stedet var skjult af jungle i århundreder og blev først genopdaget i 1911. Inkaerne efterlod dog ingen skriftlige optegnelser, så den fantastiske fæstning er omgivet af mystik. Gå ad stierne rundt om ruinerne, nyd inkaernes murværk, der er udført med præcision, og mød måske nogle af de venlige lamaer, der lever her.
Efter dagens eventyrlige oplevelser tager vi tilbage til Cusco for at slappe af og overnatte.
Majestætiske Cusco
Dag 6
Majestætiske Cusco
Udforsk Inkarigets centrum
Inden vi flyer til Lima, kan man nyde en guidet tur i Cusco og Sydamerikas arkæologiske hovedstad.
Se nogle af de fineste eksempler på inkaarkitektur - såsom Santo Domingo-kirken, der blev bygget på inkatemplet Koricancha, og Sacsayhuamán-fæstningen, der er et ceremonielt sted fra det 15. århundrede med panoramaudsigt over byen. Andre højdepunkter på turen inkluderer et stop ved hovedtorvet for at se den fantastiske spanske kolonikatedral.
Herefter kører vi til lufthavnen og flyver til Lima, hvor skibet venter på at begynde ekspeditionskrydstogtet.
Trujillo og Chan Chan
Dag 7
Trujillo og Chan Chan
Oplev Trujillos gamle kongeriger
Salaverry er havneportalen til Perus tredjestørste by og nogle fascinerende, arkæologiske steder. Farverige Trujillo har en barok katedral, kirker fra kolonitiden, nyklassicistiske palæer og et af verdens længste mosaikmalerier.
I nærheden kan man se de store, gamle ruiner fra Chimú-byen i Chan Chan, der som minimum går tilbage til år 900. På den anden side af Trujillo finder man de endnu ældre mochikanske pyramider til ære for solen og månen.
Tilbage på skibet er der en forestilling med traditionelle, peruvianske danse, man kan nyde.
Videnskab og tid på egen hånd
Dag 8
Videnskab og tid på egen hånd
Afslapning og forskning – eller begge dele
Sejladsen langs Stillehavskysten fortsætter, når vi sætter kurs mod Ecuador. Nyd landskabet fra dækket, læs en bog ved vinduet eller nyd blot skibets faciliteter.
Ekspeditionsteamet fortsætter deres foredrag i videnskabscentret og deler deres indsigt om emner som oprindelige samfund og kulturer, lokal geologi og præcolumbiansk historie.
Tilbage på dækket hjælper de med at identificere de havfuglearter, der ynder at følge skibet. Vores egen fotograf står også klar med gode råd om fotografering af flyvende fugle - og andre af ekspeditionens højdepunkter.
Håndlavet i Montecristi
Dag 10
Håndlavet i Montecristi
Oplev stedet, hvor panamahattene stammer fra ... i Ecuador
Vi lægger til i havnen i Manta og besøger byen Montecristi. Byen er kendt for kunsthåndværk, og her kan man købe en stilfuld, ægte panamahat, der med sikker hånd er vævet af bladene fra jipijapa-træet.
Gå en tur rundt i den smarte by og tag et kig på den imponerende, hvide kirke eller nyd den farverige gadekunst og vægmalerierne. Vi vender tilbage til Manta og besøger det arkæologiske museum.
Overdådige Puerto López
Dag 9
Overdådige Puerto López
Oplev livet i en typisk fiskerlandsby på Stillehavskysten
Med sine lange sandstrande er Puerto López en lille by centreret omkring fiskeri. Den ligger i en buet bugt, og folk kommer her for at tage på hvalsafari og besøge den nærliggende nationalpark Parque Nacional Machalilla.
Tag en slentretur på gaden, der løber langs stranden, og gå på opdagelse i de afslappede restauranter og caféer. De er de perfekte steder til at læne sig tilbage og lade sig omslutte af den rolige stemning i dette fiskersamfund på Stillehavskysten.
Slap af til søs
Dag 11
Slap af til søs
Ro på havet
Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at bede om Neptuns velsignelse. Vi vil gøre netop det ved en traditionel - og lidt sjov - ceremoni, når vi krydser Ækvator tidligt om morgenen.
Dagens sejltur til Colombia kan være fyldt med eventyrlige oplevelser på skibet. Spejd efter vilde dyr fra dækket. Man kan ofte se hvaler i disse farvande. Ekspeditionsteamet holder til i videnskabscentret.
I videnskabscentret kan man finde ud af mere om de borgervidenskabsprogrammer, Hurtigruten afvikler. Man kan slappe af og nyde rejsen i et boblebad eller i Explorer Lounge & Bar og se verden passere forbi. Slut dagen med stjernekiggeri fra dækket.
Afro-colombiansk kultur
Dag 12
Afro-colombiansk kultur
Musik, dans og gåture i regnskoven ved Bahía Solano
Vi begynder dagen i Bahí Solano med en gåtur i byen sammen med vores værter - medlemmer af det lokale afro-colombianske samfund.
Vi mødes af studerende med en traditionel sang og senere, med en unik afro-colombiansk musik- og danseforestilling. Indimellem fortæller de om byen og deres kultur.
Tag på vandretur gennem tropisk regnskov ved de botaniske haver. Ved dette 170 hektar store reservat kan man nyde en guidet gåtur og lære noget om stedets flora og fauna, samt om de vigtige bevaringsprojekter, der forsøger at beskytte det.
Igennem Panamakanalen
Dag 13
Igennem Panamakanalen
Vi sejler i et af verdens største bedrifter inden for ingeniørkunst
Tidligt om morgenen sejler vi ind i Panamakanalen komplekse netværk med kæmpe, ingeniørskabte sluser, der strækker sig 82 kilometer gennem naturlige og menneskeskabte vandveje. Hvis vejret tillader det, inviterer ekspeditionsteamet os ud på dækket og fortæller historien om det ambitiøse projekt.
Halvvejs gennem kanalen sejler vi ind i området med Gatúnsøen, der er en af verdens største kunstige søer og omgivet af frodig regnskov. Spejd efter krokodiller, alligatorer, aber og endda dovendyr.
Efter cirka tolv timer kommer vi ud i Stillehavet - fra ét stort hav til et andet.
Landgang i Colón
Dag 14
Landgang i Colón
Byens kraftige lys midt i et frodigt regnskovslandskab
Ekspeditionskrydstogtet i Sydamerika slutter i Colón, der ligger ved indsejlingen til Panamakanalen på Atlanterhavskysten. Det er et travlt, kosmopolitisk centrum med varme kilder, masser af kunsthåndværk og vidunderlige restauranter.
Selv om krydstogtet er slut, kan man, hvis man er klar til flere eventyrlige oplevelser efter sejladsen, deltage i et tilkøbsprogram.
Uanset, hvad man vælger, ønsker vi god rejse videre og ser frem til at se dig igen på din næste eventyrrejse.
Inkluderet
Ekspeditionskrydstogt
- Ophold i kahyt efter eget valg
- Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer* på Restaurant Aune
- À la carte-restaurant Lindstrøm er inkluderet for rejsende i suiter
- Te og kaffe ombord
- Internetadgang ombord†
- Genanvendelig vandflaske
- Engelsktalende ekspeditionsteam, der organiserer og leder aktiviteter ombord og på land
- Udvalg af inkluderede aktiviteter
Aktiviteter ombord
- Dybdegående foredrag og diskussioner, der holdes af ekspeditionsteamets eksperter
- Brug af skibets videnskabscenter, inklusive bibliotek og avanceret biologisk og geologisk udstyr
- Borgervidenskabsprogrammet giver rejsende mulighed for at hjælpe med igangværende videnskabelig forskning
- Professionelle fotografer ombord giver tips og tricks til at tage de bedste billeder af landskaber og dyr
- Daglig briefing med ekspeditionsteamet om planerne for den næste dag
Aktiviteter ved landgang
- Eskorteret landgang med skibets små ekspeditionsbåde
- Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
- Vind- og vandtæt ekspeditionsjakke
- Hjælp til fotografering fra skibets ekspeditionsfotografer
Bemærkninger
- Alle planlagte aktiviteter afhænger af vejrforholdene
- Udflugter og aktiviteter kan ændres
- Overhold alle krav ved indrejse og ombordstigning
- Drikkepenge forventes ikke.
- Landprogrammet i Peru foregår i store højder. Titicaca-søen ligger i cirka 3800 meters højde, og Cusco ligger i cirka 3550 meters højde og kræver en vis fysisk form. Rækkefølgen af seværdigheder kan variere.
Landprogram: Titicaca-søen og Machu Picchu/Peru (inden krydstogtet)
- En overnatning og morgenmad på hotel i Lima
- To overnatninger og halvpension på hotel i Puno og to overnatninger og halvpension på hotel i Cusco
- Picnic-frokost på dag 2 og 4, fastlagt frokost på dag 3, 5 og 6.
- Flyrejser på økonomiklasse fra Lima til Juliaca og fra Cusco til Lima
- Al transport, udflugter og togture som beskrevet - inklusive engelsktalende guider
- Adgangsbetaling som anført i programmet.
Ikke inkluderet
Internationale flyrejser
Rejseforsikring
Bagagehåndtering
Tilkøbsudflugter på land med vores lokale partnere
Aktiviteter i små grupper med skibets ekspeditionsteam
Udflugter og aktiviteter
Læs mere om, hvad du kan opleve, når du rejser med os