Fra det latinske ord fatum, skæbne, er “Fado” essensen af det portugisiske liv, der blev klassificeret som UNESCO-kulturarv i 2011. I løbet af 45 minutter lærer vi om den autentiske sangstil og den populære, portugisiske kulturs mest autentiske udtryk, der fremtvinger en følelse af ​​saudade (nostalgi), som vi vil føle, når vi tænker tilbage på vores besøg i fortryllende Portugal. Fado opstod i Lissabon i 1800-tallet og kom til udtryk i fritiden og ved selskabelige stunder. Fado opstod spontant, og fandt sted indendørs eller udendørs, i haver, til tyrefægtning, på ture, i gader og gyder, værtshuse og caféer. Internationaliseringen af ​​fado konsoliderede sig først i 1950’erne, særligt takket være Amália Rodrigues, der sprængte de kulturelle og sproglige barrierer. I årtier, og indtil sin død i 1999, var Amália Rodrigues en national og international stjerne. Bidragerne til Fado inkluderede flere generationer af guitarister og violinister, herunder Petrolino, Armandinho, Piscalarete, Salvador Freire, Artur Paredes, Raul Nery, Fontes Rocha, Jaime Santos og António Chainho samt den mest geniale af dem alle, Carlos Paredes, der betragtes som en af de bedste portugisiske komponister.