En del af
Hurtigruten Group

Sundhed og sikkerhed om bord

Sikkerheden for vores gæster, vores medarbejdere og de samfund, vi besøger, er vores højeste prioritet.  Derfor har vi indgået et samarbejde med førende eksperter inden for sundhed og sikkerhed om at designe og implementere protokoller/procedurer på tværs af vores ekspeditionsflåde.

On board the Hurtigruten ship, "safety first" applies as the most important. Credit: Oscar Farrera / Hurtigruten.

Højpatogen fugleinfluenza (HPAI)

Vores ekspeditionsledere og eksperter i planlægning af rejseplaner holder fortsat tæt øje med situationen omkring højpatogen fugleinfluenza (HPAI).

Vi samarbejder aktivt med myndigheder og videnskabelige miljøer over hele verden om at beskytte og forske i de alsidige økosystemer, vi besøger. Vi har desuden udvidede biosikkerhedsprocedurer på plads i områder, hvor der er registreret HPAI.

Hvis landgangssteder bliver lukket med kort varsel for at forhindre overførsel af HPAI mellem dyrekolonier, vil vores ekspeditionsteam have planlagt alternative landgangssteder eller aktiviteter. Vi sørger for at kommunikere væsentlige ændringer i rejseplanen til de rejsende så lang tid i forvejen som muligt.

Tager I forholdsregler for at beskytte dyrene på Galápagosøerne mod højpatogen fugleinfluenza (HPAI)?

Ja, vi samarbejder tæt med det bredere videnskabelige miljø over hele verden for at hjælpe med at beskytte og forske i de skrøbelige økosystemer, vi besøger. Vi ved, at vores team og vores rejsende sætter en ære i at følge vores bæredygtige tilgang, og særligt når det drejer sig om en utrolig og enestående del af verden som Galápagosøerne.  

Efter at tests i september 2023 bekræftede tilstedeværelsen af højpatogen fugleinfluenza (HPAI) blandt fuglekolonier på øgruppen, aktiverede nationalparken Galápagos sine biosikkerhedsprotokoller. Derfor er planerne for enkelte planlagte landgange blevet ændret for at beskytte det mangfoldige økosystem. Desuden giver vi instrukser på vores landgange, så vi er sikre på, at vi følger udvidede protokoller. 

Følger jeres ekspeditioner til Antarktis IAATO's protokoller vedrørende højpatogen fugleinfluenza (HPAI)?

Ja, vi overholder deres biosikkerhedsprotokoller strengt. Vi samarbejder aktivt med myndigheder og videnskabelige miljøer over hele verden om at beskytte og forske i de alsidige økosystemer, vi besøger. Vi ved, at væres gæster, team, og de lokalsamfund vi besøger, sætter pris på vores bæredygtige og videnskabelige tilgang – især når det drejer sig om udforskning af så unikke og isolerede dele af verden.

Som følge af nylige rapporter vedrørende den potentielle effekt af højpatogen fugleinfluenza (HPAI) i Sydamerika og de sydatlantiske og sydlige have har vi modtaget udvidede driftsprotokoller fra IAATO (International Association of Antarctica Tour Operators) for sæsonen 2024/2025. Som medlemmer af IAATO gælder disse protokoller for os og alle andre operatører i Antarktis. Ud over vores egne strenge, eksisterende protokoller omfatter disse opdaterede tiltag følgende:

  • Vask af friluftstøj før ankomst til Antarktis.

  • Desinficering af støvler før ankomst (hvis du medbringer dine egne).

  • Forbud mod at sidde, knæle eller ligge på jorden og mod at anbringe udstyr (inkl. trefødder) på jorden tæt ved dyr.

  • Krav om afstand på mindst fem meter til dyr.

  • Undersøgelse efter tegn på HPAI på alle landgangssteder før de rejsende går fra borde. Ved synlige eller indberettede tegn på virus vil vi ikke gå i land på det pågældende sted.

Bestemmelser vedr. fugleinfluenza i Antarktis

Vi har forpligtet os til at beskytte Antarktis mod patogener og ikke-hjemmehørende arter. Med bekræftelsen af tilstedeværelsen af fugleinfluenza i området for Antarktistraktaten vil alle medlemmer af IAATO (International Association of Antarctica Tour Operators) anvende udvidede biosikkerhedsprocedurer denne sæson. Sådan kan du hjælpe med at forhindre spredningen af fugleinfluenza:

Før du tager hjemmefra

Sørg for, at alt der måtte komme i kontakt med miljøet i Antarktis – herunder tøj og udstyr – er grundigt rengjort og desinficeret

Se yderligere vejledning i IAATO's "Don't Pack a Pest"

I Antarktis
  • Hold fem meters afstand til dyrelivet.

  • Undlad at sidde, knæle, krumme dig sammen eller ligge ned i områder med dyreliv.

  • Undlad at placere udstyr på jorden eller i sneen i områder med dyreliv.

Yderligere bemærkninger
  • Vores ekspeditionsteam vil finde egnede landgangssteder, før de rejsende går i land. Hvis der er tegn på tilstedeværelse af fugleinfluenza (HPAI), går vi ikke i land det pågældende sted. Data vil blive kommunikeret til det videnskabelige miljø, og vores team vil tilbyde alternative aktiviteter.

  • Camping tilbydes fortsat vores foretrukne steder, da disse er placeret i en vis afstand af dyrelivet.

Overvågning af HPAI

Vores ekspeditionsledere og eksperter i planlægning af rejseplaner holder fortsat tæt øje med situationen omkring HPAI. Vi samarbejder aktivt med myndigheder og videnskabelige miljøer over hele verden om at beskytte og forske i de alsidige økosystemer, vi besøger. Desuden anvender vi udvidede biosikkerhedsprocedurer, hvor HPAI er registreret.

Hvis landgangssteder bliver lukket med kort varsel for at forhindre overførsel af HPAI mellem dyrekolonier, vil vores ekspeditionsteam have planlagt alternative landgangssteder eller aktiviteter. Vi sørger for at kommunikere væsentlige ændringer i rejseplanen til de rejsende så lang tid i forvejen som muligt.

Livet ombord

Medicinsk service

Vores ekspeditionsskibe har et lille hospital om bord med det nødvendige udstyr og medicin til at håndtere mindre nødsituationer. Hvert skib har et engelsktalende medicinsk team med en læge og mindst en sygeplejerske, der døgnet rundt støttes af dedikerede eksperter på land.

I tilfælde af en alvorlig nødsituation vil det nærmeste hospital blive kontaktet. Lægekonsultationer og medicin vil blive opkrævet af den berørte passager. Alle gæster skal have en personlig rejse-/sundhedsforsikring.

Hvis du er afhængig af medicin, skal du huske at medbringe tilstrækkelige forsyninger til at klare uforudsete forsinkelser. Vi anbefaler også, at du opbevarer din medicin i håndbagagen, korrekt mærket og med klare brugsanvisninger. Hvis du er afhængig af livsvigtig medicin, bedes du informere skibets læge ved ankomsten.

Gæster med nedsat mobilitet og tilgængelighedsudfordringer og dem, der medbringer mobilitets- eller medicinsk udstyr om bord, kan finde vores tilgængelighedspolitik her.

Sygdom om bord kan føre til karantæne, og ordrer fra skibets læge og kaptajn skal følges.

Rengøring og hygiejne

Alle fællesarealer rengøres og desinficeres regelmæssigt hele dagen, og hånddesinfektionsmidler er tilgængelige overalt på skibet.

Mundbind

Rejsende kan blive bedt om at bære mundbind, hvis der er et betydeligt antal positive tilfælde af COVID-19 ombord.

Positive tilfælde og isolation

Vores lægefaglige personale vil muligvis udføre en antigentest for COVID-19, hvis rejsende eller besætningsmedlemmer udvikler symptomer på COVID-19. Hvis der bliver behov for det, har vi grundige procedurer på plads til forebyggelse og respons på smitteudbrud.

  • Rejsende, der testes positive for COVID-19 under et krydstogt, skal isolere sig i fem døgn fra tidspunktet for de første symptomer.

  • Rejsende, der testes positive for COVID-19, skal isolere sigi fem døgn fra datoen for deres første positive test.

  • Rejsende i isolation skal tage en antigentest på dag tre og fire. De må bryde isolationen på dag fire, hvis begge test er negative. Hvis en antigentest viser et positivt resultat, skal den rejsende forblive i isolation.

  • Rejsende må forlade isolationen på dag fem, hvis de har været feberfri i 24 timer uden brug af feberdæmpende medicin, og hvis andre symptomer er blevet mildere. Der er ingen krav om yderligere test.

  • Rejsende, der forlader skibet, inden de har afsluttet deres isolationsperiode, skal muligvis isolere sig i land i overensstemmelse med lokale regler og dække eventuelle dertil knyttede omkostninger. Isolationsperioden varierer fra land til land, hvilket betyder, at man kan blive nødt til at være i isolation i mere end fem dage i alt. Rejsende kan gå i land for egen regning eller blive ombord som beskrevet ovenfor.

  • Hvis en person ombord på et skib testes positiv for COVID-19 og/eller udvikler symptomer på COVID-19, kan lokale myndigheder kræve karantæne på mindst syv dage af alle personer på skibet enten ombord eller et andet sted. Hurtigruten HX Expeditions har ingen kontrol over sådanne krav og skal overholde ordrer, der kommer fra de lokale myndigheder.

Vores procedurer er baseret på lokale love, lægefaglige råd og risikovurderinger. Vi kan anvende lignende politikker og procedurer som ovenstående i forbindelse med andre smitsomme sygdomme eller lidelser.

Udforskning på land

Aktiviteter, landgange og udflugter følger alle krav fra lokale myndigheder og lokalsamfund, når vi udforsker på land, og vi justerer vores planer og procedurer efter behov.

Ansvarsfraskrivelse

Selv med politikker og procedurer for infektionskontrol er der nogle uundgåelige risici for gæster og ejendom i forbindelse med din rejse, herunder, men ikke begrænset til, om bord på skibet, i flyet, under rejsen til eller fra skibet, på hoteller, i terminaler og lufthavne eller under udflugter. Disse kan f.eks. omfatte sygdom forårsaget af eksponering for vira, bakterier eller patogener, herunder, men ikke begrænset til, influenza, norovirus, COVID-19 og forkølelse. Risikoen for en sådan eksponering er iboende i mange aktiviteter, hvor mennesker mødes, interagerer og deler fælles faciliteter, selv med infektionskontrolpolitikker og -procedurer på plads.

Hurtigruten HX Expeditions er ikke ansvarlig for krav, fordringer og/eller skader, der opstår som følge af eller i forbindelse med eksponering for coronavirus og/eller pådragelse af sygdom som følge af en sådan eksponering, herunder men ikke begrænset til COVID-19, af passagerer eller enhver anden person.

Før ombordstigning Oplysninger & COVID-19

Hurtigruten HX Expeditions kræver ikke længere, at rejsende kan bevise at være blevet vaccineret mod COVID-19 for at komme ombord på vores skibe. Vi kræver heller ikke test for COVID-19 før afsejling.

Vi evaluerer løbende vores sundheds- og sikkerhedsprocedurer og opdaterer oplysningerne på denne side. Det betyder, at procedurer – blandt andre vores protokoller for ombordstigning – kan blive ændret. Specifikke foranstaltninger kan variere fra rejse til rejse på grund af lokale forordninger, opdateringer af den seneste videnskabelige og lægefaglige rådgivning og forholdene på afrejsetidspunktet. Vejledninger fra lokale sundhedsmyndigheder og lovændringer kan også påvirke vores procedurer, og hvordan vi håndterer specifikke sager. Inden afrejsedatoen gør vi vores bedste for at informere om de seneste krav for ekspeditionen, hvis der foretages væsentlige ændringer inden sejladsen.

Krav til indrejse

Før du tager af sted på din rejse, bedes du gøre dig bekendt med vores krav før afrejse og de rejseregler og krav, der gælder for din destination. Bemærk: Det er dit ansvar at identificere og skaffe alle nødvendige dokumenter og andre vaccinationer, du måtte have brug for til din ekspedition. Yderligere oplysninger kan findes her.

Penguins perched on the ice of Cuverville Island, Antarctica. Credit: Espen Mills / HX Hurtigruten Expeditions

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag tilbud, spændende nyheder og inspiration direkte i indbakken.

Tilmeld dig