En del af
Hurtigruten Group

Oplev Buenos Aires: Gastronomi- og kulturudflugt (inden sejladsen)

Program inden sejladsen

Pris fra

1.220 kr.

Varighed
3
Sæson
Tilgængelig hele året
Min. antal
10 rejsende
Bestillingskode
BUEPRE25, BUEPRE26

Man kan fordybe sig i argentinsk kultur, mens man oplever hovedstadens gastronomi, kunst og arkitektur.
  • Forlæng ferien med Hurtigruten i Sydamerika

  • Nyd en overnatning i en populær by

  • Guidet bustur rundt i Buenos Aires

  • Prøv lækkert, lokalt bagværk


Dag 1: Ankomst i Buenos Aires

Oplevelsesdagene inden sejladsen begynder med en overnatning på et centralt beliggende hotel i Buenos Aires. Afhængigt af ankomsttidspunktet kan man bruge lidt tid på at udforske byen på egen hånd.

Dag 2: Bytur og gastronomisk oplevelse

Efter morgenmad er det tid til at opleve mere af livlige Buenos Aires på en guidet vandretur. Man kan udforske Puerto Madero med den ikoniske Puente de la Mujer, se landets politiske centrum på Plaza de Mayo og vandre ad de farverige brostensgader i San Telmo.

Om aftenen er der transport fra hotellet til en udsøgt middag. Vi dykker ned i det bedste af argentinsk gastronomi og kultur med en smagsmenu på ti retter, der får munden til at løbe i vand. Den velsmagende middag er en fejring af traditionelle specialiteter og er parret med tre omhyggeligt udvalgte vine fra Argentinas bedste områder.

Dag 3: Tur til Teatro Colón og Belle Epoque

I dag tager vi på en eksklusiv kulturel tur, hvor vi dykker ned i Buenos Aires' scenekunst. Med start fra hotellet tager vi til det kendte Teatro Colón. Denne arkitektoniske perle har været midtpunktet for opera og klassisk musik i Argentina siden åbningen i 1908. Vi får en guidet tur her, hvor vi kan svælge i det overdådige interiør og høre om teatrets rige historie.

Derefter tager vi på en Belle Epoque-vandretur rundt til de store palæer og den elegante arkitektur i La Recoleta, kendt som "Argentinas Paris". Derefter får vi serveret traditionelle empanadas på Plaza San Martín.

Resten af eftermiddagen er på egen hånd før endnu en overnatning, som er en del af ekspeditionskrydstogtet til Antarktis.

Praktiske oplysninger

Inkluderet

  • To overnatninger med morgenmad i Buenos Aires (den tredje overnatning i Buenos Aires er en del af ekspeditionskrydstogtet til Antarktis).

  • Transport som nævnt i rejseplanen

  • Vandreture i Buenos Aires

  • Guidet tur i Teatro Colón

  • Argentinsk middagsoplevelse

Ikke inkluderet

  • Måltider (medmindre det er nævnt i rejseplanen)

Bemærkninger og krav

  • Turen fås som oplevelsesdage inden sejladsen i kombination med ekspeditionskrydstogter, der begynder i Buenos Aires/Ushuaia.

  • Turen inkluderer strækninger til fods i ujævnt terræn og er ikke velegnet for personer med begrænset mobilitet.

  • Udflugter, der er inkluderet i programmet, afhænger af vejrforholdene.

  • Hvis det mindste antal deltagere ikke nås, forbeholder vi os ret til at aflyse turen op til seks uger inden afrejse.

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig